Bliv abonnent
Annonce
Lise Bech
svarer
Torsten Schack Pedersen

Lise Bech (DD) spørger ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, hvornår ministeren forventer at der foreligger et fyldestgørende overblik over tilstanden i vores eksisterende beskyttelsesrum


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 76, Spørgsmål 9
Hvornår forventer ministeren, at der foreligger et fyldestgørende overblik over tilstanden i vores eksisterende beskyttelsesrum?

Svar fra onsdag den 7. januar 2026
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. S 304 af 12. december 2025 stillet af Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerhedsog Beredskabsudvalg.

Som det fremgår heraf afviklede Danmark størstedelen af civilbeskyttelseskapaciteten efter den kolde krig. Den skærpede sikkerhedspolitiske situation kalder nu på, at der igen tages konkret stilling til, hvordan Danmark bedst griber civilbeskyttelse an, og hvordan der bedst sikres beskyttelse af befolkningen i tilfælde af kriser og i yderste tilfælde krig. Det gælder også på beskyttelsesrumsområdet.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ændringer på beskyttelsesrumsområdet ikke kan foretages fra den ene dag til den anden. Derfor har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab igangsat bl.a. et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum, så der bliver skabt et overblik over den reelle kapacitet på beskyttelsesområdet. Det igangsatte arbejde er et udtryk for rettidig omhu.

Jeg er glad for, at eftersynet af betondækningsgrave nu er igangsat blandt samtlige kommuner i Danmark. Det er ambitionen, at eftersynet af betondækningsgrave så vidt muligt skal være gennemført senest den 15. marts 2026.

Parallelt med eftersynet af betondækningsgrave arbejder Styrelsen for Samfundssikkerhed i samarbejde med Kommunernes Landsforening videre med næste fase af eftersynet, der vil have fokus på den type beskyttelsesrum, der kaldes sikringsrum.

Side
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026