Bliv abonnent
Annonce
Rasmus Jarlov
svarer
Torsten Schack Pedersen

Rasmus Jarlov (K) spørger ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, hvorfor ministeren mener, at det skal være ministeren, der skal fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger (det foreslåede § 4, stk. 1) og ministeren der skal kunne fastsætte regler om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat af ministeren til en kommunal beskyttelsesrumspulje (det foreslåede §4a, stk. 1) fremfor, at fremsætte lovforslag om de emner for Folketinget


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 76, Spørgsmål 12
Vil ministeren forklare, hvorfor han mener, at det skal være ministeren, der skal fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger (det foreslåede § 4, stk. 1) og ministeren der skal kunne fastsætte regler om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat af ministeren til en kommunal beskyttelsesrumspulje (det foreslåede §4a, stk. 1) fremfor, at fremsætte lovforslag om de emner for Folketinget?

Svar fra onsdag den 7. januar 2026
Med vedtagelsen af den gældende lov om beskyttelsesrum i 1992 blev bl.a. beføjelsen til at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal opføres sikringsrumsrum, flyttet fra staten til kommunerne.

Det fremgår således af § 4, stk. 1, i den gældende lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i visse nye bygninger. Det fremgår derudover af den gældende § 4, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren (i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter bestemmelsens stk. 1 og 2. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har således i dag mulighed for at pålægge kommuner at udnytte deres muligheder for at indføre sikringsrumspligt.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at den gældende model for indførelse af sikringsrumspligt er uhensigtsmæssig, da beføjelserne på området i dag er både hos kommunerne og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Da det i praksis kan være svært for kommunerne at vurdere, om der er behov for at indføre sikringsrumspligt, er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt alene bør ligge hos ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, som i Side 2/3 højere grad end kommunerne har de rette forudsætninger for at vurdere, i hvor høj grad der er behov for at indføre sikringsrumspligt.

Side 3/
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026