Bliv abonnent
Annonce
Rasmus Jarlov
svarer
Morten Bødskov

Rasmus Jarlov (K) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 76, Spørgsmål 2
Kan ministeren bekræfte, at niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder bliver højere, end det var før 2015, hvis regeringens lovforslag gennemføres? Spørgsmålet bedes besvaret med et ja eller nej og en begrundelse.

Svar fra onsdag den 11. december 2019
Nej, det kan ikke bekræftes, at niveauet for bo- og gaveafgiften bliver højere, end det var før 2015, hvor den såkaldte formueskattekurs blev ophævet. I det omfang formueskattekursen har afveget fra handelsværdien, hvilket særligt kunne være tilfældet for aktier i selskaber med store immaterielle aktiver, vil bo- og gaveafgiften dog samlet set kunne have været lavere end efter ophævelsen af formueskattekursen – uanset at satsen også dengang var 15 pct.

Genindførelsen af en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., som regeringen har indgået aftale med RV, SF, EL og ALT om som en del af finanslovsaftalen for 2020, vil bringe afgiften tilbage til niveauet inden nedsættelsen af afgiftssatsen i 2017, der blev gennemført med virkning fra 2016.

Afgiften vil dermed igen blive den samme for overdragelse af erhvervsvirksomhed som for andre aktiver. Det betyder, at afgiften i mindst mulig grad vil påvirke, om en virksomhed overdrages til f.eks. eksterne købere eller generationsskiftes inden for familien. Det vil understøtte en mere hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur. Forslaget skønnes derfor ikke at føre til reduceret vækst eller beskæftigelse og vil samtidig trække i retning af at mindske indkomstforskellene.

Som det ligeledes fremgår af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 75 af 5. november 2019, vil afgiften fortsat skulle beregnes på grundlag af handelsværdien, som i langt de fleste tilfælde vil kunne fastsættes efter de relativt enkle og skematiske beregningsmetoder i de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer. Dog fastsættes værdien efter mere avancerede værdiansættelsesmetoder i Skattestyrelsens vejledning om værdiansættelse af virksomheder, hvis det kan godtgøres, at værdien efter cirkulærerne ikke afspejler handelsværdien.

Tidligere kunne værdiansættelsen typisk ske til formueskattekursen, der dog blev ophævet i starten af 2015. Baggrunden var, at Skattestyrelsen (det daværende SKAT) havde gjort opmærksom på, at formueskattekursen kunne ligge særdeles langt fra handelsværdien, samt at avancebeskatning kunne undgås, hvis fx en gavemodtager boede i udlandet. Endelig havde Skatterådet fastslået, at der stort set altid var et retskrav på at benytte formueskattekursen selv i tilfælde, hvor det kunne fastslås, at handelsværdien var meget højere.

Regeringen har stor forståelse for behovet for forudberegnelighed og gennemsigtighed ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte. Som led i finanslovsaftalen har regeringen, RV, SF, EL og ALT derfor aftalt at nedsætte en ekspertgruppe med ekstern sagkyndig deltagelse, der skal komme med forslag til modeller, der kan sikre forudberegnelighed og gennemsigtighed ved værdiansættelsen, så der sikres de bedst mulige rammer for at planlægge et generationsskifte.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026