Jan E. Jørgensen svarer
Jeppe KofodHvor meget fylder EU-lovgivning i dansk lov?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Ministeren bedes kommentere på, hvor meget EU-lovgivningen fylder i dansk lov.
Der er forskellige metoder til at opgøre, hvor meget EU-retten fylder i dansk ret. Der kan f.eks. fokuseres på hvor stor en andel af dansk lovgivning, der baserer sig helt eller delvist på EU-retten, eller der kan fokuseres bredere på, i hvor høj grad de enkelte politikområder reguleres af henholdsvis EU-ret og dansk ret. Der bør i forbindelse med disse overvejelser sondres mellem den del af EU-retten, der kræver gennemførelse i dansk ret, og den del af EU-retten, som har direkte virkning. Sidstnævnte vil – da den er direkte gældende i Danmark - i udgangspunktet ikke blive selvstændigt afspejlet via national lovgivning, men kan i visse tilfælde blive suppleret i dansk ret.
Forskellige undersøgelser peger da også på at mellem en femtedel og halvdelen af dansk lovgivning påvirkes af EU-lovgivning. Idet der som nævnt er forskellige opgørelsesmetoder, er det imidlertid vanskeligt at give et entydigt svar på spørgsmålet.
Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af EUU alm del spørgsmål 86 (samling 2018-19 (2. samling)), hvor det på baggrund af data fra Retsinformation blev konkluderet, at 21,30 pct. af vedtagne danske love og bekendtgørelser fra 2016-2018 var registreret på retsinformation.dk med en såkaldt EU-note, der indikerer, at en forskrift enten implementerer 2 direktiver eller i øvrigt referer til EU-retten. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af dette spørgsmål for nærmere om denne opgørelse.
Politisk er det regeringens helt klare opfattelse, at mængden og karakteren af EU-lovgivning skal afspejle de konkrete politiske målsætninger, som man i fællesskab er blevet enige om på EU-niveau. Hvad enten vi taler klima, indre marked eller forbrugerbeskyttelse, skal EU-lovgivningen skrues sammen på måde, der gør, at den i praksis kan indfri det, som politisk er vedtaget. Hverken mere eller mindre.
For regeringen er det under alle omstændigheder også vigtigt, at nærhedsog proportionalitetsprincippet overholdes. Det er samtidig afgørende, at EU-lovgivningen udformes på en måde, der gør den så nem som muligt at forstå og efterleve for borgere og virksomheder.
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Ungarns nye leder skal bevise noget, før han får milliarderne fra EU

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et







