Forebyggelse frem for formynderi og skræmmekampagner

Logikken er at gøre produkter, der er usunde, hvis man har et overforbrug, så dyre, at de fattige slet ikke har råd til dem! Forslagene indebærer, at vi alle sammen skal straffes, fordi en mindre gruppe har et problem.

Niels Hald
Direktør i Bryggeriforeningen

Af Niels Hald
Direktør i Bryggeriforeningen 

Forebyggelseskommissionens formand Mette Wier har flere gange luftet sin frustration over offentlige kampagner, der ikke virker. Ifølge formanden er der samfundsgrupper (læs de svageste i samfundet), som man ikke når, selvom man laver nok så mange kampagner om fx rygning og fedme. I sin frustration anbefaler hun nogle af de ældst kendte forebyggelsesmetoder, nemlig forbud og tårnhøje afgifter. Logikken er at gøre produkter, der er usunde, hvis man har et overforbrug, så dyre, at de fattige slet ikke har råd til dem! Forslagene indebærer, at vi alle sammen skal straffes, fordi en mindre gruppe har et problem.

Nødvendigt med dialog
Det minder lidt om gamle dages sorte skole med kollektive straffe, der skulle få en synder til at bekende kulør. Men måske er der en gylden middelvej. Det hedder jo Forebyggelseskommissionen og ikke Forbudskommissionen. Det er netop forebyggelse, der skal til, hvis danskernes middellevetid skal forlænges. Fx er der behov for en meget bedre dialog mellem borgerne og det offentlige - mellem børnehaver, skoler og forældrene, fx når det gælder emner som fedme og rygning. Sundhedsproblemer blandt børn er ofte del af en social arv. Børnene kan være indgangen til en dialog med forældrene om ikke bare børnenes, men også de voksnes sundhedstilstand. Og der er jo positive eksempler med flere forebyggende helbredsundersøgelser fra fx Ebeltoft.

Hetz og gabestok
Så undgår vi måske også den stadigt mere skingre tone i de offentlige skræmmekampagner, der mere ligner offentlig hetz og gabestok end saglig information. Seneste eksempel er Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens kampagne med titlen: "Maks. ½ liter sodavand eller saft om ugen" "- Sødevarer er tomme fødevarer".

Ifølge de to styrelser får danske børn alt for mange tomme kalorier fra sodavand og saft. De nyeste tal fra Fødevareinstituttets viser imidlertid, at de danske børns indtag af sukkersødede sodavand er faldet med 32 procent, og at en stadig mindre del af børnenes sukkerindtag stammer fra sodavand. Til gengæld får børnene fortsat meget sukker fra slik, chokolade og kager. Cirka 80 procent af børns sukkerindtag stammer således fra andre fødevarer end sodavand.

Alligevel vælger de to offentlige styrelser ensidigt at fokusere på sodavand, når den store skurk i forhold til børns kostvaner skal udpeges. Cola får endda et ekstra drag over nakken i en lille video, som styrelsen selv hævder "kun er en tand overdrevet". Her nedsænkes en tand i cola. Efter syv dage er den helt sort. Seeren efterlades uden nogen form for forklaring. Rendyrket populisme og hetz.

Håber på ny retning
I Bryggeriforeningen mener vi at, oplysning og diskussion om sundhed er et vigtigt emne. Det skal ikke drukne i plat populisme og hetz mod enkelte produkter eller brancher. Derfor ser vi frem til et udspil fra Forebyggelseskommissionen, der lever op til sit navn i stedet for at køre videre i den samme, slidte rille, hvor omkvædet hedder forbud, formynderi, afgifter og offentlige skræmmekampagner.