Aarhus Universitet: Landbrugsarealet skal reduceres med godt 500.000 hektar inden 2030

KRONIK: Aarhus Universitet vil være hjemsted for et nyt nationalt forskningscenter for et bæredygtigt landbrug. Det skal bl.a. udvikle løsninger på mål såsom en reduktion af landbrugsarealet på godt 500.000 hektar inden 2030, skriver Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen.

Af Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen
Hhv. bestyrelsesformand og rektor, Aarhus Universitet

Et af regeringens udvalgte forskningstemaer i udmøntning af de 750 millioner kroner til ”grøn forskning” er ”klima- og miljøvenlig landbrugs- og fødevareproduktion”. Den prioritering er både vigtig og helt rigtig – set i forhold til de udfordringer, Danmark står over for.

Lige nu har vi alle fokus på COVID-19 som det altoverskyggende problem, men løfter vi blikket, kan vi se, at denne pandemi er en bakketop i det store bjerglandskab, vi står midt i. Klimaforandringerne holder ikke pause, og hvis vi for alvor skal bremse udviklingen, er den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren en af de helt afgørende nøgler.

Vi står ansigt til ansigt med tre meget store udfordringer: trods mange bestræbelser udleder vi fortsat alt for store mængder af klimagasser; samtidig stiger verdens befolkningstal – dvs. flere munde at mætte og et yderligere pres på jordens dyrkbare arealer; og endelig er biodiversiteten under pres overalt på kloden som følge af menneskelig aktivitet.

En succesfuld grøn omstilling af landbrugssektoren er en forudsætning for at løse disse udfordringer, og i Danmark har vi en unik mulighed for at vise vejen frem: nemlig i kraft af vores stærke forskningsmiljøer og vores solide landbrugs- og fødevaresektor.

Dansk landbrug og fødevareproduktion er nået ufattelig langt, men der er behov for en række helt grundlæggende forandringer af dyrkningsmetoder, i fødevareproduktionen og også i forbrugernes adfærd. For nu at bruge et klassisk, dansk ord: Der skal disruption til.

Et nationalt center skal være drivkraft
Den disruption skal stå på et solidt videnfundament, og det har vi de bedste forudsætninger for. Dansk forskning i jordbrug og fødevareproduktion er blandt verdens førende, og vi har på landets universiteter forskningsinfrastrukturer, diverse faciliteter og forsøgsmarker i international topklasse.

For eksempel råder Aarhus Universitet over omtrent 800 hektar jord med tilhørende infrastruktur, der kan anvendes som forsøgsareal og udnyttes til at demonstrere løsninger i praksis og på stor skala – et levende laboratorium for grøn omstilling.

Hertil kommer, at de danske universiteter allerede har et godt samarbejde med et erhvervsliv, der også er blandt verdens stærkeste på feltet. 

Med Aarhus Universitets højtrangerede forskningsmiljøer inden for landbrug og fødevarer har vi det faglige afsæt til at rykke hurtigt på denne dagsorden. For at indfri de nødvendige, høje ambitioner vil vi gå sammen med de andre danske universiteter, fødevare- og landbrugserhvervene samt Teknologisk Institut og andre relevante GTS’er.

Aarhus Universitets vision er et nyt fælles, nationalt center for bæredygtig omstilling af landbruget, og med den ekspertise, vi allerede har på Aarhus Universitet og de andre universiteter samt i erhvervslivet, kan et sådant center komme hurtigt i gang.

Vi får brug for både nationale og europæiske midler i betydeligt omfang, for ambitionerne er og skal være høje. Centerets mål skal være at udvikle og demonstrere løsninger på stor skala, der opfylder tre overordnede mål:

1. En meget væsentlig reduktion af landbrugets klimagas-udledning 
I de 30 år, der er gået fra 1990 til 2020, er der opnået en reduktion på 3,1 millioner ton CO2-ækvivalenter. Med de aktuelt planlagte tiltag kan udledningen reduceres med yderligere 2,7 millioner ton frem mod 2030. Dette er langtfra nok.

En målsætning om for eksempel 70 procents reduktion vil indebære, at udledningerne skal reduceres med yderligere 7-8 millioner ton.

Centeret skal derfor sikre, at der anvises løsninger, så dansk landbrug kan yderligere reducere udledningerne meget væsentligt i de kommende 10 år og føre os ad vejen hen mod klimaneutral produktion.

2. Omlægge en femtedel af det dyrkede areal til natur med høj biodiversitet
Landbrugsarealet skal reduceres med godt 500.000 hektar inden 2030, hvoraf omkring en tredjedel er lavbundsjorde med stor klimagasemission. De resterende to tredjedele udvælges med henblik på at sikre høj biodiversitet.

3. Øge produktiviteten og værdien af landbrugsproduktion med 20-30 procent
Nye, cirkulære landbrugssystemer skal kompensere for den reduktion i landbrugsarealet, som følger af omlægningen til fri natur. Samtidig skal landbrugets årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet reduceres til omkring 42.000 tons årligt i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.

På med syvmilestøvlerne
Det er vores overbevisning, at de ovennævnte mål er realistiske, for der er lovende udvikling på flere områder – for eksempel:

Omstilling af dansk landbrug til produktion af protein fra blandt andet græs og kløver i stedet for import af klima- og naturbelastende import af soya fra især Sydamerika.

Nye, biodiverse dyrkningssystemer til fødevarer og foder kan sikre højere produktivitet og kvalitet, bedre klimarobusthed af afgrøderne, større biodiversitet på dyrkningsarealerne og en reducering af klimapåvirkningen.

Drænede lavbundsjorder og andre dyrkede arealer skal omlægges til natur, og filtre for næringsstoffer og kulstof skal etableres i landskabet. På den måde minimeres næringsstofudledninger til vandmiljøet, og klimagasemissionen reduceres.

Den udtagne landbrugsjord skal bidrage til, at der genetableres sammenhængende naturområder med høj biodiversitet. Ændret landskabsplanlægning vil yderligere styrke biodiversiteten, bidrage til at løse interessekonflikter og minimere påvirkningen af landbruget på naturen.

Nye cirkulære produktionssystemer til biomasse skal bidrage med netto-negative klimagasemissioner. Dette skal ske i et samlet fødevare- og energisystem gennem kulstoflagring, minimale udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og cirkulær genanvendelse af emissioner.

Endelig er det helt afgørende for en succesfuld omstilling af landbruget, at både producenter og forbrugerne inddrages. Det nye nationale center skal spille sammen med den påbegyndte grønne omstilling blandt forbrugerne og skal undersøge, hvordan hensyn til miljøpåvirkninger kan forenes med borgernes beslutningsadfærd.

Det nationale center skal være klimapioner
Der er naturligvis mange flere indsatsområder, som vil komme i spil. Flere af dem kender vi ikke endnu, men et bredt fagligt funderet nationalt center vil kunne udvikle dem og koordinere ny forskning og teknologiudvikling.

I science fiction-romaner sender man ofte en fortrop ud for at udforske nye verdener. Det er den rolle, det nationale center skal have: En pioner i den globale klimakamp. Og det er lige nu, vi skal forpligte os i fællesskab.

Universiteterne skal i tæt samarbejde med landbruget, fødevaresektoren og politikerne få sendt fortroppen godt af sted – med forskning, praksis og erhvervets erfaring som det brændstof, der skal sikre, at vi udvikler de løsninger, der får os i mål.

Forrige artikel Horesta: Vi er ved at sætte restaurationsbranchens succes over styr Horesta: Vi er ved at sætte restaurationsbranchens succes over styr Næste artikel Fødevareaktører om behov for ens handelsvilkår: Detailhandlen er den stærke part overfor leverandører Fødevareaktører om behov for ens handelsvilkår: Detailhandlen er den stærke part overfor leverandører