Analytiker om landbrugsaftale: Udviklingen af landbruget indebærer en naturlig afvikling

Ida Auken siger det. Venstre siger det. Landbrug & Fødevarer siger det. Jeg har selv sagt det. Og nu står det som et bærende princip i den nye landbrugsaftale: “Landbruget skal udvikles, ikke afvikles.“

Men nu er jeg blevet i tvivl, om jeg stadig mener det.

I 2050 skal vi leve helt klimaneutralt - det har vi lovet i Klimaloven. Elkedelen i vores hjem kører på grøn strøm, pendlerturen til arbejdet sker uden en forbrændingsmotor, og maden i kantinen er frembragt uden udledning af drivhusgasser. Det kan lade sig gøre, og i Energy Modelling Lab har vi lavet en række scenarier, der viser forskellige veje til klimaneutralitet.

I samtlige scenarier kræver den grønne omstilling to ting: Udvikling og afvikling.

Politikerne elsker at snakke om udvikling. Opsætning af nye store vindmølleparker og indførelsen af en million elbiler er vindersager. Men en grøn omstilling kommer også med nedlukning af kulkraftværker og udfasning af biler med forbrændingsmotorer. Udvikling og afvikling går hånd i hånd.

Antallet af køer og svin skal reduceres
I den nye landbrugsaftale er der et afsnit om udvikling af plantebaserede fødevarer. Der bliver afsat 1,3 milliarder kroner til forskellige udviklingsinitiativer inden for både dyrkning, forarbejdning og formidling af grøn mad. Det er virkelig godt nyt, for de plantebaserede fødevarer er landbrugets svar på vindmøllen, og det er her, vi virkelig skal opskalere.

Hvis politikerne vågner op og tager koen ved hornene allerede nu, kan vi lægge en konkret og langsigtet plan for, hvordan vi bedst får reduceret den animalske produktion i et roligt tempo

Alexandra O’Sullivan Freltoft
Analytiker, Energy Modelling Lab

Men på samme måde som en vindmølle ikke suger kulkraftværkernes CO2 ud af atmosfæren, reducerer de plantebaserede fødevarer heller ikke landbrugets drivhusgasudledninger. Hvis udledningen skal ned (og det skal den), kommer vi ikke uden om at tale om koen i rummet: en sænkning af animalske produktion.

Ifølge vores landbrugsanalyse i Energy Modelling Lab skal der tre ting til for, at landbrugets klimaregnskab går i nul. Der skal ske en moderat teknologisk udvikling, så udledningerne fra landbrugsdyr og marker reduceres med 10 procent. Derudover skal 300.000 hektar marker omlægges til moser og skov, som kan kompensere for dyrenes udledning. Sidst men ikke mindst skal antallet af køer og svin reduceres med 30 procent inden 2050.

Der er brug for en langsigtet plan
I naturen er der et uendeligt kredsløb af udvikling og afvikling. Når en skovbrand har hærget, bliver der skabt plads til nye træer og dyreliv. På samme måde vil en reduktion i antallet af landbrugsdyr skabe både luft i CO2-regnskabet og plads i landskabet til, at nye afgrøder kan spire frem på gamle fodermarker.

Men afviklingen behøver ikke at ramme så brutalt som en skovbrand. Hvis politikerne vågner op og tager koen ved hornene allerede nu, kan vi lægge en konkret og langsigtet plan for, hvordan vi bedst får reduceret den animalske produktion i et roligt tempo og i takt med det generationsskifte, landbruget alligevel står overfor. 

Afvikling gør ondt på kort sigt, men det er en uundgåelig del af livet. Modigt lederskab kræver svære beslutninger, men vores politikere lader til at være for skræmte til at fremlægge sandheden, som den er: enhver udvikling kræver også en naturlig afvikling.