Kommentar af 
Thomas Roland

Billige priser er ikke alt: Fødevaresystemet skal konkurrere på moral og tillid

Når en virksomheds drivende kræfter er evig optimering af alle processer i jagt på den næste lille gevinst, er der en risiko for, at gensidigheden og kunderne glemmes. Og billige priser er ikke alt. Det er først og fremmest tillid, vi handler med, skriver Thomas Roland.

Billige priser er ikke alt. Det er først og fremmest tillid, vi handler med, skriver CSR-chef i Coop Danmark Thomas Roland.
Billige priser er ikke alt. Det er først og fremmest tillid, vi handler med, skriver CSR-chef i Coop Danmark Thomas Roland.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Thomas Roland
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har tit undret mig over, hvor mange forventninger, der er til supermarkedssektoren.

Somme tider også forventninger, det er svære at indfri. Men det er nok ikke så mærkeligt. Det er jo dér, vi køber vores daglige brød.

I alle kulturer betyder det meget, hvem du som menneske får dine varer fra. Om det er bytte-økonomi i fattige samfund, gårdbutikken på vej til sommerhuset eller hypermarkedet i udkanten af storbyen, så har vi forventninger til dem, vi handler med.

Det, som i regnearket eller den kunstige intelligens virker som det næste logiske skridt, kan meget vel være det, som graver forståelseskløften dybere og giver kunderne indtryk af, at fødevarevirksomheden har mistet respekten for det større samfund, den er en del af.

Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Jeg vil vove den påstand, at enhver handel – uanset hvor simpel og hurtigt gennemført den er – også har et element af moral involveret.

Vi forbrugere er mestre i at aflæse præcis, hvilken udveksling, vi deltager i. Er vi udsat for udbytning eller altruisme? Eller et sted lige midt imellem, hvor de varer, vi får, er pengene værd én til én? Vi kan med det samme bedømme, om det er en handel, vi er tilfredse med, eller om vi er bange for at blive snydt.

Her er et par eksempler: Hvis vi køber direkte fra den mand, som har dyrket eller produceret varerne, oplever vi med det samme en ligeværdighed i relationen og forventer ikke at blive snydt.

Tit er varerne dyrere end henne i supermarkedet, men det er i orden, fordi den rigtige pris ikke altid er den billigste, men den som vi synes passer til den transaktion, vi tager del i.

Hvis vi handler med vores nabo, er prisen ikke noget, vi bryder os om at tale om. For godt naboskab er mere værd end det. Og det bliver bekræftet af en handel, hvor der netop ikke er penge mellem folk, eller hvor det i hvert fald er vigtigt at signalere, at vi ikke tjener noget på hinandens bekostning.

Helt i den anden ende af skalaen ligger det moderne supermarked. Her kender de færreste kunder dem, de handler med.

Internationale brands fylder store dele af hylderne. Måske selvscanner du varerne og er slet ikke i kontakt med personalet eller andre mennesker.

Men hvad betyder den moderne transaktionsform for vores moralske kompas? Kan det tænkes, at vi næsten som udgangspunkt frygter at betale for meget, jo mere anonym eller jo længere fra vores levede dagligliv – eller fra de egentlige producenter af varerne – vores indkøbssted virker?

Jeg tror det, og det er der mange i detailhandelen, som erkender.

Alle i den sektor går ekstra langt for at overbevise kunderne om, at priserne er fair. Men vi gør det langtfra kun ved rent faktisk at sikre lave priser. Vi bruger også en lang række andre virkemidler, der skal hjælpe kunderne med at føle, at de har gjort en god handel.

Vi introducerer varer med højere kvalitet, som blandt andet tjener det formål at vise de mange kunder, som ikke køber dem, at deres valg er billige.

Går du i et discountsupermarked vil du aldrig finde et flerstykstilbud. Alene af angst for, at kunderne skulle tænke, at den normale pris på varen er for høj.

Måske får du rabat eller bonus, når du handler. Alt sammen for at give dig en følelse af at få mere med hjem.

Læs også

Men kunderne forventer endnu mere. Lave priser er ikke nok. De forventer også, at salgsstederne viser, at de har moral. Simpelthen, at de kerer sig om de relationer, de tager del i. Fra gammel tid har det nemlig været en måde at bedømme en handelspartners motiver på.

Derfor støtter detailhandelen de lokale foreninger, sælger lokale varer, lærer børn at lave mad, eller går en ekstra mil for at bringe madspildet ned – også selvom det ikke kan betale sig i snæver økonomisk forstand. Fordi det ganske enkelt er god moral at give noget igen for den tillid og samhandel, man får del i.

Når jeg besøger butikker rundt om i landet, er det præcis det, jeg oplever: Også for de ansatte i butikkerne giver det god mening at gøre noget ekstra. For de deler personligt præcis den samme moral som deres kunder.

Kald mig bare en håbløs romantiker. Men jeg tror på, at så længe vi er tilstrækkeligt tæt på hinanden, når vi handler sammen, til at mærke og reagere på de gensidige moralske forventninger, så er der håb.

Nej, risikoen for at tabe tilliden i vores fødevaresystem ligger først og fremmest i lange afstande mellem dem, der handler. Fysiske afstande og forståelsesmæssige afstande.

Når en virksomheds drivende kræfter er evig optimering af alle processer i jagt på den næste lille gevinst, er der en risiko for, at gensidigheden og kunderne glemmes.

Det, som i regnearket eller den kunstige intelligens virker som det næste logiske skridt, kan meget vel være det, som graver forståelseskløften dybere og giver kunderne indtryk af, at fødevarevirksomheden har mistet respekten for det større samfund, den er en del af.

Et samfund vævet sammen af et utal af sagte og usagte gensidige moralske forpligtelser. Billige priser er ikke alt. Det er først og fremmest tillid, vi handler med.

Med digter-bonden Mads Hansens ord:

Rev vi marken let,

det er gammel ret,

fuglen og den fattige skal også være mæt.

Det er det moralske hensyn som alle, der handler med fødevarer, aldrig må glemme og altid må oversætte til en ny tid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Roland

CSR-chef, Coop Danmark
cand.scient. antropologi (Københavns Uni. 1999)

0:000:00