Blå partier kræver konkurrence om fødevareforskning
Michael Hjøllund
JournalistHvis man har en gruppe forskere, der arbejder med en bestemt slags myndighedsrådgivning, kan du ikke fyre halvdelen af dem i morgen og ansætte dem igen tre måneder senere, fordi du nu har en ny opgave til dem.
Erik Bisgaard Madsen
Prodekan, Københavns Universitet
Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for en række ydelser, som universiteterne udfører for staten og andre aktører. Ydelserne spænder fra forskning inden for et bestemt område til konkrete beredskabs- og rådgivningsopgaver.
Det kan blandt andet være:
- Forskning inden for et bestemt område (eks. forskning i vandkvaliteten i danske åer.)
- Beredskab inden for et bestemt område (eks. faciliteter og aktiviteter i forhold til epidemier af dyresygdomme)
- Rådgivning inden for et bestemt område (eks. miljøkonsekvenser ved et lovforslag om brakmarksgrænser)
Der skal skrues op for konkurrencen om de 600 millioner kroner, som Fødevareministeriet hvert år poster i forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Det mener Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, efter Ole Linnet Juul, branchedirektør for DI Fødevarer, i sidste uge kritiserede den nuværende ordning i et debatindlæg på Altinget | Fødevarer.
I dag er det universiteterne, der sidder med opgaverne. Men som loven er skruet sammen, er der ikke noget i vejen for, at flere aktører kommer på banen. Og det er nødvendigt, mener Venstre.
Fødevarer
