Brexit: Nu bliver det for alvor svært

TOPMØDE: Utallige knaster venter forude, efter EU's chefer fredag bekræftede, at Unionens skilsmisseforhandlinger med briterne kan overgå til at handle om det fremtidige forhold mellem parterne.

BRUXELLES: Der er gået halvandet år, siden briterne stemte sig ud af Unionen. Det er ni måneder siden, premierminister Theresa May sendte det officielle skilsmissebrev til EU’s ledere, og et halvt år siden, parterne for første gang gik sammen ind i et forhandlingslokale.

Fredag kom så det første konkrete resultat, da de 27 øvrige EU-lande godkendte de overordnede rammer for skilsmissen. Den 15 sider lange politiske aftale om, hvad der skal ske med borgere, grænsespørgsmål og briternes andel af EU-budgettet har fået det blå stempel.

Nu kommer den store udfordring med at få udmøntet den i en håndfast, bindende aftale, der udfylder alle de huller, som stadig står tomme.

Og tiden er knap. EU-chefforhandler Michel Barnier vil have aftalen i hus senest til oktober næste år, hvis det skal være realistisk at nå at få den godkendt hos både Europa-Parlamentet, hos EU-medlemslandene og hjemme hos briterne selv, inden briterne ryger uden for døren ved midnat – EU-tid – 29. marts 2019.

“Det er stadig realistisk, men bliver selvfølgelig samtidig dramatisk svært,” sagde Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, der huser EU’s stats- og regeringschefer, efter topmødet fredag.

Hvad vil I have?
En række af de blanke felter i aftalen, der skal fyldes ud, afhænger af, præcis hvilket forhold briterne ønsker sig.

“Storbritannien er nødt til at fortælle os, hvad de vil,” understregede den tyske kansler, Angela Merkel, efter mødet.

Den debat tager Theresa May fat på i næste uge, når hun mødes med sine egne ministre til det, der formodentlig bliver en alt andet end munter samtale. Den britiske regering er notorisk splittet på spørgsmålet. Ledende brexiteers ønsker så løs en tilknytning til Europa som muligt. Premierministeren har selv tydeligt sagt, at briterne ønsker at melde sig ud af EU’s indre marked og af den toldunion, som sætter fælles toldbarrierer udadtil blandt de 28 EU-lande. Det medfører automatisk, at varer vil skulle tjekkes og tolddeklareres for at sikre, at produkter, der ender hos de til den tid omkring 443 millioner EU-forbrugere, lever op til EU’s standarder.

Det budskab kompliceres dog af, at May i skilsmisseaftalen har bundet sig til at sørge for, at der ikke skal genskabes grænsekontrol på den delte ø, Irland, som kommer til at udgøre EU’s nye ydre grænse.

Men hun har samtidig lovet, at der også fortsat vil være uhindret adgang til resten af det britiske indre marked for nordirerne. Det skyder en pil igennem ideen om at lægge kontroller ved havne og lufthavne, så hele øen også efter Brexit fortsat fungerer under de EU-regler, der kan sikre mod indførelsen af en hård grænse.

Svær nød at knække
Af aftalen fremgår det, at det vil blive løst via det specielle partnerskab, som briterne forudser mellem de to blokke. Men på EU-siden har man svært ved at se, hvordan det skal foregå i praksis.

“Logisk set – hvis der ikke kan være grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, og der ikke kan være tjek ved grænsen mellem Nordirland og Storbritannien, men der skal være kontrol mellem Storbritannien og EU, så kan selv skolebørn forstå, at der stadig ligger en gåde, som skal løses,” sagde den østrigske kansler, Christian Kern.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, kalder det “en meget svær nød at knække”. Men han hæfter sig ved, at May i teksten lover, at hvis en sådan aftale alligevel ikke kan findes, så vil der også fremover være samordning af regler mellem nord og syd på den irske ø.

“Jeg er ligeglad, hvad man kalder det, men jeg ved, hvad det er. Det er et løfte om, at der ikke kommer en hård grænse eller fysisk infrastruktur, og ingen tjek og kontroller,” understregede han efter mødet.

Interne sværdslag i sigte
Uanset hvad der kommer ud af London, blev EU-lederne fredag enige om selv at tage hul på deres interne forhandling om, hvad EU-siden vil have ud af et sådant fremtidigt partnerskab.

Her kommer det sammenhold, som EU-klubben hidtil har udvist over for briterne, under pres, fordi landene langtfra har samme interesser.

Fra januar vil der blive afholdt en håndfuld seminarer, der skal bruges til at finde ud af, præcis hvilke af de enkelte landes ømme tæer, EU’s chefforhandler, Michel Barnier, skal tage hensyn til i forhandlingerne med briterne.

For statsminister Lars Løkke Rasmussen er det særligt det danske fiskeri, der i vid udstrækning foregår i britiske farvande, som Barnier skal have i kikkerten.

“Det kan simpelthen ikke gå, at der bliver sluttet en ny aftale med Storbritannien, uden at der bliver taget højde for dansk fiskeri. Det er super vigtigt i forhold til en lang række bysamfund, ikke mindst i det vestjyske, og i forhold til vores eksport,” sagde statsministeren.

Rettigheder og pligter
Løkke understreger, at de danske interesser dog langtfra begrænser sig til fisk, men også handler om ikke at skubbe briterne længere fra sig end højst nødvendigt.

“Fra dansk side er det vores ambition, at Storbritannien er så tæt på Europa som overhovedet muligt. Det vil være godt for Danmark og vores erhvervsliv og vores velstand og beskæftigelse,” sagde statsministeren, der dog i samme åndedrag påpeger, at det kun kan ske, hvis briterne også fremover respekterer både de rettigheder og de pligter, der følger med adgang til de europæiske markeder.

Forhandlingerne om et EU-standpunkt vil løbe frem til, at EU-cheferne mødes i Bruxelles til marts. Derefter er det håbet, at briterne også er klar til for alvor at diskutere det fremtidige forhold.

Ingen handelsaftale før exit
Ingen forventer dog, at det er muligt at komme helt til bunds i, hvilken handelsrelation der skal være mellem briterne og EU. For det første, fordi det ikke er teknisk muligt for EU at indgå en handelsaftale med et land, mens det stadig er medlem af klubben. For det andet, fordi de handelsaftaler er så komplicerede og tager så lang tid, at ingen forventer, at det er muligt at nå, inden Brexit-datoen oprinder.

“Handelsaftalen med Canada (CETA, red.) er 1598 siders lovtekst – og det er bare CETA. Nu har vi forhandlet i ni måneder, og vi er nået op på 15 sider, der ikke er lovtekst,” som en EU-kilde formulerer det.

“Det, vi kan gøre, er at definere det i så mange detaljer, som vi har tid til.”

Derfor gav EU-cheferne fredag også grønt lys til at starte forhandlingerne om en såkaldt overgangsperiode på omkring to år, der skal sikre borgere og virksomheder mod, at briterne falder ukontrolleret ud af Unionen, fordi der ikke er en aftale i hus.

Den giver briterne en slags skyggemedlemskab, hvor de stadig handler og bevæger sig i Unionen, som de gør i dag, og skal leve op til alle EU-reglerne. Til gengæld sidder de ikke med ved forhandlingsbordet blandt ministrene, de har ingen EU-parlamentarikere eller kommissærer, men må acceptere det, de øvrige 27 bestemmer.

På papiret er der mulighed for, at den periode kan forlænges, hvis der er behov for det. Men den irske premierminister understregede fredag, at det ikke er en situation, som skal fortsætte i det uendelige, så usikkerheden om fremtiden bliver ved med at hænge over øen.

“Det er vigtigt, at den ikke bliver ubegrænset, og at den ikke kan fornys,” sagde Leo Varadkar.

,

Forrige artikel L&F om ny eliteordning: En gulerod uden værdi L&F om ny eliteordning: En gulerod uden værdi Næste artikel Landmænd genopliver omstridt CBS-rapport Landmænd genopliver omstridt CBS-rapport
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.