Brosbøl lader døren stå på klem for GMO-afgrøder

GENETISK: En ny mulighed for at forbyde GMO til dyrkning på nationalt plan får EU-lande til at cementere nationale forbud. Det er dog ifølge miljøministeren ikke noget for den danske regering, der vil have lov til at vurdere fra gang til gang, om en GMO skal kunne plantes på dansk jord.

BRUXELLES: Danmark vil ikke følge trop, når andre EU-lande nu vælger at lave nationale forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.

Efter mere end fire års tovtrækkerier mangler der nu kun at sættes et lillebitte juridisk punktum, før det bliver muligt for EU-lande selv at bestemme, om de vil tillade dyrkning af de genmodificerede organismer, som ellers har fået grønt lys fra EU-lovgiverne.

Den tyske regering har brugt lejligheden til at cementere sin modstand mod GMO ved at foreslå at indføre et generelt forbud i den nationale lovgivning. Ifølge en rapport fra den tyske miljøminister, Barbara Hendricks, sker det for at undgå, at der efterlades nogen dør på klem for dyrkning af de genmodificerede organismer.

Flere andre lande har i modstrid med EU-reglerne haft lignende forbud, allerede inden de nye regler er trådt i kraft, mens lande som Ungarn er gået så langt som at skrive ind i sin forfatning, at det er GMO-fri zone.

Nej tak fra Danmark
Det er dog ikke noget, der interesserer den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

”Jeg har ikke planer om at indføre et generelt forbud i Danmark. Jeg er glad for, at EU’s medlemslande nu kan forbyde dyrkning af GMO-afgrøder på eget territorium, hvis de ønsker det. Danmark tager stilling til dyrkning af genmodificerede afgrøder fra sag til sag,” siger ministeren.

Den udmelding skuffer direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck.

”Vi foretrækker klart den tyske model. Vi mener, at der er rigtig meget for Danmark at vinde både økonomisk og miljømæssigt ved at satse på at få en status som GMO-dyrkningsfrit land. Det vil også være i overensstemmelse med de danske forbrugeres holdning til GMO, for folk ønsker ikke GMO i fødevarer,” siger han.

Paul Holmbeck advarer om, at der kan være konsekvenser ved at tillade dyrkning af GMO’er på dansk jord, ikke mindst for tilliden til de danske fødevarer.

”Man skal overveje, om tilladelse af en enkelt eller to GMO’er virkelig kan have en fordel, som er lige så stor, som hvis Danmark kan brande sig på en grøn dagsorden og en kvalitets- og forsigtighedsdagsorden,” siger Holmbeck, der kalder det et ”intelligent og strategisk valg” for Danmark helt at forsage GMO’erne.

Støtte fra erhvervet
Det er direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen dog lodret uenig i. Han kalder det et ”fornuftigt træk” fra ministerens side at lade være med at gå efter en national aftale. Samtidig understreger han sin modstand mod overhovedet at give landene muligheden for at forbyde EU-godkendte GMO'er på deres jord.

”Nationale forbud baseret på disse regler er et skridt i den forkerte retning. Det havde været langt bedre at fastsætte regler for sameksistens med udgangspunkt i de regler, vi vedtog i Danmark for 10 år siden, som sikrer lige udviklingsmuligheder for konventionelle, gensplejsede og økologiske afgrøder,” siger han og peger på, at det kan få konsekvenser for den teknologiske udvikling.

”I L&F er vi stærkt bekymrede for de nye regler, som kan sætte udviklingen af fremtidens afgrøder i stå på et tidspunkt, hvor vi står over for store udfordringer i forhold til klimaændringer og fastholdelse af den europæiske konkurrenceevne.”

Opblødning af skarpe fronter
De nye regler fik grønt lys fra Europa-Parlamentet i sidste uge og mangler nu kun et ceremonielt nik fra EU’s ministre, før de kan træde i kraft, formentlig i løbet af foråret.

Det er forventningen, at de nye regler vil bløde op på en ellers fastlåst politisk situation, som betyder, at kun en enkelt GMO pt. kan dyrkes kommercielt i EU. Ideen med at give selvbestemmelsen tilbage til landene er, at det måske vil gøre det lettere for nationale regeringer at give deres støtte til godkendelse af GMO’er, når de ikke længere er tvunget til også at lade den godkendelse gælde på deres eget territorium.

Store biotekfirmaer har gennem de sidste år så godt som opgivet at satse på Europa på grund af den langsommelige godkendelsesprocedure, som betyder, at der let kan gå ti år, før der kommer en afgørelse ud af EU-systemet. Der er dog stadig en stor håndfuld afgrøder, som afventer deres skæbne.

Forrige artikel Arbejdsprogram for det lettiske formandskab Næste artikel Underernærede ældre koster milliarder
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.