Bryggeriforening og Samvirkende Købmænd: EU er ved at ødelægge den danske pantordning

Forordningen har et prisværdigt mål om at reducere affald og fremme cirkulær økonomi. Men der mangler miljømæssig begrundelse for flere af dens krav, som til gengæld læggertunge byrder på virksomhederne. Navnlig mange små bryggerier og tapperier er direkte truet på deres overlevelse.

Pant- og retursystemet i Danmark har i flere årtier været et af de mest effektive cirkulære systemer i Europa. I Danmark blev der i 2024 indsamlet og genanvendt 2,1 milliarder flasker og dåser – svarende til 5,7 millioner enheder om dagen.

Det har resulteret i en rekordhøj indsamlingsprocent på 93 procent. Det betyder helt konkret, at danskerne i 2024 via pantautomaterne begrænsede CO-udledningen med 234.000 tons.

EU's regulerings bøvl

Men de nye emballage-krav fra EU risikerer at underminere dette effektfulde system, fordi EU stiller krav om overgang fra genanvendelse til genbrug. Genanvendelse sker, når dåser presses sammen og forarbejdes til nye dåser, mens genbrug er, når flasker indsamles, renses og påfyldes igen.

Der er ingen dokumentation for, at genbrug af emballage er bedre end genanvendelse i lande med velfungerende pantsystemer.  

Nick Hækkerup og Claus Bøgelund Nielsen
Direktør, Bryggeriforeningen & vicedirektør, De Samvirkende Købmænd

Intuitivt lyder det miljøvenligt med genbrug, men der er ingen dokumentation for, at genbrug af emballage er bedre end genanvendelse i lande med velfungerende pantsystemer.

Flere analyser tyder faktisk på det modsatte, hvilket blandt andet skyldes, at genbrugsflasker er markant tungere end genanvendelige flasker og dåser. Alligevel kræver EU nu af alle medlemslande, at først 10% og siden 40% af emballagerne skal være genbrugsflasker.

Genbrugskravet vil kræve nye maskiner i tappehallerne, og for især de mindre bryggerier og tapperier vil det være en uoverstigelig økonomisk byrde.

Eksempelvis tapper mange mikrobryggerier kun øl på dåser, og de skal derfor investere i en helt ny tappelinje til genbrugsflasker, hvis de vil sælge på genbrugsmarkedet. Det har ingen mikrobryggerier råd til, og de risikerer derfor at måtte lukke, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for konkurrence og diversitet og dermed også for forbrugernes valgmuligheder.

Genbrugskravet vil også skabe betydelige udfordringer for butikkerne – ikke mindst de små – der ikke har plads til at opbevare de store mængder genbrugsemballage.

3000 butikker med pantautomater modtager dagligt i gennemsnit 1800 flasker og dåser, som de lykkedes med at håndtere, fordi de komprimeres i butikkernes baglokale og derfor fylder meget lidt.

Det vil ændre sig markant med genbrugskravet, da genbrugsflasker ikke kan komprimeres. Derfor vil der opstå et eksplosivt behov for kontinuerlig afhentning af paller med tomme genbrugsflasker, hvilket vil medføre markante ekstraudgifter samt en unødvendig belastning af miljøet.

Bæredygtig balancegang

Det går imod EU’s oprindelige intention om at fremme bæredygtighed.

Og butikkernes svar på den slags krav vil være et mindre sortiment, og det er hverken godt for forbrugerne, bryggerierne, butikkerne eller konkurrencen.

Det duer ikke, at virksomheder får fjernet gamle krav, men samtidig pålægges nye krav, der hæmmer konkurrenceevnen, truer små erhvervsdrivendes overlevelse og potentielt skaber alvorlige handelsbarrierer – endda uden gavnlige miljøeffekter.

Erhvervsministeren og andre gode kræfter bør arbejde for en emballage-regulering, der sikrer harmonisering, reducerer unødige byrder og understøtter den grønne omstilling uden at skabe logistiske og økonomiske udfordringer, der svækker virksomhedernes konkurrenceevne uden at hjælpe miljøet.

Det kan heldigvis nås endnu, fordi den nye forordning indeholder muligheder for miljømæssigt velbegrundede undtagelser. Bæredygtighed og erhvervsudvikling er ikke hinandens modsætninger – men kan gå hånd i hånd ved hjælp af en velbalanceret regulering.