Debat

Bryggerier: Cirkulær økonomi bør være sund fornuft

DEBAT: Cirkulær økonomi skal ikke være et buzzword, men derimod en bundsolid forretningsmodel. Det mener vi i de danske bryggerier, hvor vi har arbejdet cirkulært og tjent penge på det langt før det blev moderne, skriver Niels Hald, direktør for Bryggeriforeningen.

Cirkulær økonomi er modnet og er ikke længere bare buzz og ”miljø-hippie-snak”. Der er rent faktisk masser af business cases for de cirkulære løsninger, skriver Niels Hald.<br>
Cirkulær økonomi er modnet og er ikke længere bare buzz og ”miljø-hippie-snak”. Der er rent faktisk masser af business cases for de cirkulære løsninger, skriver Niels Hald.
Foto: ritzau/Jesper Nørgaard Sørensen
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Hald
Formand, Bryggeriforeningen

Cirkulær økonomi har de seneste år været et politisk buzzword, som både konsulenter, virksomheder og organisationer har råbt højt om. Tanken om, at man kan skabe en økonomi, hvor ressourcer holdes i cirkulation og ikke bliver brugt op, har haft en kæmpe appel – og særligt de grønne entusiaster har været bannerførere.

Men cirkulær økonomi er modnet og er ikke længere bare buzz og ”miljø-hippie-snak”. Der er rent faktisk masser af business cases for de cirkulære løsninger. Det ved vi fra de danske bryggerier. Vi har vi nemlig arbejdet med principper som ressourceeffektivitet og genanvendelse de sidste 15 år. Og når vi lægger hånden på hjertet, så har det ikke primært været drevet af grøn samvittighed, men af økonomiske gevinster.

Økonomiske gevinster
Vi oplever for eksempel de økonomiske gevinster, når vi opsamler og genbruger den kulsyre, der dannes under gæringen af øl, og bruger den til at karbonisere øl og læskedrikke. Og når vi opsamler vand, varme og damp og genbruger det andre steder i produktionen. For slet ikke at tale om verdens bedste genbrug: det danske pant- og retursystem for dåser og flasker.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Alt dette giver både økonomiske besparelser og et mindre ressourceforbrug. Og det er slet og ret god forretning.

Vi mener derfor, at det skal være de gode business-cases, som skal drive omstillingen til cirkulær forretning. For når de er der, kan industrien tage omstillingen til cirkulær økonomi helt selv.

Det vil være utopisk at tro, at det er fuldstændig omkostningsfrit at omlægge sin produktion fra lineær til cirkulær. Det har vi på bryggerierne også oplevet.

Niels Hald
Formand, Bryggeriforeningen

Stadig politiske barrierer
Der er selvfølgelig også udfordringer ved at omstille sig til en cirkulær model. Det vil være utopisk at tro, at det er fuldstændig omkostningsfrit at omlægge sin produktion fra lineær til cirkulær. Det har vi på bryggerierne også oplevet. Der hvor rammevilkårene er uhensigtsmæssige og giver modsatrettede incitamenter:

Det sker, når rammevilkårene er usikre og uklare, så virksomheder ikke kan foretage langsigtede investeringer, fordi de ikke ved, hvordan reglerne ser ud mere end 12-18 måneder frem.

Det sker, når man ikke har et helhedsblik på systemet af krav, tilladelser og miljøgodkendelser, og virksomhederne derfor oplever, at de ikke kan høste gevinster ved at genanvende ressourcer på grund af modstridende krav.

Og det sker, når cirkulære materialer ikke har høj nok kvalitet, og virksomhederne derfor ikke kan levere 100 procent cirkulære produkter.

Så forsvinder business-casen pludselig. Det skal vi gøre noget ved. Derfor er vi på bryggerierne rigtig glade for, at regeringen har besluttet, at vi skal have en ny strategi for cirkulær økonomi. Og vi glæder os til at diskutere de næste skridt for den cirkulære økonomi på Bryggeriforeningens konference om emnet på Christiansborg 6. oktober.

For industrien kan gå et langt stykke af vejen selv, men enkelte steder har vi også behov for at indrette os anderledes, så vi sikrer, at den cirkulære økonomi videreudvikler sig som en snusfornuftig og økonomisk holdbar forretningsmodel.

.....

Niels Hald er cand.polit. og tidligere ambassaderåd for Udenrigsministeriet i Bruxelles. Som direktør for Bryggeriforeningen varetager og formidler Niels Hald danske bryggeriers og tapperiers interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed – blandt andet når det gælder fødevare-, sundheds-, erhvervs- og miljøpolitik. Bryggeriforeningen gennemfører initiativer og kampagner for en fornuftig alkoholkultur i ungdomsmiljøer. Samtidig arbejder foreningen på at skabe øget kendskab til øl som del af en sund og naturlig livsstil – et naturligt produkt med rod i stolte, danske traditioner og håndværk samt en vigtig del af den danske kulturhistorie. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Hald

Fhv. direktør, Bryggeriforeningen (1996-2022)
cand.polit. (Københavns Uni. 1979)

0:000:00