Concito: Tiltag på transport- og fødevareområdet kan gøre klimavenlige valg lettere

Vi forbruger, fordi det giver mening for os. Skal vi leve bæredygtigt og tage klimavenlige valg i hverdagen, skal det både være muligt og meningsfuldt.

Men mening er jo en svær størrelse. Først og fremmest må det fastslås, at mening ikke alene skabes hos os mennesker som individer, men i høj grad imellem os som sociale væsner, og igennem dem måde, vi lever og taler sammen på.

Når vi så får at vide, at den måde vi lever på i dag ikke er klimavenlig, begynder vi ikke automatisk at leve mere bæredygtigt – for hvad betyder det, og hvordan gør man?

Som samfund står vi overfor en væsentlig opgave med at finde ud af, hvordan vi lever meningsfuldt med langt mindre ressourceforbrug og klimabelastning. Informationskampagner, der informerer os om, at vi skal holde op med eller gøre mindre af noget bestemt, kan bidrage, men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til at løfte opgaven.

Reelle alternativer mangler

Der skal i langt højere grad skabes attraktive muligheder, som hjælper os til at handle på de valg, som mange af os i virkeligheden gerne vil tage, men som vi i dag enten ikke har adgang til, ikke ved hvordan vi skal tage, eller måske har svært ved at få andre med på.

Vi ved jo godt, at vi skal køre mindre i fossilbiler og rejse mindre med fly. Vi hører igen og igen, at hvert ton tæller, for det gør det, og det kan ikke siges nok. Summen af de mange ting, vi hver især kan bidrage med, hjælper. Men hvad er alternativet til fly reelt, når fly er hurtige og billige, og vi i øvrigt stadig dyrker idéen om, at det gode liv findes på en varm og solrig sandstrand?

Skal vi rejse mere bæredygtigt, skal alternativer til fly og fossilbiler gøres til egentlige, attraktive alternativer

Charlotte Louise Jensen
Adfærdsanalytiker, Concito

Det samme gør sig gældende for den måde, vi spiser på. Vi får at vide, at vi skal spise mindre oksekød, da rødt kød udgør langt den største andel af vores kosts klimaaftryk.

Men hvad er alternativet til kødet reelt, når den røde bøf stadig betragtes som ’det gode måltid’ og når plantebaserede alternativer er svære at finde, eller når det måske bare i det hele taget er lidt sværere at lave velsmagende, primært plantebaserede måltider?

Skal vi rejse mere bæredygtigt, skal alternativer til fly og fossilbiler gøres til egentlige, attraktive alternativer. Flybilletterne skal selvfølgelig være dyrere for at afspejle klimaomkostningen – men det skal også være langt nemmere og billigere at booke togbilletter eller tage en el-bil.

Og så skal vi – i fællesskab - måske også begynde at vænne os til, at rejsen bliver en del af oplevelsen. Ferien starter, når vi tager afsted, ikke først når vi ankommer.

Skal vi spise mere bæredygtigt, skal alternativerne til de mest klimabelastende fødevarer gøres til egentlige, attraktive alternativer. Vi kan komme et stykke med afgifter på klimatunge luksusvarer - men det skal i langt højere grad være nemt og billigt at lave planterig mad, både som producent og som forbruger. Og så skal vi – i fællesskab - måske begynde at udfordre hinanden lidt på, hvad et godt måltid er.

Politiske tiltag, der vil gøre valget lettere 

Regeringen bør derfor også lancere initiativer, som rækker ud over informationskampagnerne, og som gør det muligt at tage klimavenlige valg i hverdagen. Her et par eksempler på nogle oplagte politiske tiltag, som vil gøre det nemmere og mere attraktivt at tage klimavenlige valg;

På fødevareområdet kan regeringen med fordel investere i den videre udvikling af en offentligt tilgængelig og statskontrolleret database om fødevarers klimaftryk

Charlotte Louise Jensen
Adfærdsanalytiker, Concito

På transportområdet kan regeringen med fordel investere i forbedringen af den kollektive trafik og infrastruktur samtidigt med, at der fokuseres på samkørsels-kampagner, understøttelse af bedre cykelmuligheder (for eksempel med tilskud til leje af elcykler) og økonomiske incitamenter til at vælge mere klimavenlige transportformer til de længere rejser, både for erhvervs- og privattransport.

På fødevareområdet kan regeringen med fordel investere i den videre udvikling af en offentligt tilgængelig og statskontrolleret database om fødevarers klimaftryk samt gøre klima og bæredygtighed centralt i fødevaresektorens uddannelser og kompetenceudvikling.

Derudover bør der stilles krav om klimareduktioner på mindst 30 procent i 2030 i de offentlige køkkener, så de kan blive et udstillingsvindue og en inspirationskilde for velsmagende klimavenlig mad.