Fiskeriforening: Fiskeriet er ikke årsag til den dårlige tilstand for østtorsken

REPLIK: Selv uden noget fiskeri vokser torsken i den østlige Østersø så dårligt, at produktionen i bestanden er negativ, skriver chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening til Our Fish.

Af Michael Wall Andersen
Chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening

Der er flere forhold, Our Fish ikke helt har forstået i deres debatindlæg i Altinget 12. april.

Først og fremmest har hverken Eva Kjer Hansen (V) eller andre ministre skrevet under på, at de vil stoppe overfiskeri inden 2020. Det er jeg sikker på, at de meget gerne vil, men det, de faktisk har skrevet under på, er, at de vil forvalte fiskeriet på en måde, der giver ”det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt … inden udgangen af 2020 for alle arter” (min fremhævning).

I erkendelse af, at vi har med natur at gøre, er der altså ikke tale om en skarp deadline, men ”hvor det er muligt”.

Bestande påvirkes af andet end fiskeri
Bestande går op og ned – også uden fiskeri. Det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) er ikke en størrelse, der er entydigt bestemt. Der er – og bliver – skrevet side op og ned om, hvordan dette ret fornuftige koncept kan oversættes til noget brugbart i praktisk forvaltning.

Bestandene påvirker hinanden og bliver påvirkede af andet end fiskeri – herunder forurening, klima og så videre. Samtidig gælder det, at MSY i en sammenhæng kan være meget forskellig fra MSY i en anden. Det er der skrevet mange bøger og videnskabelige artikler om.

Man kan selvfølgelig også vælge at definere ”overfiskeri” som noget, der er større end den politisk vedtagne målsætning om MSY, og det ville da måske være nominelt korrekt, men det ændrer ikke ved, at begrebet ”overfiskeri” normalt forbindes med, at man fisker mere, end bestanden kan tåle.

Det er simpelthen forkert, når man antyder, at en bestand ikke kan tåle at blive fisket mere end MSY. Det kan den sagtens, selv om det muligvis ikke er den mest fornuftige forvaltning på lang sigt.

Bekymrede fiskere
Dernæst er der den konkrete tilstand for torsk i den østlige del af Østersøen. Det er korrekt, at forskere i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vurderet, at østtorsken har det dårligt. Det har bare endnu ikke været igennem en videnskabelig evaluering, og den formelle rådgivning frigives først fra ICES 29. maj.

Med det sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at danske fiskere er dybt bekymrede for udviklingen for torsk i den østlige del af Østersøen.

Faktisk har erhvervet advaret om den dårlige situation ad flere omgange – og ved sidste kvoteforhandling for Østersøen, i oktober 2018, foreslog Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) sammen med kollegaer fra de andre EU-lande, at kvoten for østtorsk blev reduceret til 18.168 tons, en reduktion på 36 procent. Desværre valgte EU-Kommissionen og Ministerrådet blot at reducere kvoten for EU med 15 procent til 24.112 tons.

Lukning er ikke løsningen
Der ikke er nogen med faktuel viden på området, som vil hævde, at det er fiskeriet, der er årsag til den dårlige tilstand for østtorsken.

Det er simpelthen forkert, når Our Fish påstår, at bestanden ”nu er nede på så kritisk lavt et niveau, at den ikke længere i tilstrækkelig grad er i stand til at reproducere sig selv”.

Det viser de gennemførte analyser ikke noget som helst om. Det, der tilsyneladende er problemet, er, at selv uden noget fiskeri, så vokser fiskene så dårligt, at produktionen i bestanden er negativ.

Det er et kolossalt problem, og vi bliver nødt til at tænke den alvorlige situation ind i den fremtidige forvaltning af fiskeriet i den østlige Østersø, men det er ikke noget, der forsvinder med en lukning af fiskeriet.

Der er stadig rigtig mange torsk i den østlige Østersø, men de er små og tynde – og de vokser alt for langsomt, i forhold til hvad vi er vant til. Problemet i øst er ikke noget, som man kan forklare med en enkelt faktor. (Bestanden i den vestlige Østersø har det desuden fint).

Den enorme bestand af sæler spiller en vigtig rolle for problemet i øst – ikke så meget på grund af de fisk, de spiser, men især ved spredning af nogle parasitter, som tilsyneladende forhindrer torskene i at vokse – men også andre faktorer har betydning: Forurening fra land, både med organiske og uorganiske stoffer, spiller helt sikkert ind, og de iltfrie områder på havbunden har desværre en historisk stor udstrækning. Det gør, at de små torsk har svært ved at finde føde.

Forbedre situationen
Uanset hvad der har forårsaget den dårlige tilstand, så vil fiskeriet imidlertid gerne være med til at forbedre situationen. Fra DFPO vil vi derfor foreslå, at fiskeriet stoppes, når der er fisket 64 procent af den mængde, der faktisk blev fanget i 2018, hvilket allerede er væsentligt mindre, end der blev fanget i 2017.

Med andre ord: DFPO anbefaler at begrænse fiskeriet i indeværende år således, at det svarer til en kvotereduktion på 70 procent i forhold til kvoten for 2018.

Selv om torsken har det dårligt, er der stadig mange af dem, og det kan ikke undgås, at man fanger torsk, når man fisker efter andre arter som skrubbe og rødspætter – som begge har det fortrinligt. Vi kan derfor ikke stoppe for alt torskefiskeri fra den ene dag til den anden.

Vi vil gerne afvente den officielle rådgivning fra ICES, før vi beslutter, hvad der skal ske i 2020. Og også gerne tage en dialog i øjenhøjde med Our Fish – hvem de så end repræsenterer.

Forrige artikel Our Fish til Eva Kjer Hansen: Stop overfiskeri, inden deadline overskrides Our Fish til Eva Kjer Hansen: Stop overfiskeri, inden deadline overskrides Næste artikel L&F om arbejdsulykker: Ansvaret ligger i sidste ende hos landmændene selv L&F om arbejdsulykker: Ansvaret ligger i sidste ende hos landmændene selv
Tidligere Lejre-borgmester lander ny formandspost

Tidligere Lejre-borgmester lander ny formandspost

BESTYRELSE: Tidligere Lejre-borgmester Mette Touborg lander ny formandspost. Hun bliver bestyrelsesformand for Foreningen Madens Folkemøde, hvor hun erstatter kulturministerens særlige rådgiver, Kasper Fogh.