
Dansk Industri har ansat Jakob Lave som ny branchedirektør for DI Fødevarer.
Det fremgår i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til at understøtte en stærk, dansk fødevareklynge, der i høj grad står for at kombinere banebrydende innovation med forretning. I Dansk Industri ser jeg en unik styrkeposition for at hjælpe sektoren på tværs," udtaler Jakob Lave i pressemeddelelsen.
Han kommer fra en stilling som direktør for bærdygtighed hos grovvare-virksomheden DLG Group.
Jakob Lave har en fortid hos Landbrug og Fødevarer samt landbrugets og fødevaresektorens videnscenter Seges.
Tilgangen vækker glæde hos DI's erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.
"Bæredygtighed og klimavenlig fødevareproduktion er i højsædet og kommer til at være det i endnu højere grad fremover, og det mener jeg Jakob er den helt rigtige til at fronte og til at sætte på dagsordenen i endnu højere grad end i dag," siger han.
Den nye branchedirektør er bosat i Aarhus, og en af hans fremmeste opgaver bliver derfor at styrke aktiviteter og indsatsen for de mange fødevarevirksomheder i Jylland.
Omtalte personer
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling

















