Den politiske flugt fra skatter og afgifter

Sundhedssagen, klimasagen og andre langtrækkende og visionære sager havde et betydeligt politisk momentum for blot få år siden. Men på grund af den økonomiske krise er vinden fuldstændig gået af sejlet, og politikerne er blevet enormt usikre.

Mette Wier
Professor i økonomi og analyse- og forskningschef hos KORA

Hvis det blev dyrere at udlede CO2, ville danskerne blive mere klimavenlige. Hvis prisen på umættet fedt og sukker blev skruet op, ville folk begynde at spise sundere. Og hvis de andre grønne afgifter fik et nøk opad, ville miljøet automatisk få det bedre.

Indlandsisen på Grønland er dog ikke blevet koldere siden da, og danskerne spiser fortsat for meget fredagsslik og junkfood. Alligevel har både regeringspartierne og den borgerlige opposition lagt op til et større opgør med en række af de skatter og afgifter, som de for blot få år siden talte varmt for.

Tidligere på måneden annoncerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en såkaldt "jobpakke" - eller "konkurrenceevnepakke", som regeringspartinerne nu er begyndt at kalde den - som skal forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe flere job i den private sektor. Det skal ske ved at lette på de afgifter og skatter, som ifølge regeringens regnedrenge begrænser virksomhedernes vækstmuligheder.