Detailmærker tager magt fra fødevareproducenterne

HANDEL: Supermarkedernes egne mærker fylder mere på butikkernes hylder, og det udfordrer fødevareproducenterne. Supermarkederne mener, at flere private labels skaber mere konkurrence til gavn for forbrugerne.
Ifølge detailhandelen vil øget udbredelse af private labels gavne forbrugerne.
Ifølge detailhandelen vil øget udbredelse af private labels gavne forbrugerne.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund

De mærkevarer, som ikke de facto er mærkevarer i kundernes opfattelse, dem, tror jeg, vil blive faset ud.

Jens Vilholm
Fooddirektør i Coop Danmark
Fakta

Private labels er betegnelsen for detailhandelens egne mærker. 

Det kan eksempelvis være:

  • "Budget" eller "levevis"
    (Dansk Supermarked)
  • "Änglemark" eller "X-tra"
    (Coop Danmark)
I Danmark udgør private labels cirka 22 procent af daglivaresalget.
 
Dermed ligger Danmark en smule under EU-gennemsnittet på cirka 25 procent.

Flere og flere varer på supermarkedernes hylder er mærket med detailhandelens egne brands, de såkaldte private labels.

Det presser fødevareproducenterne, der står svagere i armlægningen med supermarkederne.

Det er en af konklusionerne i rapporten "Landbrugets Økonomi 2013" fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Dokumentation

Markedsandele for private labels (i procent) på fødevareområdet

 200220072012
UK21,123,3 24,5 
Tyskland16,8 20,7 24,3 
Holland13,1 15,0 17,0 
Spanien 9,3 13,8 16,2 
Frankrig 11,3 14,3 15,8 
Sverige 12,7 12,5 12,3 
Italien 7,9 8,5 9,0 
Øvrige Europa 9,6 14,0 15,7 
Europa total 12,6 15,9 17,6 
USA 12,214,4 15,7 
Australien 8,1 10,3 12,1 
Kina 0,4 0,4 0,5 
Singapore 3,7 4,3 4,8 
Japan4.8 5,1 5,6 

I Danmark udgør private labels cirka 22 procent af dagligvaresalget.

Hos Coop er andelen af private labels steget fra 18 til 22 i perioden 2008 til 2012. 

Kilde: "Mærkevarer eller private labels på fødevareområdet", seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (2012).


0:000:00