
Hun har tidligere været konsulent for Klimaakademiet samt bæredygtighedsansvarlig og projektleder i Tænketanken Frej.
Men nu starter et nyt kapitel for Anna Bak Jäpelt. Hun skal nemlig være landbrugspolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
"Landbrugspolitik har altid ligget mig nært, og jeg ser frem til de spændende udfordringer, som de kommende år byder på. Vi står over for afgørende politiske beslutninger, der ikke kun vil præge fremtiden for Danmark, men også potentielt på EU-niveau," skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Anne Bak Jäpelt skriver i sit opslag, at hun har haft en "tiltrængt tænkepause", men at hun er glad for nu at skulle starte hos den grønne organisation.
Hun glæder sig særligt til at arbejde med den grønne trepartsaftale, Danmarks EU-formandskab i 2025 og til at genbesøge landbrugsaftalen.
"Jeg ser frem til at bidrage til at forme et fremtidens landbrug, der producerer sunde fødevarer med omtanke for dyrevelfærd, natur, miljø og klima - og ikke mindst til at arbejde i DN med en masse dygtige mennesker, der brænder for det grønne," skriver hun.
Danmarks Naturfredningsforening største mærkesag er bedre natur- og miljøbeskyttelse. Organisationen var senest i rampelyset, da de blev en del af den historiske grønne trepartsaftale, der skal omlægge Danmarks areal til mindre landbrug og flere natur- og skovarealer.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april













