Debat

Doktor i dyrlægevidenskab: Her er de uafklarede spørgsmål om Cluster-5

Cluster-5-varianten var tilsyneladende uddød, inden man aflivede de danske mink. Men hvilke coronavariant, var det så, der gjorde dyrene syge? skriver Jens Laurits Larsen. 

Minkkommissionen viser, at embedsfolk hverken har viden om eller særligt meget respekt for minkerhvervet, skriver Jens Laurits Larsen. 
Minkkommissionen viser, at embedsfolk hverken har viden om eller særligt meget respekt for minkerhvervet, skriver Jens Laurits Larsen.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Minksagen er et eklatant bevis på, at meget kan gå galt, når politikere og embedsmænd vover sig ud på faglige felter, de intet aner om. De søger derfor efter nøgleord, som de kan bruge til at affærdige og afvæbne enhver kritik af deres forehavender.

I minksagen blev nøgleordet 'folkesundheden', og det er svært at afvise, men hvad med de cirka 10 000 mennesker, der mistede deres kostbare livsværk og den dermed forbundne velfærd? Mette Frederiksen og Nick Hækkerup søgte på DR1 at forsvare og retfærdiggøre beslutningen om minkaflivningerne.

Rasmus Prehn har på Facebook stillet de borgerlige partier 10 spørgsmål om dette emne, og hos Clement Kjærsgaard 4. november fortalte han om, hvordan smitten med Cluster-5 (minkvarianten af SARS-Cov-2) gav alvorlige sygdomsforløb hos mennesker og med dødsfald, og at smitten spredte sig som en steppebrand.

I et omfattende notat fra Statens Serum Institut 18. november 2020 står der det meget vigtige, at Cluster-5 ikke var påvist efter 15. september 2020, hvilket måtte betyde, at Cluster-5 var død.

Jens Laurits Larsen, professor, dr.med.vet.

Der var ingen risiko for 'et nyt Wuhan'

Cluster-5 blev central i beslutningen om aflivningen af alle mink, fordi undersøgelser ved Statens Serum Institut skabte tvivl om, hvorvidt Cluster-5 kunne kompromittere effekten af de kommende kommercielle vacciner. Den konklusion blev imidlertid blankt afvist af danske og internationale eksperter.

I et omfattende notat fra Statens Serum Institut 18. november 2020 står der det meget vigtige, at Cluster-5 ikke var påvist efter 15. september 2020, hvilket måtte betyde, at Cluster-5 var død. Det betød logisk set, at baggrunden for at aflive minkene var væk.

Det betød også, at Cluster-5’s potentiale til at forværre pandemien definitivt var væk. Der var derfor ingen risiko for, at Danmark skulle blive ”et nyt Wuhan”.

Hvorfor var Cluster-5 ikke robust?

Det blev i pressen oplyst, at patienter, der var smittet med Cluster-5 ofte var symptomfrie eller udviste svage symptomer, men der var intet om dødsfald. Rasmus Prehn nævnte tallet 4000 smittede patienter, men er det  vigtige materiale mon blevet analyseret?

Evnen til at smitte, overleve og evnen til at give sygdom (virulens) er vigtige egenskaber, der er afgørende for et smitstofs succes. Hos mennesker er der senere opstået flere andre og mere problematiske varianter, men hvorfor var Cluster-5 ikke særlig robust?

Det er kendt fra virologien (læren om virus), at man kan bruge passagepodninger i cellekulturer eller i forsøgsdyr, hvis man vil svække virulensen hos virus. Den procedure er tidligere brugt i udviklingen af vacciner. Det er sikkert det, der er sket med Cluster-5 gennem dens hurtige spredning mellem minkfarme og mennesker på farme og i der omgivende samfund. Evnen til smittespredning, overlevelse og til at give sygdom (symptomer) blev åbenbart svækket i en grad, der medførte eliminering af Cluster-5.

Manglende viden om Cluster-5 er essentiel

Hvad mangler vi så at vide?

Cluster-5 blev ikke påvist efter 15. september 2020. Tv-udsendelsen ”Den sidste mink” og Rasmus Prehns oplysninger om, at smitten spredtes som en steppebrand, viser, at der er et hul i vor viden.

Hvad var det, der gjorde, at Cluster-5 ændrede karakter i mink og uddøde?

Jens Laurits Larsen, professor, dr.med.vet.

Det må betyde, at der efter 15. september 2020 må have været andre ”minkvarianter” på spil. Har man gemt dem? For de er vigtige og afgørende for vor viden om, hvad der skete i minkene med SARS-Cov-2. Hvad var det, der gjorde, at Cluster-5 ændrede karakter i mink og uddøde, og kan det mon udnyttes i eksempelvis en vaccineproduktion? Hvor mange patienter døde der egentlig af minkvarianter og var sygdomsforløbene ens?

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål.

Spørgsmålet er, om aflivningen var en ”Endlösung”, der passede regeringen med støttepartier og lægerne ved Statens Serum Institut? Minkene er væk, og det blev ikke en del af en problemløsning. Den veterinære ekspertise, der omfatter mink, blev negligeret. Hvorfor mon?

Embedsmænd ved intet om de faglige

Folkesundheden og dyresundheden hænger uløseligt sammen i 'One Health', og zoonoser er en betegnelse for sygdomme, hvor smitten kommer fra dyr.

Den specifikke viden herom har især læger og dyrlæger. Dyrlægerne havde engang et Veterinærdirektorat, der stod i spidsen for risikovurdering og risikohåndtering, der ved eksempelvis mund-og klovsyge kunne føre til aflivninger.

Diagnostikken, når det gjaldt M&K-syge og andre virussygdomme, skete på Statens Veterinære Institut for Virusforskning på Lindholm. Det er nu nedlagt, og med det forsvandt en omfattende veterinærvidenskabelig ekspertise i diagnostik og rådgivning, der sikkert kunne have sparet os for cirka 19 milliarder kroner og reddet et verdensberømt erhverv.

De mange absurde beslutninger om aflivningen behandles nu i Minkkommisionen.

Afhøringer viser, at embedsmænd intet ved om det faglige. Når de bruger “væk med lortet”, kan det ikke bare affærdiges som en “frisk” bemærkning, for der er ingen tvivl om, at det illustrerer en tone med manglende respekt for et erhverv, der er næsten lige så gammelt som Socialdemokratiet. Det opstod endda i fattige egne i Vendsyssel og i det vestjyske, hvor der var frisk fisk og masser af ledige hænder. Det skabte beskæftigelse, produktion, eksport, velstand og velfærd.

Minkene skal ikke have levet forgæves. Denne sag tilsiger, at fagene mikrobiologi, immunologi, patologi og epidemiologi må opgraderes på læge- og i dyrlægestudiet.

Alt tyder på, at beslutningen om aflivningen var en politisk beslutning, der fagligt set blev truffet på et alt for svagt grundlag.

Jens Laurits Larsen, professor, dr.med.vet

Minkavl er ikke et problem i andre lande

Alt tyder på, at beslutningen om aflivningen var en politisk beslutning, der fagligt set blev truffet på et alt for svagt grundlag. Regeringens henholdenhed over for minkavlerne understøtter den formodning.

Hvorfor kan minkavl pludselig blive et etisk problem i Danmark, når eksempelvis Sverige, Finland og USA kan avle mink, og man ved, at minkene kan vaccineres mod coronavirus-infektioner. Har man diskuteret problematikken ved husdyrhold generelt, og om det faktum at vi i Danmark har en exceptionel viden og erfaring i løbende at justere indretninger og foderet i dyrehold, der kan forbedre dyrenes tarv?

Danske stalde har lige fået en pris i Sverige for ”bæredygtighed”. Så hvorfor er ingen i gang med minkene? Alt ligger brak, fordi regeringen vakler, og det er der åbenbart en god grund til. Den har støttepartier, der er modstandere af minkavl, men har også et anstændighedsproblem over for minkavlerne, og det de har været igennem.

Konklusionen på minkaffæren må være, at drabet af 17 millioner mink ikke reddede folkesundheden. Men det ødelagde respekten for folkestyret, hvor man åbenbart mener at kunne beslutte sig og efterfølgende justere lovgivningen herefter.

Læs også

Omtalte personer

Rasmus Prehn

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (S)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion