Dyrenes Beskyttelse: Dyrevelfærd skal være det 18. verdensmål

Dyr er sansende væsner 
Det var en enestående bedrift, da det for fem år siden lykkedes FN’s 193 medlemslande at vedtage denne omfattende, holistiske plan, der skal sikre vores fælles bedste på kloden.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling favner bredt i ambitionen om at opnå en fremtid hvor sult, fattigdom og de værste konsekvenser af klimaforandringer er bekæmpet. Men sammenhængen mellem forbedret dyrevelfærd og bæredygtig udvikling for mennesker har ikke fået den opmærksomhed, den fortjener, hvilket FN også anerkender. 

Dyrevelfærd er ikke kun et spørgsmål om et dyrs fysiske sundhed. Det er videnskabeligt bevist, at dyr er sansende væsener, som dermed både kan føle lidelse og velvære.

Dyrevelfærd er et vigtigt etisk og samfundsmæssigt anliggende, som har værdi i sig selv, hvilket vi i Dyrenes Beskyttelse konstaterer en stor opbakning til i befolkningen. 

Men dyrevelfærd har også både politiske, sociale, økonomiske og miljømæssige implikationer. Derfor er sammenhængene mellem dyrevelfærd og verdensmålene også komplekse. Forholdet mellem dyrevelfærd, et sundt miljø og menneskers sundhed bliver i stigende grad undersøgt og dokumenteret.

Dyr, mennesker og natur er forbundet 
Et åbenlyst eksempel er konsekvenserne af ringe dyrevelfærd for landbrugsdyr i intensive produktionssystemer.

Men det intensive landbrug har også store konsekvenser for vores fælles natur og vilde dyreliv gennem afskovning og forurening af både vand og jord. Og den animalske produktion bidrager med 14,5 procent af den globale udledning af drivhusgasser.

Intensivt industrielt dyrehold i såvel landbrug som akvakultur medfører uundgåeligt risici for antibiotika-resistens, som anses for at være en af de største trusler for global sundhed og fødevaresikkerhed.

Aktuelt har covid-19-pandemien skabt fornyet fokus på sammenhængene mellem dyrs sundhed, menneskers sundhed og de miljøer, som dyr og mennesker lever i og påvirkes af. Dette bliver også kaldet One Health-konceptet.

Kernen i One Health-konceptet er, at dyr, mennesker og natur er forbundet, når det gælder sundhed og sygdom. Det afspejler også, at den lokale og globale sundhed er forbundet. Og dermed at mange lag og sektorer er forbundne og skal arbejde sammen både indenfor og over landegrænser, hvis vi skal fremme vores fælles sundhed.

Samarbejde på tværs af sektorer og niveauer
Produktionsformer, der volder skade på dyr, biodiversitet og habitater, er ikke bæredygtige.

Et system er bæredygtigt, hvis det er miljømæssigt sundt, økonomisk levedygtigt og socialt ansvarligt. Det er på høje tid, at vi mennesker indser, at vi er en del af naturen, og at vi må behandle dyrene med respekt og forståelse for, at vi er forbundne.

Det er derfor nødvendigt, at dyrebeskyttelse og dyrevelfærd rykker længere op og integreres i den bredere udviklingsagenda.

Den næste strategi for global udvikling, der om ti år kommer til at afløse de nuværende 17 verdensmål og de 169 delmål, må ikke overse dyrenes velfærd.

FN’s verdensmål er rammesættende for de problematikker, der prioriteres i det globale politiske system - fra internationalt til nationalt og lokalt niveau.

Verdensmålene bygger på erkendelsen af, at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater. Fremskridt på ét område må ikke blive på bekostning af et andet.

De komplekse problemer relateret til dyrevelfærd, og selve forholdet mellem dyrevelfærd, et sundt miljø og menneskers velvære, kræver i allerhøjeste grad samarbejde på tværs af sektorer og niveauer.

Derfor bør både dyrevelfærd og bevarelse integreres i arbejdet med hvert mål, og dyrevelfærd bør være et mål i sig selv - det 18. verdensmål.