Dyrenes Beskyttelse: Forrige regering realiserede aldrig dyrevelfærdsloven, det skal en ny råde bod på

Det er mere end to år siden, at et enigt Folketing vedtog en ny dyrevelfærdslov, da den mere end 100 år gamle dyreværnslov skulle fornyes. Loven bød på nogle konkrete forbedringer såsom et forbud mod vilde dyr i cirkus.

Men den skulle også sikre løbende opdateringer af bekendtgørelserne til beskyttelse af dyr med udgangspunkt i ny viden på området og formålsparagraffen om at fremme god dyrevelfærd og etisk respekt for dyr som sansende væsener.

Det går den gale retning

Men til trods for regeringens profilering af Danmark som et "foregangsland" på dyrevelfærdsområdet er der ikke taget hul på den opgave. Det er særlig trist i den indeværende regeringsperiode, hvor der ikke vedtaget så meget som ét eneste beslutningsforslag på dyrevelfærdsområdet.

Med den nye lov kan Danmark rykke op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet, men lige nu går udviklingen i den gale retning. Det gælder ikke mindst landbrugsdyrene. Her er fem eksempler:

Med den nye dyrevelfærdslov bør det ikke være dyrene, der tilpasses produktionssystemerne, men derimod omvendt

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

For det første brækker 85 procent af alle æglæggende, danske høns brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større.

For det andet dør der nu over 29.000 pattegrise om dagen, når de dødfødte tælles med. Det er flere end nogensinde før.

For det tredje kommer færre end hver tredje malkeko på græs, hvor de ellers trives bedst. I 2003 var det 75 procent.

For det fjerde kastreres cirka 17,5 millioner pattegrise med skalpel eller tang hvert år, og nye tal tyder på, at op mod halvdelen af dem ikke får bedøvelse.

Og for det femte tilbringer knap en million danske søer en femtedel af deres voksenliv fastspændt mellem tremmer.

Ikke kun kilde til CO2-udledning

I valgkampen nævnes landbrugsdyrene nærmest udelukkende som en kilde til drivhusgasser. Men det er ikke kun klimaet, der betaler prisen for, at vi har verdensrekord i kødproduktion per indbygger og er det mest intensivt dyrkede land i EU.

Dyrenes Beskyttelse har en begrundet frygt for, at hensynet til landbrugsdyrenes velfærd i fremtiden vil knægtes yderligere af effektiviseringer af klimahensyn. Men med den nye dyrevelfærdslov bør det ikke være dyrene, der tilpasses produktionssystemerne men derimod omvendt. Og her taler vi både i overført og bogstavelig betydning.