Fødevarekrisen er mindre sexet at tale om, men det er her, millioner af liv er på spil

Kan Indien brødføde sin enorme befolkning uden billig, russisk kunstgødning eksempelvis? De har måske ikke friheden til at kaste trosserne til styret i Moskva og bakke Vestens blokade op. 4

Og så kommer vi til det sidste og mest uoverskuelige problem: Gødning.

Hele verden er ”undergødet”. Når jeg sætter det i citationstegn, er det fordi, at det er miljømæssigt helt uforsvarligt, at kloden bruger så meget kunstgødning – men det er bare også umuligt at se verden blive mæt uden. Lige nu i hvert fald.

Gødning består oftest af den hellige treenighed: N, P og K – som alle kender fra deres have eller altankasser.

N – nitrogenen - bliver produceret med en ekstremt energiintensiv proces der hedder Haber-Bosch.

Naturgas er den energikilde, man har brugt – og gaspriser og Ruslands dominans af gasmarkedet har nedbragt produktionen og tilgængeligheden. 60 % af Europas produktion er lukket. 80 % af prisen på gødning er prisen på energien, og så kan man selv regne resten ud 5.

K’et er kalium, og det kommer fra potaske, og her sidder Rusland og Belarus på 1/3 af verdens reserver. Prisen på potaske er steget 178 % på et år 6. På to år er priserne på gødning tredoblet. Sådan groft sagt.

hvad er resultatet af en verden med mindre mad? Det er inflation. Det er økonomisk krise både i husholdningerne og i regeringerne, der kommer til at kæmpe for at holde fødevarepriserne nede.

Kasper Fogh Hansen

Det betyder, at landmænd i hele verden ikke kan købe eller køber mindre kunstgødning. Fjerner man kunstgødning helt fra mange af de her store afgrøder, vil udbyttet falde med 50 %.

Den afrikanske udviklingsbank forventer, at udbyttet i Afrika vil falde med 20 % næste år. Det er et helt kontinent, der mister en femtedel af den mad, der produceres. Man kan slet ikke få de her tal ind i hovedet.

Konfrontationen med Rusland kræver ikke kun, at vi skruer ned for temperaturen og bider tænderne sammen en vinter eller to.

Hvad gør vi hvis millioner af mennesker, nogen i Europa men de fleste i Afrika og Mellemøsten, ikke kan købe mad? Sult er noget helt andet end fald i BNP og 19 grader i offentlige bygninger.

For hvad er resultatet af en verden med mindre mad? Det er inflation. Det er økonomisk krise både i husholdningerne og i regeringerne, der kommer til at kæmpe for at holde fødevarepriserne nede.

Og worst but likely case: Hungersnød, krig, brændende byer og menneskeracer på flugt.

Det er svært at læse McKinseys analyser af de næste års fødevaresituation som andet end et forsvarsel om et virkeligt Hunger Game.

Meget kan nå at blive bedre. Krigen kan stoppe, gassen kan blive billig. Men meget af det vi spiser næse år er plantet i år.

Der er mange der forventer at energipriserne falder. Men det samme er bare ikke tilfældet for fødevarepriserne.

Uanset hvad, er der nogle meget store globale spørgsmål, som også Danmark skal til at engagere sig i.

Det gælder om at skabe større fødevaremæssig uafhængighed i den tredje verden. Det handler om at nedbringe afhængigheden af kunstgødning. Det gælder om at hjælpe med landbrug i de egne af verden, der bliver ødelagt at klimaforandringer.

Lige om lidt bliver korn måske så dyrt, at der ikke længere er nogen forretning i at køre kornet gennem en gris, før vi spiser det.

Det er alt sammen meget mindre sexet og æstetisk end at tale om sommerfuglearter i Danmark. Men det er her, der er millioner af liv og civilisationer på spil.

Men en ting er sikkert: Hvis de her spørgsmål udvikler sig, som jeg og mange andre frygter, så vil en lang række andre bæredygtighedshensyn bliver fejet til side i akutte tiltag, der skal stabilisere fødevaresituationen i de egne af verden, der ikke kan brødføde sig selv.

På den måde er der også en anden krig på vej: Krigen mellem globale og lokale bæredygtighedshensyn.

Vi vil redde sommerfuglen, og beskytte sårbar natur. Men der skal også produceres til en klode, der bliver ødelagt af klimaforandringer og overbefolkning.

Biodiversitet og naturlig fødevareproduktion kommer til at kollidere med kravene om mere intensiv og ressourceeffektiv fødevareproduktion – som både klimahensyn og humanitære interesser vil insistere på.