EU kan tvinge Danmark til sanktioner mod Færøerne
Det er en vanskelig politisk sag for Danmark, hvis der indføres handelsrestriktioner mod en del af Rigsfællesskabet.
Nicolai Wammen (S)
Europaminister
En splid om makrelfiskeri mellem blandt andet Færøerne og EU har sat Danmark i en penibel situation. En situation, som i sidste ende kan tvinge regeringen til at indføre handelsrestriktioner imod en del af det danske Rigsfællesskab.
Det er uenigheder om, hvor mange makreller parterne hver især må fange i Nordøstatlanten, som er skyld i tvisten. Netop i disse dage diskuterer parterne sagen i de såkaldte makrelforhandlinger, og europaminister Nicolai Wammen (S) håber, at EU og Færøerne kan finde en løsning. For det er ikke en god sag for Danmark, siger han.
"Det er en vanskelig politisk sag for Danmark, hvis der indføres handelsrestriktioner mod en del af Rigsfællesskabet og dermed handelsbarrierer på tværs af riget," lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til Esben Sverdrup-Jensen fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














