Det vigtigste fra Minkkommissionen dag for dag: ”Dette er ikke en almindelig sag. Det er en sag, der kan koste en eller flere ministre deres politiske liv. I bedste fald. Kan også blive meget værre, who knows"

Hvad skete der helt præcist i regeringen og embedsværket i forløbet op til og efter det famøse pressemøde den 4. november 2020, hvor regeringen gjorde det klart, at alle danske mink skulle aflives?

Det er hovedspørgsmålet i den granskningskommission, der torsdag den 7. oktober startede med at afhøre vidner.

Altinget følger sagen, og du kan få det vigtigste fra dagene med afhøringer i Retten på Frederiksberg herunder.

Den fulde liste over afhøringerne findes her.

Dag 34 (8. april)

Kommissionen gennemførte denne fredag de sidste genafhøringer ved Retten på Frederiksberg. Her var tre centrale vidner fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium kaldt ind.

De var:

• Paolo Drostby, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet
• Tejs Binderup, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet
• Henrik Studsgaard, departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet

Der var særligt tre interessante nedslag at tage med fra disse afhøringer.

For det første bekræftede afhøringerne, at der stadig på flere centrale områder er vidt forskellige opfattelser internt i embedsværket af, hvad der egentligt skete, da regeringen besluttede sig for at aflive alle mink.

Dagens tre vidner fastholdt således, at Fødevareministeriet længe havde været vidende om den manglende lovhjemmel, og at dette også var ”almindeligt kendt på Slotsholmen”.

Derudover forklarede både Tejs Binderup og Henrik Studsgaard, at man – modsat i Justitsministeriet og Statsministeriet – ikke fik en opfattelse i løbet af den 3. november 2020 af, at det kunne blive nødvendigt at aflive alle danske mink.

Direkte adspurgt om det ikke blot kunne tænkes, at ministeriet var tonedøve, svarede Studsgaard:

”I al beskedenhed mener jeg ikke, at vi er tonedøve. Men det forudsætter, at man kan høre tonerne, hvis man skal lytte med på musikken, hvis jeg må være lidt direkte.”

Svaret er interessant, fordi det kunne indikere, at Miljø- og Fødevareministeriet måske ikke var så involveret i forberedelsen af beslutningen om at aflive alle danske mink, som flere andre vidner har påstået.

På baggrund af afhøringerne har det netop også været diskuteret, om Mogens Jensens ministerium blev kørt ud på et sidespor i de afgørende dage.

Læs mere om uenighederne mellem ministerierne og om Fødevareministeriets viden om den manglende hjemmel her:

Fødevareministeriets topembedsmænd tog til genmæle i minksagen: ”Det forudsætter, at man kan høre tonerne, hvis man skal lytte med på musikken”

For det andet blev der endnu engang boret i, hvornår daværende fødevareminister Mogens Jensen mon var blevet orienteret om den manglende lovhjemmel.

Skriftligt blev han orienteret lørdag den 7. november om aftenen, men noget tyder på, at han kunne være blevet orienteret tidligere mundtligt.

I flere af Minkkommissionens mange dokumenter nævnes både torsdag den 5. november og fredag den 6. november af flere vidner – herunder Mogens Jensen selv – som mulige bud på, hvornår han kunne være blevet orienteret.

Det kan have stor betydning, fordi Mogens Jensen den 7. november om eftermiddagen deltog i et pressemøde, hvor der heller ikke blev nævnt noget om den manglende lovhjemmel.

Minkbranchen kan ikke have været i tvivl om, at der ikke var hjemmel til at tvinge dem til selv at aflive deres mink.

Tejs Binderup
Afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium

Hverken Tejs Binderup, Paolo Drostby eller Henrik Studsgaard kunne dog hjælpe Minkkommissionen med at komme datoen nærmere under fredagens genafhøringer.

De kunne ikke huske det, forklarede de alle.

Udspørger Jakob Lund Poulsen pressede dog særligt Henrik Studsgaard på dette spørgsmål.

Torsdag den 5. november begyndte Fødevareministeriet nemlig at forberede det nye lovforslag. Ville man i den forbindelse ikke orientere ministeren, spurgte udspørgeren?

”Det ville man sædvanligvis gøre,” medgav Studsgaard, der dog ikke ”positivt” kunne huske, hvornår orienteringen skulle være blevet overbragt til Mogens Jensen.

For det tredje sendte især Tejs Binderup og Henrik Studsgaard en række bemærkelsesværdige stikpiller i retning af minkavlernes repræsentanter fra Kopenhagen Fur.

Da embedsmændene skulle forklare, hvorfor de havde den opfattelse, at det ikke nødvendigvis var et problem, at der manglede lovhjemmel, udfordrede de således forklaringerne fra pelsavlerne.

Både formand Tage Pedersen og direktør Sander Jacobsen har således givet udtryk for, at de opfattede pressemødet den 4. november som en ordre til at aflive dyrene, og at de derfor ikke kunne genkende, at man aflivede dyrene ”frivilligt” på zone 3-farme.

Det havde både Studsgaard og Binderup dog svært ved at forstå.

”Når jeg har talt med Tage Pedersen, har jeg talt med en professionel erhvervsorganisation. Jeg kan også konstatere, at Kopenhagen Fur har ansat dedikeret juridiske kompetencer. Så jeg vil også have en forventning om, at man har et kendskab til de regler, der gælder,” sagde Henrik Studsgaard, der dermed ikke mente, at Kopenhagen Fur ”kan have været helt uvidende om den juridiske virkelighed”.

Tejs Binderup pointerede ligeledes, at Kopenhagen Fur er ”en kæmpe stor organisation, der godt kender deres eget retsgrundlag”.

Afdelingschefen henviste konkret til, at man i efterårsferien havde forhandlet med Kopenhagen Fur om, hvad minkavlerne skulle betales for at hjælpe med at aflive minkene.

”Hvis man havde haft en hjemmel til at påbyde dem at gøre det, så havde man da ikke siddet og brugt så lang tid på at diskutere, hvad de skulle have i timen,” sagde Binderup under sin afhøring og konkluderede derfor:

”Minkbranchen kan ikke have været i tvivl om, at der ikke var hjemmel til at tvinge dem til selv at aflive deres mink.”

Både Tejs Binderup og Henrik Studsgaard understregede dog også, at Kopenhagen Fur havde ydet en stor og værdifuld indsats i efteråret 2020.

Fredagens genafhøringer var Minkkommissionens sidste. Den vil nu trække sig tilbage og skrive på den beretning, der skal udkomme i løbet af juni.

Dag 33 (1. april)

Minkkommissionen tog fredag hul på den første af to dage med genafhøringer i minksagen.

Her var tre centrale embedsmænd kaldt ind for at vidne igen. De var:

• Hanne Larsen, tidligere veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen
• Johan Kristian Legarth, departementschef i Justitsministeriet
• Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet

Det var fælles for genafhøringerne, at Minkkommissionen denne gang næsten ikke præsenterede vidnerne for nye dokumenter i sagen.

I stedet tog afhøringerne primært udgangspunkt i vidnernes egne forklaringer fra efteråret eller forklaringer fra de øvrige vidner.

Herunder følger de mest centrale nedslag fra de tre afhøringer:

Barbara Bertelsen var den mest imødesete af dagens tre vidner, og Statsministeriets omdiskuterede departementschef gjorde sig da også endnu engang bemærket ved at være yderst velforberedt og ved at sende klare signaler om, hvor hun selv mente, at ansvaret lå placeret.

Bertelsen sendte således flere angreb af sted mod det daværende Miljø- og Fødevareministerium, der havde Mogens Jensen (S) som minister.

Ét af hendes helt store hovedbudskaber var således at gøre det helt klart, at idéen om at aflive alle danske mink havde været et scenarie, som fødevaremyndighederne havde haft tid til at forberede sig på siden september 2020.

Altså over en måned før at regeringen traf beslutningen på et koordinationsudvalgsmøde 3. november.

”Der har været en udlægning af, at det var som om, at det dumpede ned fra himlen den 2. november, eller som om vi alle stod op om morgenen den 2. november og spurgte os selv, om vi ikke skulle slå alle mink ihjel. Og så kunne man ikke nå at gøre sig klar i Fødevareministeriet. Det er simpelthen ikke en rimelig udlægning af, hvordan det er foregået,” sagde Barbara Bertelsen blandt andet.

Hun talte også om ”kæmpe miner”, hun kommenterede på sms’erne til Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI), og så rejste hun en ”principiel” pointe om, at en regering ikke kan arbejde med et "fælles ansvar".

Læs mere om højdepunkterne fra afhøringen af departementschefen her:

Barbara Bertelsen gik igen i kødet på Mogens Jensens ministerium: ”Ressortministeriet tager ansvaret. Det gælder også i krisetider. Og når det går galt”

Justitsministeriets departementschef Johan Kristian Legarth har i løbet af alle afhøringerne været et nøglevidne i minksagen.

Både dokumentar og forklaringer har således gjort det klart, at Justitsministeriet var tæt involveret i indsatsen med at håndtere smittespredningen i mink i efteråret 2020 – både hvad angår den operative indsats med aflivningerne, hjemmelsdiskussionen og forberedelsen af mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november.  

Med afsløringen af Magnus Heunickes håndskrevne noter blev departementschefens rolle dog endnu mere interessant.

I noterne fremgik det nemlig, at det var Legarth, der som den første på koordinationsudvalgsmødet 3. november nævnte muligheden for at slå alle danske mink ned.

Det vil også være besynderligt, at man sidder som embedsmand uden sin minister, og så starter med at komme med et bud på en konklusion.

Johan Kristian Legarth
Departementschef, Justitsministeriet

Heunickes noter op kom frem efter Legarths første afhøring, og da udspørger Jakob Lund Poulsen læste dem op, smilte departementschefen, mens han rystede lidt på hovedet.

Kunne han genkende sundhedsministerens udlægning, ville Jakob Lund Poulsen vide?

”Nej, det kan jeg ikke. Det vil også være besynderligt, at man sidder som embedsmand uden sin minister, og så starter med at komme med et bud på en konklusion,” svarede Johan Kristian Legarth og henviste til, at Heunicke også selv havde forklaret, at noterne ikke var fyldestgørende.

Under sin genafhøring gentog departementschefen også, at det efter hans opfattelse var det relevante ressortministerium – i dette tilfælde det daværende Miljø- og Fødevareministerium – der havde ansvar for at orientere de øvrige deltagere på selve mødet om et problem med lovgrundlaget.

Det skete som bekendt ikke.

Derudover var det interessant at bemærke, hvordan udspørger Jakob Lund Poulsen talrige gange spurgte Johan Kristian Legarth ind til, hvordan og hvorledes han havde dialog med Miljø- og Fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgaard i starten af november 2020.

”Drøftede du det med Studsgaard?”, ”Gjorde du Studsgaard opmærksom på…?” og ”Hvorfor gik den oplysning ikke til Studsgaard?” lød flere af spørgsmålene til centrale episoder i dagene og timerne op til, at beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Det har på baggrund af afhøringerne været diskuteret, om Miljø- og Fødevareministeriet blev kørt ud på et sidespor i de pågældende dage. Det kan i den forbindelse være værd at hæfte sig ved disse spørgsmål fra Minkkommissionen.

Hanne Larsen var dagens første vidne, men var slet ikke fysisk til stede ved Retten på Frederiksberg.

Tidligere på året fik den tidligere veterinærdirektør nemlig nyt job som statskonsulent i Indonesien, og hun var derfor igennem på en Skype-forbindelse fra de varmere himmelstrøg.

Larsen er central i minksagen af flere grunde.

Hun var centralt placeret i diskussionen om lovgrundlaget, og hun deltog på mødet den 2. november, hvor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI) for første gang fortalte om cluster 5-mutationen.

Og så var hun især involveret i udarbejdelsen af det brev, som Fødevarestyrelsen sendte ud til landets minkavlere den 6. november.

Den tidligere veterinærdirektør blev under sin genafhøring igen spurgt ind til hendes viden om den manglende hjemmel. Her gentog hun, at man i længere tid havde haft den opfattelse i Fødevarestyrelsen, at det ville kræve nyt lovgrundlag at aflive alle mink i Danmark.

Hun gjorde det i den forbindelse klart, at opfattelsen var, at hjemlen ikke kunne findes i den såkaldte lov om hold af dyr.

”Men vi havde ikke på det tidspunkt overblik over, om der kunne være hjemmel andre steder,” sagde hun flere gange.

Udspørger Jakob Lund Poulsen ville også vide, om Hanne Larsen kunne genkende nogle af de andre vidners forklaring om, at man arbejdede med aflivninger i to spor efter regeringens beslutning den 3. november; Ét pligtspor i zone 1 og 2, hvor der var hjemmel, og et frivilligt spor i zone 3, hvor der ikke var hjemmel.

Det var også hendes opfattelse, forklarede Hanne Larsen, der dog samtidig kom minkavlernes repræsentanter, Sander Jacobsen og Tage Pedersen, lidt i møde.

”Jeg skal ikke kunne sige, hvilken opfattelse andre har haft,” lød det således fra Hanne Larsen.

Udspørgeren henviste i den forbindelse til, at Sander Jacobsen og Tage Pedersen under deres afhøringer gjorde klart, at de ikke havde drøftelser med myndighederne om frivillighed ved aflivning, hvortil Larsen svarede:

”Men indtrykket fra pressemødet var jo heller ikke, at det var frivilligt.”

Minkkommissionen har tre genafhøringer tilbage, som finder sted fredag den 8. april. Her skal tre nøglevidner fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium forklare sig igen.

Der er tale om departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef i veterinærkontoret Paolo Drostby.

Dag 32 (28. januar)

De sidste af Minkkommissionens planlagte afhøringer fandt sted denne fredag. Her var følgende tre kaldt ind for at vidne:

• Thorkild Fogde, rigspolitichef i Rigspolitiet
• Morten Schiellerup Bager, chefkonsulent i Erhvervsministeriet
• Halit Sert, fuldmægtig i Justitsministeriet

Især afhøringen af rigspolitichefen, som de fleste danskere nok vil kunne genkende fra myndighedernes coronapressemøder, var fyldt med spændende detaljer og forklaringer.

Der holdes derfor også fokus på den afhøring i dette overblik.

Vi zoomer ind på de tre vigtigste nedslag nedenfor.

Her blev Fogde bekendt med manglende hjemmel. Hvornår fandt Rigspolitiets chef ud af, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark? Det var et af de mest centrale spørgsmål, som Minkkommissionen skulle forsøge at få svar på fredag.

I regeringens redegørelse af forløbet fremgår det, at Rigspolitiet fik besked den 5. november 2020 – dagen efter regeringens pressemøde.

Det er tidligere kommet frem, at det var politidirektør Lykke Sørensen, der fik denne orientering – først fra Fødevarestyrelsen og senere fra Justitsministeriet – og sagde det videre til rigspolitichef Thorkild Fogde. Selv kunne hun ikke huske hvornår.

Fredag fortalte Thorkild Fogde så, at Lykke Sørensen meddelte ham det mundtligt enten den 6. eller 7. november.

Det var ikke en 9/11-orientering.

Thorkild Fogde
Rigspolitichef

Som det også har været tilfældet med de øvrige af politiets ansatte, der har forklaret sig for kommissionen, virkede det heller ikke til, at informationen sparkede benene væk under rigspolitichefen.

”Det var ikke en 9/11-orientering,” som Thorkild Fogde selv sagde det.

Når der var en hastelov på vej, gik Fogde nemlig ud fra, at ministerierne og regeringen snart ville få lovgrundlaget på plads – og som de øvrige vidner fra Rigspolitiet har fortalt, gjorde det ikke den store forskel for politiet, der i forvejen ikke gennemførte tvangsaflivninger på de såkaldte zone 3-farme.

Det gjorde politiet ikke, fordi Fogde allerede om morgenen den 5. november rationaliserede sig frem til, at der manglende en bekendtgørelse for at kræve minkene i disse zoner aflivet.

Altså: Fogde vidste allerede den 5. november, at der skulle en ny bekendtgørelse til for at aflive alle danske mink – men det var først enten den 6. eller 7. november, at han fandt ud af, at denne bekendtgørelse ville kræve en helt ny lov.

Om morgenen den 5. november skrev han derfor også en udførlig intern mail, som han selv agtede at bruge som rettesnor for politiets operationelle indsats efter regeringens beslutning.

I mailen skelnede Fogde mellem ”fuld aflivning af alle syge og karantæneramte dyr” – mink i zone 1 og zone 2 – og en ”utvetydig opfordring” til branchen om, at påbegynde den sæsonbestemte aflivning og pelsning af alle ”smittefri og ikke-karantæneramte farme” – mink i zone 3.

”Jeg var klar over, at der ikke kunne gennemføres tvangsindgreb uden for risikozonerne med den daværende bekendtgørelse. Så vi ventede på en ny. Det er helt normalt under corona, at regeringen melder en beslutning ud, og så følges den op med nye regler og bekendtgørelser,” forklarede Fogde og uddybede derefter forskellen mellem pligt og opfordring.

”Den samme linedans har været der igennem hele coronapandemien. Vi har forpligtet folk til noget og opfordret dem til noget andet. Den her mail viser, hvordan jeg skelner mellem de to ting. Den her sag er mere alvorlig, fordi beslutningen er mere indgribende – men princippet er det samme som på andre tidspunkter i pandemien.”

Skød en af kommissionens store hovedbrud i sænk. Minkkommissionen har under alle afhøringer af politiets ansatte undret sig over særligt én ting.

Hvordan kunne det være, at Rigspolitiet allerede om morgenen den 3. november begyndte at forberede en plan om at aflive alle danske mink, når beslutningen om lige netop dette først blev truffet af regeringen senere samme aften?

Og hvordan kunne det så også være, at man i planen samme morgen kunne skrive, at det var ”politisk besluttet” at aflive alle dyrene? Og hvorfor lavede man ikke lignende planer for andre scenarier?

De spørgsmål blev Thorkild Fogde også forholdt af kommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen.

Det er på det tidspunkt ikke objektivt korrekt, at det var politisk besluttet, men man planlagde et scenarie, og derfor formulerede man sig sådan.

Thorkild Fogde
Rigspolitichef

Og som de andre politiansatte før ham i vidneskranken beroligede han kommissionen med, at det var helt fast politiprocedure.

Fogde deltog aftenen før – den 2. november – i et møde på departementschefniveau. Her fortalte Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels, at Statens Serum Institut (SSI havde fundet en ny mutation i mink, som kunne være vaccineresistent, og som skulle testes og efterprøves yderligere.

Rigspolitichefen gik fra mødet med en forhåbning om, at det måske kunne være falsk alarm.

”Men når den første indikation ligger der, begynder vi i politiet at forberede en plan. Man kan diskutere sandsynligheden, men når den er der, begynder vi på en beredskabsplan. Det er rettighed omhu, og så kan man altid droppe planen, hvis informationerne skydes ned,” forklarede Thorkild Fogde.

Han blev helt præcist bedt af Justitsministeriet og departementschef Johan Kristian Legarth om at lave nogle ressourceestimater, da det kunne medføre en stærk intensiveret operativ opgave for politiet, hvis resultaterne fra SSI viste sig at være så slemme som frygtet.

Det er regeringen, der beslutter, hvad det præcise scenarie bliver, understregede Fogde.

Men hvorfor forberedte Rigspolitiet sig så kun på det værste, ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide.

”Det er ud fra helt normal planlægningslogik. Det er altid nemmere at trække fra i et scenarie. Så kan man give et klart svar på, hvor mange ressourcer det ville kræve i det værste scenarie og så trække fra derefter. Det er helt sædvanlig praksis i politiet, ” lød svaret fra Thorkild Fogde.  

Og hvorfor så formuleringen om, at det allerede var ”politisk besluttet”?

”Der er tale om et udkast til en plan, som er skrevet af operationelle politifolk og ikke jurister. Det er på det tidspunkt ikke objektivt korrekt, at det var politisk besluttet, men man planlagde et scenarie, og derfor formulerede man sig sådan. Planen skulle kunne sættes i værk, hvis det blev besluttet – og så sparede man tid, hvis den ikke først skulle revideres,” forklarede rigspolitichefen.

Thorkild Fogde fortalte dog også, at han efterfølgende er blevet overrasket over, at den interne plan endte med at blive en del af dokumenterne til mødet i regeringens koordinationsudvalg samme aften, hvor beslutningen blev truffet.

Gjorde kort proces med actioncards. Advokatundersøgelsen af politiets omstridte actioncards fandt ikke grund til at antage, at politiets øverste ledelse havde været involveret i udarbejdelsen af kortene.

Og noget tyder på, at Minkkommissionen deler samme opfattelse.

Udspørger Jakob Lund Poulsen havde i hvert fald kun ganske få spørgsmål om actioncardet til rigspolitichef Thorkild Fogde.

Med i alt 10 ord på cirka 30 sekunder svarede Fogde således på spørgsmålene:

Har du set det omtalte actioncard før den 10. november 2020?

”Nej.”

Har du haft noget med godkendelsen af dem at gøre?

”Nej.”

Deler du opfattelsen af, at der er passager, der er uheldigt formulerede?

”Ja, det er også derfor, vi rettede dem,” lød det fra Thorkild Fogde.

Bum. Videre.

Da Jakob Lund Poulsen var færdig med sine spørgsmål, ville et af kommissionens medlemmer dog gerne have rigspolitichefen til at uddybe, hvad fejlen bestod i.

Her erkendte Fogde, at dele af actioncardet forudsatte en lovhjemmel, som ikke var på plads.

”Derfor har det også været magtpåliggende for os at beklage i de otte tilfælde, hvor dokumentation tyder på, at politiet har været længere fremme end regeludstedelsen,” sagde Fogde.

Et foreløbigt punktum er nu sat i Minkkommissionen, der er færdige med de i alt 74 planlagte afhøringer af alt fra ministre til særligere rådgivere, politiansatte og embedsmænd.

I april er der sat tid af til eventuelle genafhøringer, oplyste landsdommer og kommissionsformand Michael Kistrup afslutningsvis fredag.

Dag 31 (27. januar)

Afhøringerne er ved at nærme sig sin afslutning i Minkkommissionen. Torsdag var følgende tre vidner indkaldt til at afgive forklaring:

• Sander Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur
• Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur
• Jakob Munkhøj Nielsen, fødevarechef i Fødevarestyrelsen

Dagens afhøringer markerede sig fra de øvrige ved, at Minkkommissionen for første gang skulle udspørge repræsentanter fra minkerhvervet.

Da hverken Sander Jacobsen eller Tage Pedersen risikerer at få en sag på halsen i forbindelse med undersøgelsen, var de desuden også de første vidner, der talte under straf- og vidneansvar og derfor skulle tale sandt.

Især tre nedslag fra dagens afhøringer var værd at hæfte sig ved.

Minkavlere troede avlsdyr kunne beholdes. Da minkavlernes formand, Tage Pedersen, den 4. november 2020 fik at vide, at regeringen havde besluttet sig for at aflive alle mink i Danmark, blev han decideret chokeret.

Få dage forinden var han nemlig blevet betrygget i, at det værst tænkelige scenarie for minkerhvervet indebar en mildere model.

Helt præcist den 2. november 2020 – to dage før pressemødet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte regeringens beslutning til offentligheden – mødtes toppen af minkbranchen med daværende faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak.

Det var minkbranchen selv, der havde taget initiativ til mødet, fordi man efterspurgte viden om det faglige grundlag for aflivningerne og særligt de såkaldte risikozoners størrelse på 7,8 kilometer.

Det er slet ikke i spil, at erhvervet slet ikke skal have dyr. På nogen måde.

Sander Jacobsen
Direktør, Kopenhagen Fur

På mødet fortalte Mølbak, at SSI var blevet bekendt med en mutation, som kunne være mere resistent over for fremtidige vacciner – den såkaldte Cluster5-mutation. Man risikerede, at Danmark kunne blive et nyt Wuhan, lød meldingen.

Både Sander Jacobsen og Tage Pedersen kunne i den forbindelse huske, at Kåre Mølbak meddelte dem, at de blev nødt til at forberede sig selv på, at smittespredningen potentielt kunne udvikle sig til et ”worst case-scenarie”, hvor minkavlerne kun fik lov til at have avlsdyr i 2021 uden at avle på dem.

”Det er slet ikke i spil, at erhvervet slet ikke skal have dyr. På nogen måde,” sagde direktør Sander Jacobsen under sin afhøring.

Forklaringerne er yderst interessante, fordi regeringen allerede dagen efter besluttede at aflive alle mink – også avlsdyrene. Og fordi flere ledende medlemmer af regeringen har forklaret, at det på baggrund af SSI’s risikovurdering var ”fuldstændig uomtvisteligt”, at der ikke var andre muligheder end at aflive alle minkene.

Men dagen før havde Mølbak altså fortalt avlerne, at man i det mest vidtgående scenarie stadig vil kunne beholde avlsdyrene i 2021.

Netop derfor blev Tage Pedersen også overrasket, da han lidt over middag den 4. november blev ringet op af fødevareminister Mogens Jensen (S) og fik fortalt, at alle minkene skulle slås ned.

”Jeg var meget chokeret. Jeg kunne ikke forstå det, fordi vi lige havde haft det møde med Mølbak. Men han fortalte mig, at beslutningen var truffet i regeringens koordinationsudvalg,” forklarede Tage Pedersen, der også selv var minkavler, under sin afhøring.

Beslutning var en nedlukning af erhvervet. Når minkavlernes repræsentanter var chokerede, skyldtes det, at beslutningen kom bag på dem. Men det skyldtes i lige så høj grad, at den ifølge deres opfattelse ville føre til en permanent nedlukning af erhvervet.

Det er et udsagn, der står i direkte modsætning til regeringens egen fortolkning af beslutningen.

Toppen af regeringen har således flere gange stået fast på, at man med beslutningen valgte at aflive alle mink – ikke at lukke erhvervet permanent.

Konsekvensen er, at erhvervet lukkes. Man kan kalde det alt muligt andet, men det var den reelle beslutning.

Sander Jacobsen
Direktør, Kopenhagen Fur

Forskellen er central for sagen, fordi der i et bilag til mødet i koordinationsudvalget den 3. november, hvor beslutningen blev truffet, stod, at der ikke var hjemmel til at lukke erhvervet.

Ifølge både Sander Jacobsen og Tage Pedersen var konklusionen dog helt entydig: Kåre Mølbaks worst case-scenarie var ikke nogen ”dødsdom” over erhvervet, forklarede de. Men det var regeringens beslutning.

”Det er de facto en permanent nedlukning af erhvervet. Det er åbenlyst for enhver pelsdyravler,” forklarede Sander Jacobsen fra Kopenhagen Fur.

Så hvad er din reaktion på, at regeringen siger, at der ikke blev truffet beslutning om at lukke erhvervet? spurgte kommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen.

”Med branchens briller er det en ren teknikalitet. Konsekvensen er, at erhvervet lukkes. Man kan kalde det alt muligt andet, men det var den reelle beslutning. Der kan være et politisk ønske om, at man ikke ville signalere en nedlukning af erhvervet, der kan også være juridiske årsager. Det vil jeg ikke botanisere i. Men resultatet er det samme, og det var man også bevidst om, da man traf beslutningen,” svarede Sander Jacobsen.

Tage Pedersen og Sander Jacobsen er ikke de eneste, der har fremført denne pointe for kommissionen.

Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup forklarede også under sin afhøring, at det var ministeriets ”klare vurdering, at hvis man slog alle mink inklusiv avlsdyr ned, ville branchen aldrig komme op at stå igen”.

Binderup skrev også en lignende sætning ind i sagsmaterialet til koordinationsudvalgsmødet – men den blev som bekendt fjernet af departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, før mødet startede. Læs hendes forklaring på det her. 

Afliver kun på grund af Frederiksens ordre. Beslutningen om at aflive alle danske mink blev efterfulgt af et kontroversielt brev til minkavlerne fra Fødevarestyrelsen og et problematisk actioncard i Rigspolitiet.

Både brevet og actioncardet har været kritiseret for at kunne have presset minkavlere til at slå dyr ned, som der ikke var hjemmel til at kræve aflivet.

Hverken Sander Jacobsen eller Tage Pedersen tillagde dog disse elementer betydelig vægt i spørgsmålet om, hvad der fik avlerne til at aflive deres mink.

Vi afliver af én eneste årsag: At Mette Frederiksen udstikker en direkte ordre på pressemødet.

Tage Pedersen
Formand, Dansk Pelsdyravlerforening

Presset kom fra pressemødet den 4. november – og dermed ”ordren” fra statsminister Mette Frederiksen (S), forklarede minkbosserne.

”Jeg opfattede brevet som en uddybning af praktikaliteter i forlængelse af ordren på pressemødet. Ordet ’skal’ i brevet kommer i naturlig forlængelse af pressemødet, hvor påbuddet blev givet,” sagde Sander Jacobsen og fortsatte:

”Opfattelsen i erhvervet var, at det hele var et stort påbud”.

Minkformand Tage Pedersen sagde det mere skarpt, da han blev spurgt ind til, om han var bekendt med, at myndighederne både arbejdede med et spor, hvor der blevet krævet aflivninger, og et spor baseret på frivillighed.

”Vi afliver af én eneste årsag: At Mette Frederiksen udstikker en direkte ordre på pressemødet den 4. november. Det opfatter alle minkavlere som en ordre. Det har ikke noget med frivillighed at gøre, og det er ikke én minkavler, der på noget tidspunkt har aflivet nogle dyr frivilligt,” forklarede Tage Pedersen torsdag.

Afhøringerne fortsætter fredag for foreløbigt sidste gang, når blandt andre rigspolitichef Thorkild Fogde skal vidne.

Dag 30 (21. januar)

Afhøringerne fortsatte denne fredag med to centrale vidner fra Rigspolitiet. Der var tale om:

• Lykke Sørensen, politidirektør i Rigspolitiet
• Birgitte Buch, juridisk sektionsleder i Nationalt Beredskabscenter i Rigspolitiet

Den vakse læser vil måske studse over navnet Lykke Sørensen.

Og der er da også tale om den samme Lykke Sørensen, som fra 2015 til 2017 var afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og som derfor også var et nøglevidne i Instrukskommissionen og den senere rigsretssag mod Inger Støjberg.

”Det er jo ikke første gang, at jeg er her. Så det er jeg bekendt med,” sagde Sørensen også med et smil, da kommissionsformand Michael Kistrup på vanlig vis sluttede sin afhøring af med at oplyse om, at han ikke kunne udelukke, at hun ville kunne blive genindkaldt.

Men nok om de skæve detaljer.

Afhøringerne kredsede igen om politiets omstridte actioncards, og der kom flere nye interessante informationer ud af vidneforklaringerne.  

Vi starter dog lige med et ultrakort oprids af nogle af de tidligere forklaringer, der gik igen. Ligesom de øvrige vidner fra Rigspolitiet, forklarede Sørensen og Buch således at:

• Ansvaret for at få styr på den manglende lovhjemmel lå hos Fødevarestyrelsen, da det var dem, der havde sektoransvaret.
• I dagene efter regeringens pressemøde var politiets operative indsats begrænset til minkfarme i de zoner, hvor der var lovhjemmel til at kræve minkene aflivet. 
• Når politieleverne med actioncardet sagde til minkavlerne, at der var truffet en beslutning om, at ”alle mink skal aflives”, var det med direkte reference til regeringens pressemøde.

Og så til de vigtigste nye detaljer fra dagens afhøringer. Her følger tre nedslag.

Politiet ville ikke tvinge, men hjælpe minkavlerne. Formålet med de omstridte actioncards og opkaldene til minkavlerne på de såkaldte zone 3-farme, hvor der ikke var hjemmel til at kræve minkene aflivet, var ikke at presse avlerne til at aflive deres dyr.

Det var derimod tænkt som en ”velmenende serviceoplysning” til minkavlerne, forklarede Birgitte Buch, der var tæt involveret i arbejdet med actioncardet.

Minkkommissionen kunne da også fremvise dokumenter, der viste, at netop Birgitte Buch på et forberedende møde med Fødevarestyrelsen den 6. november havde været ”meget optaget” af at få ”klarlagt formålet med telefonsamtalerne”.

”Vi var vidende om, at der ikke var hjemmel til at kræve dyrene aflivet på de farme. Så jeg var interesseret i at vide, hvad vi skulle opnå”, forklarede Buch.

Svaret fra fødevaremyndighederne var ifølge Buch, at der var et stort ønske hos minkavlerne om at komme i gang med at pelse deres dyr, inden at minkene blev smittede.

På daværende tidspunkt kunne minkavlerne ikke begynde at aflive dyrene selv, hvis de samtidig ønskede at få del i den såkaldte ”tempobonus”, der krævede en optælling af minkene.

Det, vi prøver at sige til minkejerne er, at de ikke skal tænke for længe over det her.

Birgitte Buch
Juridisk sektionsleder i Nationalt Beredskabscenter, Rigspolitiet

Når politiskoleelverne blev instrueret i at fortælle minkavlere, der ikke ønskede at indgå en aftale om optælling, at beslutningen var truffet, og at myndighederne ville komme og ”tømme” besætningerne alligevel, var det altså ifølge Birgitte Buch ud fra et ønske om at hjælpe avlerne – ikke presse dem.

I politiet havde man nemlig fået fortalt, at lovhjemlen til at kræve alle minkene aflivet ville kunne blive vedtaget i Folketinget tirsdag den 10. november. Og det lå derfor også i planen, at alle danske mink – i tråd med regeringens beslutning - skulle være aflivet den 16. november.

”Det, vi prøver at sige til minkejerne er, at de ikke skal tænke for længe over det her. Alle mink skal være aflivet den 16., og hvis ikke I indgår en frivillig aftale om at få talt dyrene op nu, risikerer I at forpasse jeres chance for at få en tempobonus”, sagde Birgitte Buch.

I ”bagklogskabens ulideligt klare lys”, fortrød hun derfor også, at man ikke havde tilføjet sætningen ”når hjemlen er på plads”, inden man oplyste avlerne om, at de kunne forvente, at myndighederne ville tømme besætningerne alligevel.

Birgitte Buch beklagede også ”dybt”, hvis nogle avlere havde følt sig presset af formuleringen. Det var ikke hensigten, forklarede den juridiske sektionsleder.

Kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen spurgte i den forbindelse, om man så kunne udlede, at Rigspolitiet agerede med henblik på et lovgrundlag, der endnu ikke var på plads? Altså på en form for efterbevilling af hjemlen?

”Ja, det kan man godt sige. Vi forventede jo, at hjemlen ville komme tirsdag,” svarede Birgitte Buch.

Lovhjemlen til at aflive alle mink nåede som bekendt ikke at falde på plads før den 16. november.

Ny kritik af advokatundersøgelse. Politidirektør Uffe Stormly, der også var involveret i udarbejdelsen af actioncardet, kritiserede torsdag advokatundersøgelsen af forløbet.

Fredag gjorde Birgitte Buch det samme.

Undersøgelsen nåede frem, at actioncardet ikke var blevet ”kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende”, og at fejlen blev begået ”af en underordnet medarbejder i politiet”, som vi torsdag fandt ud var juridisk specialkonsulent Tobias Berg.

Uffe Stormly forklarede derimod, at han godkendte actioncardet, og at ansvaret for fejlen desuden måtte ligge hos ham og Birgitte Buch, fordi det var deres opgave at sikre og godkende – ikke Tobias Bergs.

Under fredagens afhøring forklarede Birgitte Buch også, at hun godkendte actioncardet, inden at det gik videre fra Tobias Berg.

Og så sluttede hun sin afhøring af med at lange hårdt ud efter advokatundersøgelsens konklusioner med henvisning til, at den kun byggede på skriftlige dokumenter.

”Jeg er ked af en form, der ikke giver mulighed for at tale. Undersøgelsen lægger ensidigt ansvaret på én medarbejder, og det er simpelthen ikke tilfældet. Og jeg synes, at det er rigtig synd for ham, det han nu har været igennem”, sagde Birgitte Buch.

Politiet forberedte beslutning, der ikke var truffet. Den 3. november om aftenen besluttede regeringen, at alle mink skulle aflives. Men allerede før mødet var Politiet begyndt at arbejde på et udkast til en operationsplan om at aflive alle mink – i tilfælde af, at man endte med at beslutte det.

Det umiddelbare paradoks har Minkkommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen været meget interesseret i under afhøringerne af polititoppen.

Og det var han igen, da politidirektør Lykke Sørensen vidnede, og hvor stemningen også blev en kende anspændt.

Sørensen overordnede forklaring var, at der ikke var noget usædvanligt ved, at politiet forberedte sig på en beslutning, der endnu ikke var truffet.

Ej, nu må du lige...Jeg har ikke foreslået noget!

Lykke Sørensen
Politidirektør, Rigspolitiet

I de forudgående uger havde der været bekymring i toppen af embedsværket og beredskabet om, hvorvidt den daværende aflivningsindsats var tilstrækkelig, og derfor var det kun naturligt, at man begyndte at forberede sig på, hvad der skulle til, hvis der kom en politisk beslutning om at skalere op, forklarede hun.

Men i planen stod der jo, at det ”politisk var besluttet, at alle mink skulle aflives”, indvendte Jakob Lund Poulsen?

”Planen er lavet i tilfælde af, at beslutningen træffes. Så må man jo i planen gå ud fra, at beslutningen bliver truffet”, svarede Lykke Sørensen.

For udspørgeren var Lykke Sørensen særligt interessant, fordi hun om aftenen den 2. november havde skrevet i en SMS til rigspolitichef Thorkild Fogde, at en ”enkel plan” kunne være en beslutning om ”stop for mink i Danmark”.

Mellem linjerne var det tydeligt, at Jakob Lund Poulsen ville vide, om det måske var Lykke Sørensen, der som den første kom op med idéen om at aflive alle mink – inklusiv avlsdyr.

Budskabet i beskeden var dog blot, det var klogt med et klart budskab til minkavlerne, hvis man skulle skalere indsatsen op, forklarede Sørensen, der derfor ikke mente, at man skulle lægge for meget i den ”bombastiske SMS”.

Det gjorde udspørger Jakob Lund Poulsen dog så alligevel, da han senere spurgte Lykke Sørensen, hvordan hun reagerede, da hun den 5. november fandt ud, at der ikke var hjemmel ”til det, du har foreslået”.

”Ej, nu må du lige,” afbrød Lykke Sørensen, ”Jeg har ikke foreslået noget!

Du kommer med en idé så…

”Jeg kommer med en operativ tilkendegivelse, om at hvis det her skal lykkes, skal man komme med en enkelt plan,” svarede politidirektøren.

Afhøringerne fortsætter i næste uge, hvor blandt andre rigspolitichef Thorkild Fogde skal afgive forklaring.

Dag 29 (20. januar)

Efter to ugers pause startede Minkkommissionen afhøringerne op på ny i Retten på Frederiksberg. Her var følgende tre vidner kaldt ind:

• Peter-Chresten Ekebjærg, chefpolitiinspektør i Rigspolitiet
• Uffe Stormly, politiinspektør og leder af Den Nationale Operative Stab (NOST)
• Tobias Gilbæk Berg, juridisk specialkonsulent i Københavns Vestegns Politi

Som det også kan aflæses af vidnelisten, var fokus igen på politiets omstridte actioncards. Få genopfrisket, hvad den del af minksagen handler om her.

Med de tre afhøringer kom vi væsentlig nærmere flere centrale spørgsmål og detaljer i sagen. Herunder følger de fire vigtigste nedslag.

Udlånt jurist skrev actioncardet – på 45 minutter. I advokatundersøgelsen af politiets actioncards blev det konkluderet, at fejlen blev begået af ”en underordnet medarbejder i politiet”. Advokat Claus Guldager kunne ikke identificere hvem, men under dagens afhøring fik vi så navnet at vide.

Der er tale om den juridiske specialkonsulent Tobias Gilbæk Berg, der også var én af dagens tre vidner.

Berg er ansat i Københavns Vestegns Politi, men blev den 2. november 2020 udlånt til Rigspolitiet i en kort periode. Fire dage senere, den 6. november, fik han til opgave at skrive det nu efterhånden berømte actioncard, som en gruppe politiskoleelever skulle bruge i deres kontakt med minkavlerne.

Actioncardet skulle allerede ligge klar samme dag, så eleverne kunne begynde opringningerne, og Tobias Berg brugte derfor blot 45 minutter på at skrive den første version.

”Det skulle gå stærkt,” konstaterede Berg selv under sin afhøring.

Du er kun første led i kæden. Der er jo en del over dig, der har ladet det her passere…

Jakob Lund Poulsen
Advokat og udspørger, Minkkommissionen

Opgaven fik han tildelt af enten politiinspektør Uffe Stormly eller juridisk chef Birgitte Buch, erindrede han, og til arbejdet fik han et ark med nogle talepinde fra Fødevarestyrelsen.

Actioncardet skulle hjælpe til, at minkavlere på de såkaldte zone 3-farme – hvor der ikke var hjemmel til at kræve minkene aflivet - på det bedst mulige grundlag kunne træffe beslutning om, hvorvidt de selv ville aflive dyrene og få en såkaldt tempobonus. Derudover skulle det klæde politieleverne på til at foretage opkaldene, forklarede Tobias Berg.

I actioncardet endte der med at stå, at eleverne skulle fortælle de minkavlere, der takkede nej til tilbuddet, at beslutningen allerede var truffet, og myndighederne ville komme og ”tømme” besætningerne alligevel.

Hvad var det for en ”beslutning”, som Berg henviste til, ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide?

”Jeg tror, at jeg henviste til den regeringsbeslutning, der blev meldt ud på pressemødet,” lød svaret fra Tobias Berg, der var tydeligt skyldbetynget over kortets formulering.

”I dag er jeg ked af formuleringen og over, at der ikke er skrevet et forbehold om hjemmel ind. Jeg kan kun beklage over for dem, der måtte have forstået det som et pres,” sagde han undervejs i sit vidneudsagn.

Da afhøringen var slut, gentog Berg igen sin beklagelse. Hvortil udspørger Jakob Lund Poulsen kvitterede med et par velmenende og interessante ord:

”Du er kun første led i kæden. Der er jo en del over dig, der har ladet det her passere…”

Politiinspektør modsagde advokatundersøgelse og påtog sig ansvar. I sin undersøgelse af sagen konkluderede advokat Claus Guldager i oktober, at actioncardet ikke alene var ”vildledende” – der var også sket en ”forsømmelse” af politiets retningslinjer, fordi kortet hverken blev ”kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende”.

Den konklusion erklærede et andet af dagens vidner, politiinspektør og leder af Den Nationale Operative Stab (NOST) Uffe Stormly, sig uenig i under sin afhøring.

I dag er jeg ked af formuleringen og over, at der ikke er skrevet et forbehold om hjemmel ind. 

Tobias Gilbæk Berg
Juridisk specialkonsulent i Københavns Vestegns Politi og forfatter til det omstridte actioncard

Stormly gjorde det således klart, at han selv godkendte actioncardet på det operationelle plan, mens lederen af den juridiske sektion, Birgitte Buch, stod for at sikre kvalitet og legalitet.

Den påstand blev også bakket op af Tobias Berg, der under sin afhøring forklarede, at det var hans klare opfattelse, at actioncardet blev godkendt af de rigtige inden brug.

Udspørger Jakob Lund Poulsen ville vide, om Stormly i dag mente, at det var forkert, at han godkendte actioncardet.

”Det går stærkt på det her tidspunkt. Men når jeg reflekterer over forløbet i det, burde vi have kontaktet Fødevarestyrelsen og bedt dem læse det igennem også,” svarede Stormly.

I advokatundersøgelsen konkluderes det også – som tidligere nævnt - at fejlen med actioncardet blev begået af den underordnede medarbejder, der forfattede kortet. Altså Tobias Berg.

Det erklærede Uffe Stormly sig også uenig i.

”Det er mit og Birgitte Buchs ansvar at godkende, kvalitetssikre og legalitetssikre. Ikke en underordnet medarbejders. Jeg har det overordnede ansvar for, at det er godkendt,” sagde politiinspektøren.

Advokatundersøgelsen var efter aftale med Folketinget ikke i høring hos Rigspolitiet.

Ingen tvangsaflivninger i zone 3-besætninger. Under afhøringerne af både Uffe Stormly og chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, blev det et tema, hvordan politiet balancerede minkindsatsen med deres viden om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

Hvorfor var der slet ikke nogen i politiet, der stoppede op, og hvorfor gav det slet ikke anledning til drøftelser af den igangværende indsats, da man dagen efter pressemødet blev gjort opmærksom på hjemmelsproblemet, lød spørgsmålene flere gange fra udspørger Jakob Lund Poulsen.

Det korte svar fra både Stormly og Ekebjærg var, at politiet både i dagene omkring og umiddelbart efter pressemødet den 4. november havde deres fulde fokus på at aflive mink i zone 1 og zone 2 – hvilket der var lovhjemmel til.

Det er mit og Birgitte Buchs ansvar at godkende, kvalitetssikre og legalitetssikre. Ikke en underordnet medarbejders.

Uffe Stormly
Politiinspektør og leder af NOST

Når man så pludselig blev orienteret om en hjemmelsproblematik i zone 3, noterede politiet sig blot, at Fødevarestyrelsen havde oplyst, at der blev arbejdet på at skaffe et lovgrundlag.

Og at man derfor også skulle huske at følge op og være opmærksom på problematikken, når man ”nåede til den del af indsatsen,” som Peter-Chresten Ekebjærg formulerede det.

”Indsatsen lå i zone 1 og zone 2. Og så pelsede avlerne selv i zone 3. Det eneste, vi gjorde i zone 3, var at hjælpe og understøtte avlerne med at bortskaffe dyrene. Vi gennemførte ingen aflivninger i zone 3,” forklarede chefpolitiinspektøren, der i Rigspolitiets interne organisation befinder sig under politidirektør Lykke Sørensen og over Uffe Stormly.

Stormly supplerede ved at forklare, at man på grund af tidspresset blev nødt til at planlægge og forberede sig på, hvordan indsatsen kunne bredes ud til zone 3-besætningerne. Sådan at man på den måde kunne eksekvere hurtigt, når og hvis lovgrundlaget ville falde på plads.

Under en tidligere afhøring er der kommet et referat frem fra et møde den 9. november, hvor Uffe Stormly er citeret for at have sagt, ”at operationen fortsætter, medmindre der bliver meldt andet ud,” selvom ”at lovgivningen, der hjemler aflivning af alle mink, endnu ikke er på plads”.

Stormly forklarede denne formulering med samme argument; Med ”operationen” henviste han til den daværende indsats, der alene tog udgangspunkt i zone 1 og zone 2.

Vi gennemførte ingen aflivninger i zone 3.

Peter-Chresten Ekebjærg
Chefpolitiinspektør, Rigspolitiet

Men telefonopkaldene til minkavlerne i zone 3 var jo foretaget i dagene mellem den 6. november og den 8. november, indvendte udspørger Jakob Lund Poulsen spørgende.

Formålet med opkaldene var at informere avlerne i zone 3 om tempobonussen, lød forklaringen fra både Stormly og Ekebjærg.

De ærgrede sig begge over formuleringen i actioncardet og beklagede den også. Men selve opkaldene var efter deres opfattelse ikke ulovlige, og da der ikke blev foretaget tvangsaflivninger på baggrund af dem, var der heller ikke nogen modsætning mellem opkaldene og den lovlige praksis, forklarede begge vidner.

”Min opfattelse var, at der var hjemmel til at ringe og spørge, om avlerne vil have tempobonus,” sagde Peter-Chresten Ekebjærg.

Fødevarestyrelsen havde ansvar for hjemmel. Udarbejdelsen af de omstridte actioncard skete i forlængelse af problematikken med den manglende lovhjemmel, og det er derfor også relevant, hvordan Rigspolitiet agerede på orienteringen om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle minkene.

Og her gik et ord igen flere gange under dagens afhøringer: sektoransvar.

Adspurgt til, hvem der i Rigspolitiet ville have ansvaret for at sikre legalitet, da man hørte om regeringens beslutning, svarede chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg for eksempel:

”Det vil efter min opfattelse ligge i Fødevarestyrelsen. Vi indgår i NOST og har formandskabet, men det bærende princip er sektoransvarsprincippet. Beslutningen træffes inden for Fødevarestyrelsens lovgivningsområde, og vi er en bistandsmyndighed.”

Og det princip gælder også i krisetider, tilføjede Ekebjærg.

Samme forklaring lød flere gange fra Uffe Stormly, der dermed også skubbede ansvaret over på Fødevarestyrelsen.

Hver gang udspørger Jakob Lund Poulsen ville have uddybende svar på, hvorfor man ikke drøftede hjemmelsspørgsmålet i politiet, og hvem der stod for at afklare usikkerhederne om hjemmel i politiet, var svarene således de samme: Det var op til den ansvarlige myndighed, Fødevarestyrelsen.

Fredag fortsætter afhøringerne af Rigspolitiet, hvor to andre centrale personer i forløbet skal vidne. Der er tale om politidirektør Lykke Sørensen og leder af den juridiske sektion Birgitte Buch.

Dag 28 (6. januar)

To vidner blev afhørt denne torsdag. Der var tale om:

• Pelle Pape, departementsråd i Statsministeriet
• Bo Samson, vicepolitiinspektør i Rigspolitiet

Afhøringen af Pelle Pape skulle oprindeligt have fundet sted den 2. december, men endte med at blive udskudt, da udspørgningen af Sundhedsministeriets forhenværende departementschef, Per Okkels, trak ud.

Denne afhøring tog dermed – ligesom alle efterårets afhøringer - udgangspunkt i spørgsmålet om den manglende hjemmel til at aflive alle danske mink, mens afhøringen af Bo Samson havde fokus på politiets actionscards.

Herunder følger de vigtigste nedslag fra de to afhøringer.

Departementsråd Pelle Pape punkterede først og fremmest den teoretiske mulighed for, at han skulle have orienteret statsminister Mette Frederiksen (S) om den manglende lovhjemmel tidligere, end hun selv har oplyst.

Statsministeren har fortalt, at hun først blev bekendt med hjemmelsproblematikken den 8. november – altså fire dage efter pressemødet - men en mailkorrespondance viser, at Pelle Pape allerede blev orienteret dagen før, den 7. november.

Under sin afhøring forklarede Pape dog, at han ikke gav beskeden videre til hverken Mette Frederiksen eller departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen.

Det gjorde han ikke, forklarede han, fordi at den mail, han modtog, var et varsel om et hastelovsforslag, der var på vej – og ikke en færdigarbejdet og ressortgodkendt sag, der kunne bringes videre op i systemet.

”Der er ikke nogen advarselslamper, der blinker. Den går ikke rigtig i rødt på mit risikobarometer,” sagde Pelle Pape.

Den forklaring testede minkkommissionens udspørger indgående – og så fortalte den højtstående embedsmænd også om, hvordan man på koordinationsudvalgsmødet nåede frem til beslutningen om at aflive alle danske mink, og han gav kommentarer til tidspresset og sundhedsminister Magnus Heunickes noter.

Læs mere om afhøringen af Pelle Pape her.

Afhøringen af Rigspolitiets Bo Samson kredsede om politiets actioncards og om vicepolitiinspektørens kendskab til dem.

Hvis du trænger til lige at få opfrisket, hvad den del af minksagen handler om, kan du få overblik over det her. 

Under afhøringen af Bo Samson var der især to nedslag at hæfte sig ved.

For det første satte Samson på opsigtsvækkende vis ord og navn på, hvem der efter hans erindring var med til at udarbejde de uhensigtsmæssige talepapirer.

”Det specifikke action card er - som jeg forstår det - blevet til af vores juridiske sektionsleder, en medarbejder i sektionen og Uffe Stormly,” sagde Samson, der afviste, at han selv havde været med til arbejdet.

Uffe Stormly er chef for Nationalt Beredskabscenter i Rigspolitiet og blev afhørt om hjemmelsproblematikken i minksagen helt tilbage på afhøringernes dag 2.

Informationen er interessant, fordi det i advokatundersøgelsen af politiets actioncards ikke lykkedes advokat Claus Guldager at nå frem til, hvem der helt konkret stod bag det problematiske talepapir.

Guldager fandt dog i den forbindelse ikke grund til ”at antage, at personer i politiets øverste ledelse, og heller ikke i ledelseslaget derunder, har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard,” og at ledelsen i Rigspolitiet desuden ikke vurderes at have været ”involveret i processen med formulering af actioncardet”.

Skal man tro Bo Samson, tyder det dog netop på, at ledende medarbejdere i Rigspolitiet har været involveret.

For det andet kom der er et iøjnefaldende referat frem fra et møde mellem en række myndighedschefer den 9. november. Her blev indsatsen med aflivningen af de danske mink drøftet.

I referatet stod der, at Uffe Stormly skulle have oplyst på mødet, ”at lovgivningen, der hjemler aflivning af alle mink, endnu ikke er på plads, men at operationen fortsætter, medmindre der bliver meldt andet ud”.

Udspørger Jakob Lund Poulsen konstaterede, at formuleringen var ”lidt pudsig”, da den jo kan indikere, at Uffe Stormly opfordrer til at trænge ind på alle minkavlernes ejendomme, selvom han godt ved, at det er ulovligt visse steder.

Bo Samson svarede, at han ikke deltog på mødet, og at han først blev bekendt med mødereferatet i sin forberedelse til afhøringen.

Han afviste derfor også at svare på eller spekulere i, hvad formuleringen ”operationen fortsætter” helt præcist kunne dække over.

Da Samson i sit generelle arbejde refererer til Uffe Stormly, ville udspørgeren også vide, om Stormly på noget tidspunkt havde sagt til Samson, at man enten skulle fortsætte med aflivningen eller holde igen, efter at det blev dem bekendt, at der manglende hjemmel.

Det erindrede Bo Samson ikke, om Stormly havde.

Afhøringerne tager en pause i næste uge, men genoptages den 20. januar. Her er netop politiinspektør Uffe Stormly igen blandt navnene på vidnelisten.

Dag 27 (5. januar)

Minkkommissionen skiftede onsdag fokus, da der blev taget hul på de første afhøringer om politiets såkaldte ”actionscards”.

Hvis du lige skal have genopfrisket, hvad de helt præcist handler om, og hvad kommissionen i den forbindelse skal forsøge at finde svar på, kan du læse mere om det her.

Til anledningen havde kommissionen kaldt to af Justitsministeriets absolutte topembedsmænd ud for at vidne i Retten på Frederiksberg.

Nærmere bestemt departementschef Johan Kristian Legarth og afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, der også begge blev afhørt i efteråret om hjemmelsspørgsmålet.

Især to nedslag var værd at hæfte sig ved.

For det første gjorde begge vidner det meget tydeligt klart, at de ikke havde været involveret i udarbejdelsen af de omtalte actioncards, og at de først blev orienteret om dem, efter at Politiet var stoppet med at bruge dem.

Legarth forklarede, at han først blev bekendt med kortene om formiddagen den 10. november, da rigspolitichef Thorkild Fogde oplyste det til ham i en SMS, som også blev vist frem under afhøringen.

”Vi bliver enige om, at oplysningen skal korrigeres. Der er ingen slinger i valsen,” sagde Legarth om samtalen med Fogde om indholdet i de uhensigtsmæssige actioncards.

Vi bliver enige om, at oplysningen skal korrigeres. Der er ingen slinger i valsen.

Johan Kristian Legarth
Departmentschef, Justitsministeriet

Landsdommer og kommissionsformand Michael Kistrup spurgte efterfølgende ind til, om idéen til politiets talepapir kunne tænkes at komme fra et sted i Justitsministeriet.

Det havde Johan Kristian Legarth svært ved at forestille sig.

”Det er bestemt noget som anses for at være et rent operativt redskab. Det er der en klar forståelse af, og politiet har desuden lavet mange actioncards i forbindelse med corona,” svarede departementschefen.

Også Anne-Mette Lyhne Jensen forklarede, at hun først blev først orienteret om de uhensigtsmæssige actioncards den 10. november af politidirektør Lykke Sørensen.

Her ønskede Michael Kistrup endnu engang at vide, om det var helt utænkeligt, at idéen til talepapirerne kunne være kommet fra Justitsministeriet.

Lyhne Jensen forklarede, at det ville være ”usædvanligt”, hvortil Kistrup bemærkede, at denne sag jo netop også er usædvanlig, og at Justitsministeriet generelt har været en styrende og central myndighed i forløbet med minkaflivningerne.

Gav det slet ikke anledning til at orientere og inddrage Justitsministeriet, ville kommissionsformanden vide.

”Nej, det gjorde det ikke. Man kunne selvfølgelig godt forestille sig, at de ville have rækket ud, hvis de havde et ’issue’ med noget konkret, som de var i tvivl om. Men det havde de jo ikke,” svarede afdelingschefen.

For det andet kom det frem, at rigspolitichef Thorkild Fogde i første omgang reagerede helt roligt, da han og den brede offentlighed den 8. november blev bekendt med den manglende lovhjemmel til at aflive raske mink uden for smittezonerne, og igen da han den 9. november hørte om det problematiske brev til minkavlerne.

Fogde betryggede nemlig departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth i, at Rigspolitiet på daværende tidspunkt havde rigeligt at gøre med at håndtere de smittede minkfarme, som der var hjemmel til at slå ned, forklarede Legarth under sin afhøring.

Har politiet (eller forsvaret) haft ringet til minkavlerne udenfor zonerne i dagene siden udmelding om krav om slagtning mv.?

Johan Kristian Legarth i SMS til rigspolitichefen den 9. november 2020
Departementschef, Justitsministeriet

Legarth havde endda i en SMS den 9. november spurgt Thorkild Fogde direkte om følgende:

”Har politiet (eller forsvaret) haft ringet til minkavlerne udenfor zonerne i dagene siden udmelding om krav om slagtning mv.?”

Fogde svarede ved igen at berolige Legarth med, at Politiet ikke havde ”givet sådanne ordrer”, da der ifølge rigspolitichefen kun var foretaget politimæssigt arbejde inden for smittezonerne.

Men allerede dagen efter, den 10. november, skrev Thorkild Fogde så til Johan Kristian Legarth igen.

Her kunne han meddele, at han gerne ville tale med departementschefen, fordi han havde fået ”nye oplysninger ind om kommunikationen med minkavlerne”.

”Han kunne konstatere, at der var en problematisk og uhensigtsmæssig formulering,” sagde Legarth om samtalen.

Det var – som det fremgår tidligere i artiklen – også her, at departementschefen blev orienteret om politiets actioncards.

Afhøringerne i Minkkommissionen fortsætter torsdag, hvor Pelle Pape fra Statsministeriet og Bo Samson fra Rigspolitiet skal vidne.

Dag 26 (4. januar)

Efter et par ugers jule- og nytårsferie genoptog Minkkommissionen tirsdag morgen afhøringerne ved Retten på Frederiksberg.

Her var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) endnu engang kaldt i vidneskranken, efter at kommissionen ikke nåede at blive færdig med afhøringen af ministeren tilbage i slutningen af november.

Det var her, at det kom frem, at Heunicke havde taget 13 siders håndskrevne noter fra det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020. Læs mere om dem her.

Tirsdagens afhøring af Magnus Heunicke varede knap tre timer, og selvom der ikke kom noget afgørende nyt frem, var der alligevel et par interessante nedslag at hæfte sig ved.

Sundhedsministeren fastholdt først og fremmest sin overordnede forklaring af forløbet før, under og efter beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

Heunicke gentog således, at han først blev bekendt med den manglende lovhjemmel søndag den 8. november, da han kunne læse det på de sociale medier.

Magnus Heunicke gjorde det også endnu engang klart, at han hverken læste bilagene før mødet i regeringens coronaudvalg i starten af oktober eller før mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november - herunder bilag 2 og bilag 2A hvori det fremgik, at der hverken var hjemmel til en dvaleordning eller et forbud mod minkavl.

Dette er ikke en almindelig sag. Det er en sag, der kan koste en eller flere ministre deres politiske liv. I bedste fald. Kan også blive meget værre, who knows.

Magnus Heunicke (S) i intern mail 17. november 2020
Sundhedsminister

Som det også tidligere har været fremme, modtog deltagerne i koordinationsudvalgsmødet først det endelige sagsmateriale med bilag seks minutter før, at mødet startede.  

Faldt det ham så slet ikke ind at dykke ned i bilagene efter mødet og se, hvad det egentlig var, som ressortministeriet havde budt ind med, ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide.

”Det gjorde det ikke,” lød det korte svar fra Heunicke, der forklarede, at han var fuldt optaget af de opgaver, der lå i Sundhedsministeriet efter mødet den 3. november.

Han skulle blandt andet orientere Folketingets partier og sikre sig, at de internationale sundhedsmyndigheder blev orienteret om den danske risikovurdering hurtigst muligt, forklarede han.

Heunicke gentog også, at han huskede det sådan, at det var departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth, der fik ordet som den første, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) som mødeleder havde startet ud.

Og at Legarth i den forbindelse – som den første – nævnte muligheden for at aflive alle mink.

Begge udsagn underbygges af Heunickes håndskrevne noter fra mødet. Derfor spurgte kommissionen også ind til, om man kunne regne med talerækken, sådan som sundhedsministeren havde noteret den.

Det mente Heunicke godt, at man kunne, svarede han. Dog med det forbehold at der kunne være nogle, der havde haft ordet uden, at sundhedsministeren havde fået noteret det.

Ovenstående er interessant af to grunde.

For det første har kommissionen i sine afhøringer adskillige gange forsøgt at få svar på, hvem der helt præcist fik den idé at aflive alle minkene, og hvem der efterfølgende tog beslutningen om så at gøre det. Og ifølge rækkefølgen i Heunickes noter var det altså Legarth, der først nævnte muligheden, inden at statsministeren så konkluderede, at alle minkene skulle slås ned.

Det er samtidig interessant, fordi flere andre prominente vidner har afvist, at noterne skulle være retvisende på det punkt. Det drejer sig blandt andet om både statsminister Mette Frederiksen, departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen og Mette Frederiksens stabschef Martin Justesen.

Magnus Heunicke kom denne skepsis delvist i møde ved igen at understrege, at noterne ikke skal læses som et fyldestgørende referat, men som et arbejdsredskab til internt brug.

Bemærkningerne ud fra Johan Kristian Legarths navn ”ydede ham ikke retfærdighed”, fastslog Heunicke, der også huskede det sådan, at alle på mødet var enige om at aflive alle mink. Selv drog sundhedsministeren også konklusionen flere gange mundtligt på mødet, fortalte han.

For det tredje gjorde Heunicke det meget klart, at der ikke var nogen ”nuanceforskelle” mellem regeringens og SSI’s forståelse og tolkning af risikovurderingen om faren ved den nye cluster 5-mutation.

Det var ”fuldstændig uomtvisteligt”, at der ikke var andre muligheder end at aflive alle mink, forklarede Heunicke, der sagde, at han før mødet i koordinationsudvalget den 3. november havde talt i telefon med den daværende faglige direktør i SSI, Kåre Mølbak, for netop at være helt sikker på, at han hverken overfortolkede eller negligerede passager fra risikovurderingen.

Jeg tror, at Mogens J kan ryge på det her. Han havde ikke sin lov på plads.

Magnus Heunicke (S) i sin dagbog 11. november 2020
Sundhedsminister

Så efter den samtale var du ikke i tvivl om, at alle mink skal aflives, spurgte kommissionen.

”Nej, det er jeg helt overbevist om,” svarede Heunicke, hvis noter fra samtalen desuden afslører, at Mølbak selv skulle have givet udtryk for, at det var ”svært at se en anden udvej end at slå alt ned” – herunder også avlsdyrene.

Denne pointe er interessant, fordi der under afhøringerne er opstået en diskussion om, hvorvidt regeringen i forløbet har forsøgt at presse eksperter og myndigheder til at bakke regeringens beslutning om minkaflivningerne op, uden at myndighederne nødvendigvis havde anbefalet det.

Diskussionen udspringer især af en række SMS-beskeder mellem Barbara Bertelsen og Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels. Læs mere om sms’erne og hele diskussionen om, hvorvidt regeringen overfortolkede SSI’s risikovurdering her.

Til sidst er det værd at tilføje, at tirsdagens afhøring også bød på afsløringen af en interessant mail og passager fra den elektroniske dagbog, som Magnus Heunicke åbenbart også skriver i dagligt sideløbende med sine mødenoter.

Mailen har Heunicke skrevet og sendt den 17. november 2020 klokken 21.17 til sit ministersekretariat og sin særlige rådgiver Rasmus Jønsson efter, at Sundhedsministeriets departement har orienteret Heunicke om ministeriets kommentarer til regeringens egen officielle redegørelse over forløbet.

Her står det klart, at Heunicke er tydeligt frustreret over at blive bekendt med centrale detaljer fra forløbet så sent og på den måde – og at han er utryg ved, hvorvidt han skal stå på mål for indholdet kommentarerne, da mange af oplysningerne er nye for ham.

Han skriver blandt andet:

”Jeg forstår ikke det her. Er det alle sammen SUM’s (Sundhedsministeriets red.) kommentarer? Giver da ikke mening. Bla den om at det skal fremgå, at der stod noget om lovhjemmel i et cover til en CU-sag for mere end måned siden. […] Og hvad med det med, at der var et bilag i K-sagen (åbenbart), hvor der skulle stå, at SUM skulle tilvejebringe lovhjemmel for at forhindre nye mink i 2021? Er det sandt? Har jeg da hverken hørt eller set før nu?”

Han konstaterer videre i sin mail, at ”det her er vigtigt. Vigtigt. Vigtigt”. Sagen må ”ikke flyde” eller være uklar, skriver Heunicke, der slutter mailen af på følgende måde:

”Dette er ikke en almindelig sag. Det er en sag, der kan koste en eller flere ministre deres politiske liv. I bedste fald. Kan også blive meget værre, who knows.”

I dagbogen skriver Magnus Heunicke derudover onsdag den 11. november kl. 06.31:

”Jeg tror, at Mogens J (Mogens Jensen red.) kan ryge på det her. Han havde ikke sin lov på plads […] I går fandt vi ud af, at der stod i K-sagen i et bilag, jeg ikke nåede at læse tirsdag sent aften i sidste uge, da K-mødet begyndte, og da nye versioner af sagen kom ind undervejs, at lovgrundlaget skulle undersøges mellem JM og FVM. Gudskelov ikke af SUM.”

Minkkommissionen spurgte i den forbindelse ind til, hvad Heunicke mente med ”gudskelov”. Sundhedsministeren tøvede lidt, før at han så svarede:

”Det giver vel lidt sig selv. Jeg mener, at vi traf den rigtige beslutning. Men det er åbenlyst, at der er sket nogle fejl, siden jeg sidder her. Det må vi så prøve at lære af.”

Af dagbogen fremgår det efterfølgende, at han klokken 08.18 – formentlig samme morgen, onsdag den 11. november - har haft en samtale med statsministeren.

”Mette ringede lige. Jeg sagde: Hvis vi var mere klar over lovgivning, havde vi bare sagt det. Hun afbrød: Ja, hvis vi vidste det. Jeg sagde: Det er håndtering af håndtering. Mette: Sådan er det altid. Blodrus på Borgen.”

Afhøringerne fortsætter onsdag, hvor Justitsministeriets departementchef Johan Kristian Legarth skal genafhøres. I dagens sidste bemærkning gjorde kommissionsformand og landsdommer Michael Kistrup det dog klart, at udspørgningen alene kommer til at kredse sig om politiets såkaldte ”action-cards”.

Dag 25 (17. december)

Dagens vidner var:

• Departementschef i Udenrigsministeriet, Lars Gert Lose
• Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)

Udenrigsministeren er fast medlem af regeringens koordinationsudvalg. Derfor deltog både Kofod og hans departementschef i mødet den 3. november 2020, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink, og det er formentlig hovedårsagen til, at de er indkaldt som vidner. Ud over det har Udenrigsministeriet med kommissionens ord ”en perifær rolle” i minksagen.

Her er fem nedslag i afhøringerne:

Afstand til Heunickes noter. Departementschef Lars Gert Lose lagde ligesom andre vidner lidt afstand til Magnus Heunickes håndskrevne noter fra regeringsmødet den 3. november.

Han ville ikke vurdere, om de var retvisende eller ej, men særligt én ting i dem såede han tvivl om: Nemlig at departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, skulle have været den første, der fik ordet efter Mette Frederiksens velkomst, og at han allerede her skulle have sagt, at ”minkene skal slås ned”.

Med andre ord kunne Heunickes noter tyde på, at det var Johan Legarth, der som den første bragte forslaget om at aflive alle mink til bordet, men den troede Lars Gert Lose ikke på:  ”Det vil være super atypisk, at det er en departementschef, der lægger ud og sætter scenen,” sagde han til kommissionen.

Voldsomme reaktioner fra udlandet. Lars Gert Lose mente dog, at Heunickes noter så nogenlunde retvisende ud, når det gjaldt stikordene om, hvad hans minister og han selv havde sagt henholdsvis på mødet den 3. november og et andet regeringsmøde den 5. november. Om mødet, hvor man diskuterede den alarmerende risikovurdering fra seruminstituttet om muteret virus i mink, og hvor den store beslutning blev truffet, fortalte Lars Gert Lose:

”Jeppe sagde, at det vil blive taget alvorligt ned i udlandet det her, og vi er klar til at håndtere det”.

Lars Gert Lose sagde, at man i Udenrigsministeriet var stærkt bekymret for reaktionerne i udlandet, ikke mindst for at det kunne ramme dansk eksport af fødevarer.

Hvordan var reaktionerne så fra udlandet?

”De var ganske voldsomme. Vi har medieovervågning via ambassaderne, og vi kunne se, at det gav store udslag især på britiske, tyske og nordamerikanske markeder. I øvrigt også Kina,” fortalte han.

Lars Gert Lose fortalte, at Storbritannien, Irland og Rumænien lukkede for indrejse fra Danmark, og at Tyskland og Norge ”var lige ved” at gøre det samme.

”Men det lykkedes os at berolige dem ved at fortælle, at man tog det alvorligt og gjorde alt, hvad man kunne for at reducere smitten,” sagde Lars Gert Lose og tilføjede: ”Et af de tunge argumenter var den måde, regeringen håndterede det på”.

Det støtter regeringens forklaring om, at det var nødvendigt med et vidtgående indgreb for at bremse minksmitten, og at det hastede.

Huskede ikke meget. Jeppe Kofod husede ikke meget konkret fra mødet, hvor man besluttede at aflive alle mink. Han var isoleret i en lejlighed, fordi han var nær kontakt til Nick Hækkerup, som var coronasmittet. Det virtuelle møde begyndte klokken 21.30, og udenrigsministeren fortalte, at han var lidt presset af, at han skulle forberede sig til et interview på Tv 2 klokken 22.30 om det amerikanske valg, og han samtidig sad og kommunikerede med udenrigsministeren i Østrig, hvor der dagen før havde været et terrorangreb.

Han nåede stort set ikke at læse papirerne, fortalte han, og ligesom alle andre vidner fra mødet huskede han ikke, at der blev diskuteret lovhjemmel.

"Jeg havde fokus på håndteringen af den alvorlige situation i forhold til udlandet," sagde han flere gange.

Sms’er fra Barbara Bertelsen. Vi fik også et par nye sms’er fra Statsministeriets departementschef at se. To dage efter minkbeslutningen, den 5. november 2020, skrev hun en række sms’er til en gruppe, som blandt andre omfattede departementscheferne i Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, Johan Legarth og Per Okkels.

• Klokken 10.06.47: ”Vi må ikke blive too little too late landet – mere end vi allerede er…”
• Klokken 10.46.06:  ”Vi er ikke bange nok”
• Klokken 10.46.55: "Totalt dejavu fra februar"

Skal indlevere telefoner. Apropos sms'er vil Minkkommissionen nu bede om at se både udenrigsministerens og hans departementschefs telefoner for at tjekke, om der skulle være sms'er af relevans for minksagen. Det har kommissionen ikke tidligere efterspurgt, men det vil den nu "af princip", sagde formand Michael Kistrup.

Dagens afhøringer var de sidste inden jul.

Dag 24 (16. december)

Dagens vidner var:

• Kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen, som var medskribent på det brev, styrelsen sendte ud til minkavlerne 6. november 2020 med besked om, at de skulle aflive deres dyr.
  
  
• Chefkonsulent og teamleder i Erhvervsministeriet, Søren Bøllingtoft Knudsen, som var med til at skrive materialet til mødet 3. november 2020, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink.

Camilla Brasch Andersen bekræftede blandt andet, at man i Fødevarestyrelsen allerede i september slog fast over for Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke ville være hjemmel til et scenarie, hvor man aflivede alle mink og dermed de facto lukkede erhvervet ned.

Og så fortalte hun, at styrelsens kommunikation til minkavlerne i dagene efter den store minkbeslutning hovedsagelig byggede på informationerne fra pressemødet, hvor Mette Frederiksen og tre andre ministre meldte ud, at alle mink skulle aflives, og en tilhørende pressemeddelelse.

Det gjaldt også brevet til avlerne, hvor der blandt andet stod, at avlere med raske dyr uden for smittezonerne "skal" aflive deres dyr.

”Vi henholder os meget loyalt til det, vi har hørt på pressemødet og i pressemeddelelsen,” sagde Camilla Brasch Andersen blandt andet.

Regeringen har ellers forklaret, at pressemødet ikke var problematisk i minksagen, fordi meldinger på pressemøder ikke har retsvirkning over for borgerne.

Men det betød altså noget for Fødevarestyrelsen, hvis brev til minkavlerne siden er blevet vurderet til at have form af et ulovligt påbud til borgere. 

I kommissionen blev også fremvist sms’er fra Camilla Brasch Andersen til en kollega den 4. november, hvor hun blandt andet skriver om minkbeslutningen: ”Det er noget møg” og ”Hanne og jeg har tudet i dag". 

Læs mere om afhøringen af Camilla Brasch Andersen her:

Kontorchef: Kommunikation til minkavlere byggede på ministres meldinger i pressen

Der var også et par interessante nedslag i afhøringen af Søren Bøllingtoft Knudsen fra Erhvervsministeriet.

Spørgsmålene centrerede sig især om forberedelsen af materialet til det møde, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink. Mange ministerier var inde over arbejdet, men Justitsministeriet var tovholder og skulle samle sagen.

Man skal lige kende lidt forhistorie for at forstå de nye detaljer:

Ministrene fik nærmest samtidig med mødets start to bilag, hvori der stod, at der kunne være problemer med lovhjemmel, hvis man ville lægge minkerhvervet i dvale eller lukke det helt.

Her kunne ministrene altså have fået den advarsel, regeringen hele tiden har sagt, at den ikke fik fra embedsværket. Problemet er bare, at ingen af ministrene ifølge egen forklaring læste bilagene. De vigtige oplysninger skal stå i sagens såkaldte cover, den korte opsummering af sagen, har de argumenteret. Og hvem har så ansvar for, at det ikke stod her?

Vi ved fra tidligere afhøringer, at Miljø- og Fødevareministeriet faktisk et stykke hen ad vejen troede, at deres tekst om blandt andet lovhjemmel skulle udgøre coveret til ministrene. Men at det endte som et bilag, da Justitsministeriet samlede sagen.

Justitsministeriet har afvist denne forklaring. Men en mail fra Erhvervsministeriets Søren Bøllingtoft Knudsen tyder på, at det ikke kun var Fødevareministeriet, der gik ud fra, at sagen skulle tage udgangspunkt i deres tekst.

Den 3. november klokken 18 - tre en halv time før regeringsmødet - skrev Bøllingtoft til Tejs Binderup i Fødevareministeriet:

"Her KU-bilag, som du gerne må lægge til jeres cover".

Det støtter billedet af forvirring og en opfattelse af, at sagen naturligt ville ligge i Fødevareministeriet frem for Justitsministeriet, som pludselig fik hovedansvaret for sagen.

Det er ikke fastslået, hvem der konkret besluttede, at Justitsministeriet skulle stå for sagen, men vi ved, at det var Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, der aftenen før bad departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, om at være tovholder på et møde mellem departementscheferne om den nye, alarmerende risikovurdering fra seruminstituttet.

Søren Bøllingtoft Knudsen blev også spurgt ind til nogle formuleringer i det bilag, Erhvervsministeriet havde leveret, hvor der blandt stod en række forbehold for, om der var hjemmel til forskellige scenarier for aflivning af mink og kompensation.

Søren Bøllingtoft insisterede på, at formuleringerne kun handlede om hjemmel til kompensation, ikke aflivning. Dermed kan man sige, at hans forklaring kan hjælpe regeringen, som jo siger, at den ikke kunne vide, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.

Men medlem af Minkkommissionen, Ole Spiermann, udfordrede Bøllingtofts udlægning.

Han påpegede, at der i notaterne også står, at "et forbud skal hjemles i Fødevareministeriet". 

Det handler vel ikke om kompensation, når det skal hjemles der?

"Det er rigtigt, men den del tog vi fra Justitsministeriet," svarede Søren Bøllingtoft.

Er du sikker på, at Justitsministeriet har haft samme opfattelse?

"Det skal jeg ikke kunne sige. Det er sådan, vi opfatter det," forklarede han.

Dag 23 (10. december)

Tre vidner blev afhørt denne fredag:

• Erhvervsminister Simon Kollerup 
  
  
• Administrationsdirektør i Erhvervsministeriet, Torben Skovgaard Andersen. Hans titel svarer til afdelingschef, så han refererer direkte til departementschefen.
  
  
• Tidligere ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Ask Lyno-Hansen.

Der kom ikke noget afgørende nyt frem under afhøringerne af de to embedsmænd, så vi tager i stedet fire nedslag i Simon Kollerups forklaring – og en kort sms fra Mette Frederiksen:

Bakkede Wammen op

Simon Kollerup deltog i det møde i regeringens økonomiudvalg den 30. september, hvor seruminstituttet få dage forinden havde fortalt om en teoretisk risiko for, at virusmutationer i mink kunne blive modstandsdygtige over for vacciner. Det var en måned før, man i laboratorieforsøg så tegn på, at det kunne blive reelt.

Nicolai Wammen har tidligere oplyst, at han på det møde bad Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om at forberede sig på nærmest alle tænkelige scenarier fra det mindste til det største. Det kunne sundhedsminister Magnus Heunicke dog ikke genkende. Men fredag bakkede Kollerup Wammen op.

Han huskede også, at Wammen havde presset på for at få forberedt bud på tiltag.

Det står ikke helt klart, om Kollerup alene opfattede det som om, de to ministerier skulle forberede konkrete tiltag til et møde næste dag, eller om de også mere langsigtet skulle forberede sig på mere vidtgående scenarier som for eksempel det, der endte med: Aflivning af alle mink.

Det er væsentligt for de to ministeriers ansvar i sagen, om de allerede en måned inden minkbeslutningen indirekte var blevet bedt om at forberede sig på scenariet ’aflivning af alle mink’. For hvis det er rigtigt, kan de måske i mindre grad dække sig ind under, at tidspresset førte til fejl. 

Læste ikke papirerne

Erhvervsministeren nåede hverken at læse coveret – sammenfatningen af det vigtigste i sagen – eller bilagene før regeringsmødet 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink.

I to af bilagene stod der ellers, at der kunne blive behov for lovændring, hvis man valgte at lægge minkerhvervet i dvale eller lukke det ned.

Kollerup fik en kort briefing af sine embedsmænd før det virtuelle møde, men papirerne modtog han først ved mødets start 21.30. Han huskede, at han sad i sin kælder med ”en overdimensioneret printer” ved siden af sig.

”Den står og blæser materialet ud. Det er forstyrrende,” sagde ministeren.

Ingen talte om hjemmel
Simon Kollerup huskede ikke detaljer fra regeringsmødet 3. november. Han huskede ikke talerækken, ud over at Mette Frederiksen indledte, og at Magnus Heunicke i begyndelsen fortalte om risikovurderingen fra seruminstituttet.

Han huskede dog, flere deltagere spurgte, om avlsdyr kunne bevares, men at Sundhedsministeriet afviste det.

Han huskede også, at stemningen var alvorstung.

”Det handlede også om Danmarks internationale omdømme og eksport. Sense of urgency er tykt i lokalet,” fortalte han.
Ingen spurgte ifølge Kollerup undervejs, om der var lovhjemmel til beslutningen.

Spurgte Mogens Jensen om avlsdyr
Nye sms’er blev fremvist og dokumenterede, at også fødevareministeren klart tilkendegav, at det ikke gav mening at bevare et lille antal avlsdyr under de omkring 20 procent, der var det normale.

Midt under mødet klokken 21.59 sendte Simon Kollerup en sms til Mogens Jensen: "Kan man slet ikke have en avlsbesætning under 18-20%?,” spurgte han.

Mogens Jensen svarede få sekunder senere: 
"Ikke med en volumen der giver nødvendig økonomi" 

Kollerup konkluderede: "Ok, det blir umuligt så".

Er du ok?
Under Kollerups afhøring kom vi i øvrigt hurtigt igennem en række dokumenter, hvor der blandt andet fremgik en sms, som Mette Frederiksen sendte til Mogens Jensen den 16. november 2020.

På det tidspunkt var der massivt politisk og mediemæssigt pres på regeringen og især miljø- og fødevareministeren, fordi det var kommet frem, at der ikke havde været lovhjemmel til at instruere minkavlere uden for smittezonerne i at aflive deres dyr. 

"Er du ok Mogens?", spurgte statsministeren klokken lidt over 22 om aftenen.

Mogens Jensen svarede:

"Ja – tak – det er jeg. Men vil meget gerne tale i morgen om det videre forløb om muligt – evt. sammen med Søren og Juste".

Søren Andersen var Mogens Jensens særlige rådgiver, og Martin Justesen er Mette Frederiksens stabschef.

Mette Frederiksen skrev: "Vi finder lige ud af hvordan vi gør det bedst".

Og Mogens Jensen kvitterede: "Super, tak…".

Dagen efter, den 17. november lidt før midnat, skrev statsministeren igen til sin fødevareminister: "Jeg er sgu virkelig ked af det".

Den følgende formiddag meddelte Mogens Jensen, at han trak sig, da et flertal i Folketinget ikke længere havde tillid til ham.

Dag 22 (9. december)

”Det var en kollektiv analyse, diskussion og konklusion”.

Sådan sammenfattede statsminister Mette Frederiksen det møde i november 2020, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink, da hun torsdag gav sin forklaring til Minkkommissionen.

Dermed undlod hun samtidig at tage det fulde, personlige ansvar for beslutningen, der blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor hun som statsminister er leder.

I det hele taget påtog Mette Frederiksen sig ikke selv noget medansvar for minksagen og de fejl, der er blevet begået. Og hendes forklaring flugtede på de centrale punkter med det, regeringen i det hele taget offentligt har forklaret om sagen.

Hun afviste stort set at have blandet sig aktivt i håndteringen af coronasmitte blandt mink før den 3. november, hvor regeringen traf beslutningen om at aflive alle dyrene.

Hun placerede det fulde ansvar for, at regeringen var uvidende om, at der manglede lovgrundlag, hos daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og hans ministerium, som havde det såkaldte ressortansvar.

Hun afviste, at hun kunne have afsat mere tid til at tænke beslutningen igennem - eller at hun kunne have givet ministrene og deres departementschefer en læsepause til at sætte sig ind i papirerne til regeringsmødet.

Og hun fastholdt, at hun ikke hørte om problemet med manglende lovgrundlag før søndag den 8. november 2020, altså fem dage efter beslutningen om at aflive alle mink.

Statsministeren forklarede også, at hun intet havde med de nu halvberømte sms'er fra sin departementschef at gøre.

Læs mere om afhøringen i den længere version her:

Mette Frederiksen kaldte minkbeslutningen ”kollektiv” og holdt Barbara Bertelsen i udstrakt arm

Dag 21 (3. december)

Fredag blev Mette Frederiksens stabschef, Martin Justesen, og tidligere departementschefsekretær og senere kontorchef i Statsministeriet Nicholas Rahui Webster Rømer udspurgt.

Her er fire nedslag i afhøringen af Martin Justesen:

• Uenig med Heunicke. Martin Justesen var uenig i den udlægning af det afgørende regeringsmøde om mink, som Magnus Heunickes noter tegnede. Justesen sagde, han kunne genkende ”meget af det”, men især to ting var han uenig i:
  
  For det første mente Martin Justesen, at Heunickes noter manglede den vigtige oplysning, at Mette Frederiksen på mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink, angiveligt udfordrede den vidtgående beslutning flere gange. Og at Magnus Heunicke og Per Okkels var dem, der slog fast, at det var det rigtige og nødvendige at gøre.
  
  ”Jeg husker ret tydeligt, at statsministeren spørger ret direkte, om det her virkelig er nødvendigt. Hun skal overbevises om, at det er det eneste, man kan gøre i den situation. Jeg husker, at hun spørger tre gange. Sundhedsministeren og hans departementschef svarer bekræftende,” sagde Martin Justesen. 

  Jeg husker ret tydeligt, at statsministeren spørger ret direkte, om det her virkelig er nødvendigt

  Martin Justesen
  Stabschef i Statsministeriet

  
  
  For det andet mente stabschefen, det var forkert, når Magnus Heunicke ud fra sine noter fortalte, at det var departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, der som den første på mødet den 4. november foreslog, at man skulle slå alle mink ned.
  
  ”Jeg husker ikke, at departmentschefen kommer med et forslag om at slå minkene ned. Jeg mener ikke, det er en korrekt gengivelse, at han skulle være kommet med et forslag om det,” sagde Justesen.
  
  Han mente, at Magnus Heunickes note under overskriften ”Legarth”,  ”Mink slås ned” kunne bunde i, at Johan Legarth på mødet gjorde rede for, at man på det tidspunkt var i gang med at slå mink ned i såkaldte smittezoner.
  
  ”Det ville også forekomme unaturligt, at en departementschef i starten af et møde kommer med en så klar indstilling. Det kan jeg ikke erindre er sket ved andre regeringsmøder,” tilføjede Martin Justesen.
  
  
• Ville ikke svare på spørgsmål. Da udspørger Jakob Lund Poulsen spurgte Martin Justesen, om han havde drøftet Magnus Heunickes noter med Barbara Bertelsen eller andre i Statsministeriet, afviste Justesen først at svare på spørgsmålet.
  
  Kommissionen anbefalede ham at vende det med sin bisidder, og de to gik derfor afsides og vendte kort efter tilbage og sagde, at Justesen alligevel gerne ville svare. ”Men det er en utilstedelig mistænkeliggørelse af min klient,” sagde bisidderen. Martin Justesen sagde, at han havde talt med både Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen om noterne, fordi det var nyt for dem, at de fandtes, indtil noterne kom frem i sidste uge. Justesen afviste klart at have afstemt forklaringer med nogen.
  
  
• Hørte om hjemmel 8. november. Martin Justesen sagde, at han intet kendte til problemet med det manglende lovgrundlag for at aflive raske mink uden for smittezonerne – han kaldte det ”hjemmelsudfordringen” – før søndag den 8. november 2020.
  
  Det er samme dag, som Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen har oplyst, at de blev orienteret, og det er fire dage efter minkpressemødet.
  
  Justesen fortalte, at han fik beskeden via en ”lidt indforstået sms” fra Mogens Jensens særlige rådgiver, Søren Andersen søndag eftermiddag. Sms’en handlede om Miljø- og Fødevareministeriets forsøg på at samle det nødvendige flertal i Folketinget til at kunne få en hastelov igennem.
  
  Martin Justesen forklarede, at han ikke rigtig kastede sig ind i sagen den søndag, hvor han havde fødselsdag og var ude at gå tur i Vestskoven. Først mandag brugte han sin dag på at forsøge at samle flertal og få Venstre med.
  
  
• Ville ikke fortælle om reaktion. Martin Justesen blev spurgt, hvordan han reagerede på oplysningen om, at der ikke var lovhjemmel til beslutning, hans statsminister havde meldt ud tidligere på ugen. 
  
  ”Jeg vil ikke sidde og fortælle om mine emotionelle reaktioner. Jeg havde øjet på bolden og arbejdede på at få det løst,” sagde stabschefen.

Dag 20 (2. december)

Var der overhovedet en klar sundhedsfaglig anbefaling om at man skulle aflive alle mink? Det borede kommissionen i fredag, da den tidligere departementschef i Sundhedsministeriet og Magnus Heunickes tætte wingman, Per Okkels, blev afhørt over syv timer. Så længe at afhøringen af departementsråd i Statsministeriet Pelle Pape måtte udskydes til januar. Og så fik vi stribevis af hidtil ukendte sms’er fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen at se.

Her er nogle af de vigtigste pointer fra afhøringen af Per Okkels:

Fortolkede at samtlige mink måtte aflives. Dét spørgsmål, der blev boret mest i, var, hvordan Sundhedsministeriets departementschef nåede frem til, at samtlige mink måtte aflives. Der har nemlig været mystik omkring, hvor den løsning kom fra, og her har mange vidner peget på Magnus Heunicke og Per Okkels som dem, der på det afgørende regeringsmøde om mink sagde, at fuld aflivning var en naturlig konsekvens af den nye risikovurdering fra seruminstituttet, der viste, at virusmutationer i mink kunne true vacciner.

Seruminstituttet kommer dog alene med en risikovurdering – ikke konkrete anbefalinger til handling – og derfor ville kommissionen vide, hvordan Okkels nåede frem til, at ingen dyr kunne blive tilbage.

Til kommissionen forklarede Per Okkels igen og igen, at ”det var en naturlig konsekvens af risikovurderingen”, hvori der står, at ”fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner”.

Men der stod ikke specifikt i risikovurderingen, at der ikke kunne bevares en lille mængde avlsdyr med henblik på at genopbygge erhvervet på længere sigt. Per Okkels forklarede, at han syntes, risikovurderingen var klar, og at hans opfattelse blev underbygget af samtaler med Kåre Mølbak og Tyra Krause fra Seruminstituttet før regeringsmødet uden at han dog specifikt kunne sige, at de to epidemiologer havde sagt, man skulle aflive samtlige avlsdyr. Spørgsmålet er centralt, fordi regeringen har sagt, at aflivning af alle mink byggede på en klar sundhedsfaglig anbefaling.

Per Okkels forklaring flugtede på andre centrale punkter med hans tidligere minister, Magnus Heunickes forklaring i sagen.

Var tidligt bekymret. Okkels, hans embedsværk og hans minister var helt fra sommeren 2020 bekymret over smitten blandt mink, og afhøringen gav klart indtryk af, at både departementschefen og Magnus Heunicke var mere bekymrede og klar til at tage hårdere midler i brug mod minksmitte end deres kolleger i Miljø- og Fødevareministeriet gennem hele forløbet. Da de to gik ind til det afgørende regeringsmøde, hvor man besluttede at aflive alle mink, var det også med en klar opfattelse af, at det var ”den naturlige konsekvens” af den nye risikovurdering fra seruminstituttet.

Per Okkels fralagde sig ethvert ansvar for problemet med, at der manglende lovgrundlag for at beordre raske mink uden for smittezonerne aflivet, da regeringen meldte det ud den 4. november 2020 og da myndighederne i de følgende dage begyndte at sende breve ud til minkavlerne og ringe dem op for at sætte aflivningerne i gang.

Det var klart Miljø- og Fødevareministeriets ansvar at have styr på det, sagde Okkels og parkerede flere gange eksplicit ansvaret hos Mogens Jensen og hans departementschef Henrik Studsgaard. Selv hørte han ifølge egen forklaring først om problemet ”den 8. eller 9. november”. Vi ved dog, at Okkels tidligere på efteråret havde modtaget mødemateriale til møder om minkhåndtering, hvor hjemmelsspørgsmålet var omtalt. Men det havde ikke hans fokus på det tidspunkt og var heller ikke hans eller hans ministers opgave at holde styr på, sagde den garvede, tidligere departementschef.

Bekræftede ikke Wammens forklaring. Ligesom Magnus Heunicke kunne heller ikke Per Okkels bekræfte den nye pointe, finansminister Nicolai Wammen kom med i Minkkommissionen i sidste uge. Wammen har forklaret, at han som leder af et møde i regeringens økonomiudvalg den 30. september – altså godt en måned før den store minkbeslutning – bad Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet om at forberede sig på en række scenarier ”fra det mindste til det største” for håndtering af mink på længere sigt. 

Sådan en opgave huskede Magnus Heunicke dog ikke at have fået besked om. Og Per Okkels, som ikke selv deltog i ØU-mødet, huskede heller ikke at have fået en tilbagemelding fra sin minister om, han skulle forberede disse scenarier. ”Jeg blev heller ikke ringet op af Peter med sådan en besked,” sagde Okkels med henvisning til sin departementschef-kollega i Finansministeriet. Wammen står altså foreløbig alene med forklaringen.

Notat om hjemmel blev ikke godkendt af Heunicke selv. Det har tidligere været fremme, at Magnus Heunicke den 1. oktober – altså en måned før minkbeslutningen -  godkendte en sag, hvori der stod, at der manglede lovhjemmel til at lægge erhvervet i dvale eller lukke det. Dermed vidste han altså på papiret, at der ville være tvivl om lovgrundlaget for at aflive alle mink. Men Magnus Heunicke har forklaret, at han ikke selv læste sagen, men fik præsenteret hovedpointerne mundtligt af Per Okkels, som derefter godkendte sagen for ham i det elektroniske system. Dette bekræftede Per Okkels torsdag over for Minkkommissionen.

Mette Frederiksen konkluderede at avlsdyr skulle aflives. Per Okkels huskede centrale ting fra mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november, hvor minkbeslutningen blev truffet, mens andre dele stod mere tåget.

Magnus Heunicke har ud fra sine håndskrevne noter forklaret om mødet, at Justitsministeriets departementschef var den første til at få ordet efter mødeleder Mette Frederiksen, og at det var ham, der fremlagde sagen og sagde, at alle mink måtte aflives. Det huskede Okkels dog ikke så klart. ”Det var en løsning, der opstod i rummet,” forklarede han og kunne ikke sætte navn på en person, der nævnte forslaget som den første.

Til gengæld mindedes han, at det var statsministeren, der flere gange undervejs konkluderede på baggrund af diskussionen, at man så måtte aflive alle dyr. Tidligere vidner har forklaret, at Magnus Heunicke og Per Okkels på mødet flere gange blev spurgt, om også alle avlsdyr skulle aflives, og at de svarede ja. Direkte adspurgt, om Heunicke svarede sådan, sagde Okkels dog: ”Jeg tror ikke, at det er ham, der så entydigt bekræfter det”. Han kunne dog ikke udpege, hvem det så var.

Her tyder en sms dog på, at Mette Frederiksen spillede en rolle. Midt under mødet – klokken 22.18 den 3. november – skrev Per Okkels til nogle af sine embedsmænd: ”STM spørger til om vi kan slå mink ned nu, men ok at åbne igen om nogle år eller lignende hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Mogens: Lukker vi lukkes der aldrig op igen. Kan vi bevare en lille mængde.”

Men ti sekunder senere aflyste departementschefen sin forespørgsel igen ved at gengive statsministerens svar på, om man kunne bevare en lille mængde dyr:

”STM. Nej.”

”Det blev konkluderet direkte af statsministeren, at det ville man ikke,” uddybede han over for kommissionen.

Spørgsmålet om at bevare avlsdyr er centralt i sagen, fordi Miljø- og Fødevareministeriets embedsfolk vurderede, at hvis man også aflivede avlsdyrene, svarede det i praksis til en lukning af erhvervet.

Ingen advarede om manglende hjemmel. Per Okkels sagde ligesom alle andre vidner, at ingen på KU-mødet advarede om, at der ikke ville være lovgrundlag for at aflive alle mink. Dermed kom der heller ikke i dag nogen rygende pistol med ministres fingeraftryk på, når det gælder anklager om, at man med helt åbne øjne satte aflivninger i gang vel vidende, at det var ulovligt.

Utilfreds med Kåre Mølbak. Og så var der de mange sms’er fra Barbara Bertelsen. Det vigtigste at vide om dem er, at Mette Frederiksens departementschef meget aktivt pressede på for at få eksperter og myndigheder til offentligt at bakke regeringens beslutning om minkaflivningerne op. Sms’erne viste også, at der tilsyneladende internt i regeringen pludselig blev tvivl om, hvorvidt der egentlig var klart sundhedsfagligt grundlag for at aflive alle mink, i dagene efter beslutningen.

Læs mere om alle sms’erne her: ”Total fej kujon”: Her er de nye sms’er fra Barbara Bertelsen og hvorfor de er væsentlige

Dag 19 (26. november)

Det blev en virkelig intens fredag i kommissionen, hvor nogle hidtil ukendte og højst interessante notesbøger dukkede op, og hele to ministre skulle forklare sig: Finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Læs også: Magnus Heunicke tog 13 siders noter til det afgørende minkmøde: Ingen talte om lovhjemmel

Det begyndte med en formiddag, hvor Wammen ad flere omgange og stadig mere direkte kritiserede sin tidligere ministerkollega og nuværende partifælle Mogens Jensen og dennes departementschef for at have svigtet deres store ansvar som nogle af de øverst placerede i samfundet.

Læs mere om det her: Wammen går hårdt til Mogens Jensen og hans departementschef i Minkkommissionen: "Det er fuldstændig grundviden at have styr på sine hjemler"

Og hvor han kom med en ny version af regeringens økonomiudvalgsmøde den 30. september, som vi ellers foreløbig ikke har hørt fra andre vidner.

Nicolai Wammen fortalte, at han som leder af mødet bad Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet begynde at forberede sig på forskellige scenarier for håndtering af mink, "fra det mindste til det største".

Derfor var det ekstra kritisabelt, at Fødevareministeriet ikke havde brugt tiden på at få afklaret spørgsmålet om lovhjemmel, før man mere end en måned senere besluttede at aflive alle mink, mente finansministeren.

Det blev ikke mindre intenst, da Magnus Heunicke satte sig i stolen. Hans forklaring var på forhånd ventet med spænding, fordi det efter alle de tidligere afhøringer og viste dokumenter i sagen står klart, at han og hans ministerium spillede en central og aktiv rolle op til og under beslutningen om at aflive alle mink.

Læs mere om det i optakten her: Sundhedsministeriet har indtaget en overraskende stor rolle i minksagen

Vi var ikke langt inde i afhøringen af sundhedsministeren, før hans udlægning på et væsentligt punkt afveg fra det, Nicolai Wammen havde fortalt to timer tidligere. Heunicke kunne nemlig ikke huske, at han og Mogens Jensen skulle have fået besked på at forberede sig på små og store scenarier til brug på længere sigt.

Det er væsentligt for sagen, at de to ministre har forskellige udlægninger her. For Wammens forklaring er god for alle de ministre og departementschefer – herunder ham selv, Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen – som siger, at de ikke tænkte på spørgsmålet om lovhjemmel, fordi de forventede, at Miljø- og Fødevareministeriet havde styr på det. Der var jo ekstra grund til at have den forventning, hvis finansministeren konkret havde bedt dem om at forberede sig på scenariet i god tid.

Omvendt er Wammens forklaring skidt for Miljø- og Fødevareministeriet og til en vis grad Sundhedsministeriet.

Og så nåede vi dagens klimaks, da det viste sig, at Magnus Heunicke har taget 13 siders noter til det afgørende regeringsmøde den 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink.

Kort fortalt tyder noterne på, at det var Mette Frederiksen, der konkluderede endeligt, at alle mink skulle aflives, men at især sundhedsministeren og Justitsministeriets departementschef aktivt talte denne løsning frem.

Heunicke havde blandt andet noteret Mette Frederiksen for at sige: "Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned".

Han understregede dog mange gange, at man ikke måtte tage hans noter som dækkende for, hvad folk havde sagt på mødet. Det fremgik også af noterne, at Mette Frederiksen flere gange udfordrede vurderingen og for eksempel spurgte, hvorfor det skulle gå så hurtigt, og om man kunne vente.

Læs meget mere om noterne her.

Dag 18 (25. november)

Der kom ikke afgørende nyt frem denne torsdag, men en kontorchef i Justitsministeriet undsagde en chef fra Fødevareministeriet, og så fik vi departementschef Peter Stensgaard Mørchs udlægning af et centralt regeringsmøde.

Dagens vidner var:

• Kontorchef i Justitsministeriet, Lisbeth Gro Nielsen, som stod for at samle mødemateriale ind fra en række ministerier i de hektiske timer op til regeringsmødet tirsdag aften den 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink.
  
  
• Souschef i Finansministeriet Asbjørn Brink, som var inde over og godkendte de regeringssager om mink i september, oktober og november, som vedrørte Finansministeriet.
  
  
• Departementschef i Finansministeriet, Peter Stensgaard Mørch, som deltog i regeringsmødet, hvor man besluttede at aflive alle mink og formentlig også departementsmøderne i døgnet op til regeringsmødet.

Her er et nedslag i hver af de tre afhøringer:

Lisbeth Gro Nielsen blev især spurgt ind til sin opgave med at samle det materiale, som ministre, departementschefer og rådgivere fik med til regeringsmødet, hvor man besluttede at aflive alle mink.

Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd havde sendt hende nogle dokumenter, hvor der blandt andet var beskrevet to mulige veje at gå: Man kunne lægge erhvervet i dvale ved at aflive alle dyr undtagen avlsdyr, eller man kunne lukke erhvervet helt. Begge dele ville kræve lovændring eller i hvert fald nærmere afklaring, stod der.

Disse oplysninger om det helt centrale hjemmelsspørgsmål kom dog ikke med i det såkaldte cover til mødet, det vil sige den korte sagsfremstilling på maks. tre sider, som ifølge mange af vidnerne er dét dokument, som mødedeltagerne først og fremmeste forventes at have læst. I stedet stod oplysningerne i det endelige materiale kun nævnt i bilag. Foreløbig har ingen af mødedeltagerne sagt, at de læste bilagene, som først nåede frem få minutter før mødets start.

Udspørgeren borede i, hvorfor Lisbeth Gro som koordinator på sagen ikke sørgede for, at de vigtige pointer om manglende eller usikkert lovgrundlag kom med i coveret?

Hun forklarede, at hun havde skrevet ”en ramme” for coveret og derefter sendt det ud til de andre ministerier med aktier i sagen. Lisbeth Gro Nielsen forventede, at ministerierne derefter selv ville skrive deres ønsker til ændringer ind i coveret. Sådan foregår det også normalt, forklarede hun.

Der kom også ændringsforslag til coveret fra de andre ministerier, herunder fra afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup. Men han foreslog ikke at skrive spørgsmålet om hjemmel ind i coveret.

Når det gjaldt bilagene havde Lisbeth Gro Nielsen på ingen måde tid til at sætte sig i dem. Hvert ministerium måtte stå på mål for deres egne bilag, og de måtte skrive deres vigtigste pointer ind i coveret, sagde hun.

Lisbeth Gro Nielsen var i øvrigt uenig i Tejs Binderups senere udlægning af forløbet. I en mail i kølvandet på minksagen skrev han til en embedsmand i et andet ministerium ”til historieskrivningen”, at Justitsministeriet lavede Fødevareministeriets tekst om fra et cover til et bilag, og at Justitsministeriet i øvrigt godt kendte til hjemmelsproblemet.

"På det tidspunkt er JM helt med på, at vi ikke mener, at der er hjemmel til at slå alle dyr ned, og det er noget, jeg har drøftet med min kollega derovre flere gange,” skrev Tejs Binderup i mailen.

”Det er jeg ikke enig i. Jeg kan kun sige, hvad der er foregået på mit bord. Jeg er ikke bekendt med, at der er et hjemmelsspørgsmål og noget, der ikke er hjemmel til. Jeg har heller ikke hørt Anne-Mette Lyhne tale om det,” sagde Lisbeth Gro Nielsen med henvisning til sin nærmeste chef.

Asbjørn Brink fra Finansministeriet havde allerede fra september klar viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke mente, der ville være hjemmel til at aflive alle mink. Det havde han nemlig fået at vide flere gange af ministeriet, og det var derfor en viden, man havde i Finansministeriet, forklarede han.

Det blev også skrevet ind i sager til departementschefen og Nicolai Wammen tidligere på efteråret. Det var dog kun den ene, der nåede frem til ministeren, for sagen blev taget af dagsordenen til et møde i regeringens økonomiudvalg i september. Ifølge Asbjørn Brink skete det, fordi han og Finansministeriet ikke mente, sagen var godt nok belyst i mødematerialet lavet i samarbejde med Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den 1. oktober var der møde i regeringens coronaudvalg, og Asbjørn Brink var med til at lave materialet.

”Vi bad om at få skrevet ind, om der var lovhjemmel. Det var en central oplysning,” sagde Asbjørn Brink.

Derfor stod der i den endelige sag til ministrene:

"MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.”

Han nævnte dog flere gange, at hjemmelsspørgsmålet ellers ikke havde Finansministeriets fokus, for deres opgave var ifølge Asbjørn Brink at fokusere på de økonomiske aspekter af minkspørgsmålet.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch havde samme gennemgående pointe som sin medarbejder: Finansministeriets opgave var ikke at holde øje md hjemmelsspørgsmålet, men økonomien i minksagen. Han anså Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet som de hovedansvarlige for at blive enige om mulige tiltag mod den stigende coronasmitte blandt mink og samtidig at have styr på hjemmelsspørgsmålet.

Han fortalte, at det på et forberedende økonomiudvalgsmøde den 23. september (altså et møde, hvor departementscheferne drøfter de sager, der ugen efter skal behandles af ministrene i ØU) blev klart, at departementscheferne i henholdsvis Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, Per Okkels og Henrik Studsgaard, var meget uenige om, hvad der ville være passende tiltag mod smitten blandt mink.

Der var kommet en ny risikovurdering fra seruminstituttet om den på det tidspunkt teoretiske mulighed for, at corona kunne mutere blandt mink og true vaccinernes effekt.

”Per Okkels trak det hårdt op,” sagde Peter Stensgaard Mørch og forklarede, at Okkels ikke mente, at de tiltag, der var lagt op til i sagen, længere var tilstrækkelige. Det undrede Mørch, da Okkels tilsyneladende selv havde godkendt sagen.

Peter Stensgaard Mørch bekræftede i øvrigt tidligere vidners beskrivelse af regeringsmødet den 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink. Han er det ottende vidne, der var med til mødet, og han er den ottende, der ikke kan huske, hvem der konkret foreslog at aflive alle mink, eller hvem der traf den endelige beslutning.

Men i tråd med tidligere vidner sagde han, at ”det var jo statsministeren, der var mødeleder”. Og at ”det var en fælles beslutning, som blev truffet på baggrund af, at Sundhedsministeren sagde, at det ville være risikabelt at lade avlsdyrene blive tilbage”. 

Peter Stensgaard Mørch bidrog med den nye oplysning, at Mogens Jensen ved mødet - ifølge Mørchs erindring - kort ridsede op, at der var to mulige modeller: En dvaleordning eller en nedlukning af erhvervet.

Han bekræftede også, at der ikke var nogen, der på regeringsmødet, der rejste spørgsmålet, om der overhovedet var lovgrundlag til det vidtrækkende indgreb, man var ved at beslutte.

Udspørgeren spurgte igen:

Slet ingen?

"Nej."

Nicolai Wammens departementschef fortalte også, at han først blev orienteret om hjemmelsproblemet, da han blev ringet op af Henrik Studsgaard søndag den 8. november, altså fire dage efter pressemødet.

Mørch modtog dog en mail allerede den 6. november om aftenen, hvor der længere nede stod, at Mogens Jensens ministerium arbejdede på et lovforslag om aflivning af mink. Det hæftede han sig dog ikke ved, for hovedformålet med mailen var et andet, emnefeltet hed blot ”Status på mink”, og der var ingen ”rød alarm” i mailen, forklarede han.

Derfor mente han ikke, det var noget, han skulle reagere på.

Mink dag 17 (20. november)

Lørdagene er Minkkommissionens bufferdage til de afhøringer, de har været nødt til at udskyde på grund af tidsmangel på de andre afhøringsdage.

Denne lørdag var Søren Andersen, som var særlig rådgiver for daværende miljø- og fødevareminister, Mogens Jensen, eneste vidne. Søren Andersen er i dag særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Her er seks nedslag i afhøringen:

• Spørgsmålet om lovgrundlaget for at aflive raske mink uden for smittezonerne blev slet ikke taget på det virtuelle regeringsmøde sent om aftenen den 3. november 2020, hvor man besluttede at aflive alle mink. Det fortalte Søren Andersen, som deltog i mødet sammen med sin minister. Alle andre tidligere vidner, der deltog i mødet, har på dette centrale punkt givet samme forklaring kommissionen.
  
  
• Søren Andersen havde efter eget udsagn ikke læst bilagene til mødet, fordi de blev leveret seks minutter før mødets start. Dermed så han heller ikke de to bilag, hvori der stod, at der formentlig hverken var lovhjemmel til at lægge erhvervet i dvale eller lukke det helt.
  
  
• Ifølge Søren Andersen fik både han selv og Mogens Jensen først besked om, at der manglede lovgrundlag for at tvinge minkavlere uden for smittezonerne til at aflive deres dyr, lørdag den 7. november, altså tre dage efter pressemødet. 

  Hmm

  Martin Justesen
  Stabschef i Statsministeriet som kommentar til Mogens Jensens rådgivers bud på, hvad Jensen skulle svare pressen i minksagen

  
  
  ”Jeg bliver orienteret af Paolo Drostby (kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, red.) om, at der er en sag på vej. Jeg får ikke noget at vide om, hvad det er for en sag. Jeg skal bare sikre mig, at Mogens har tid i weekenden,” forklarede Søren Andersen og tilføjede:
  
  ”Hvad sagen er i substansen, det ved jeg ikke der. Vi får det begge to samtidig lørdag aften”.
  
  Mere nøjagtigt fik Søren Andersen og Mogens Jensen en mail lørdag 7. november klokken 18.31 med bud på talepinde, ministeren kunne bruge, når han næste dag skulle ringe og fortælle partiernes ordførere, at der var et hastelovforslag på vej for at skaffe grundlag for at aflive mink uden for smittezonerne.
  
  
• Søren Andersen gav også sin forklaring på, hvorfor han tidligere har skrevet i en mail, at Mogens Jensen blev orienteret en dag tidligere, nemlig fredag den 6. november.
  
  I en mailkorrespondance mellem Søren Andersen og embedsmænd i ministeriet skriver de forskellige datoer for, hvornår Mogens Jensen blev orienteret om problemet. Korrespondancen fandt sted i dagene efter, at sagen om manglende hjemmel var kommet frem, og embedsmændene var ved at forberede et bud på, hvad Mogens Jensen skulle sige til pressen.
  
  I en mail til Mette Frederiksens stabschef, Martin Justesen, skrev Søren Andersen, at Mogens Jensen blev orienteret fredag den 6. november, men det blev så senere ændret.
  
  Hvorfor skrev Søren Andersen fredag, hvis Mogens Jensen først blev orienteret lørdag aften, ville udspørgeren i kommissionen vide?
  
  ”Det er et godt spørgsmål. I den her proces skal man passe på med at undskylde for sig selv, men på det her tidspunkt sov vi tre timer i døgnet, og der var meget travlt,” forklarede Søren Andersen. Han understregede, at hans mail til Martin Justesen skulle betragtes som et udkast.
  
  
• Afhøringen gav desuden indblik i det politiske krydspres, man i Miljø- og Fødevareministeriet oplevede at være under fra både røde og blå partier, når det gjaldt håndteringen af coronasmitte blandt mink i efteråret.
  
  ”Vi får kritik for, at vi ikke har gjort nok tidligt nok i forhold til smitten. Vi står i et krydspres. Den ene fløj siger, vi har gjort meget, den anden for lidt,” forklarede Søren Andersen blandt andet.
  
  Læs også: Mails sår tvivl om, hvornår Mogens Jensen blev klar over manglende lovhjemmel i minksag
  
  
• Og så bød dag 17 i Minkkommissionen også på sms’er, vi ikke har set før.
  
  En korrespondance mellem Søren Andersen og Martin Justesen fra den 10. november 2020 viser, at statsministerens stabschef var tæt inde over, hvordan Mogens Jensen skulle kommunikere om sagen. Jensen havde først fået sendt et skriftligt citat ud, som vakte røre, fordi det kan opfattes som om, regeringen godt vidste, der manglede lovgrundlag, men påbød minkavlere at aflive alligevel.
  
  Derfor skulle Mogens Jensen nu ud med en ny linje, og Søren Andersen tjekkede den af med Justesen tirsdag den 10. november klokken 10.18:
  
  "Vi tænker at køre med denne: Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da vi afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i ministeriet ikke mente, man kunne afvente ny lovgivning."
  
  Martin Justesen svarede klokken 10.18: "Hmm”.
  
  Og så spurgte han, hvornår Jensen skulle svare pressen.
  
  Søren Andersen svarede: "Der er ikke aftalt noget endnu. News er allerede i gang med at kloge sig på, at vores udmeldinger ikke hænger sammen."
  
  Martin Justesen skrev tilbage, at Søren Andersens bud på linje ikke var god nok: "Tror vi skal være helt sikre på formuleringerne her. Det citat kommer jo ikke til at bringe klarhed. Så vi undgår nye citater, der skal ryddes op efterfølgende."
  
  "Hmm ja. Det sejler," svarede Søren Andersen.
  
  Han endte efter Justesens instruks i stedet med denne talelinje til Mogens Jensen: "Det er tydeligt, at der er begået fejl i dette forløb. Derfor har jeg også nu iværksat en redegørelse, som skal afgøre forløbet. Jeg kan kun gentage, at jeg ikke var bekendt med, at der manglede lovhjemmel, da jeg meldte beslutningen ud om at alle mink skal aflives."

Dag 16 (19. november)

Fredag afhørte Minkkommissionen hele fire vidner:

• Martin Ulrik Jensen (Finansministeriet)  
• Karen Nilaus (Statsministeriet)
• Justitsminister Nick Hækkerup
• Sara Vad Sørensen (Statsministeriet) 

Der kom ikke nogen store nyheder frem, men vi fik blandt andet et interessant indblik i kommunikation mellem Mette Frederiksen og Nick Hækkerup, som siger lidt om statsministerens ønsker til håndteringen af minksagen, da den kom frem sidste år.

Vi så blandt andet sms’er fra statsministeren den 21. november 2020 – mens minkskandalen rullede i medierne – hvor hun bad Hækkerup gå ud og reagere på ”usandheder”.

”Der skal bare kæmpes tilbage på deres usandheder(…) Du må tage nogle flere runder på mink de her dage, så de ikke får lov til at lyve,” skrev Mette Frederiksen til sin justitsminister klokken 8.30 om morgenen.

”Enig. Jeg har ansvaret for, at vi svarer tilbage på alle usandhederne(…),” svarede Hækkerup tilbage klokken 8.56.

Du vil så kunne sige noget i retning af: Det er eksperterne, der sludrer. Ansvaret for at rette op på fejlen var Mogens’

Michael Schreiber
Særlig rådgiver i sms til Nick Hækkerup

En halv time senere fik han en sms fra sin særlige rådgiver, Michael Schreiber, som sendte et link til en artikel på DR med overskriften: Eksperter undsiger Mette Frederiksens mink-forklaring: Noget sludder og vrøvl.

Her gik juraeksperter i rette med statsministerens forklaring om, at hun havde gjort, hvad hun skulle, da hun søndag den 8. november 2020 fik at vide, at der manglede lovhjemmel til at aflive mink uden for smittezonerne. Eksperterne påpegede, at hun også skulle have sikret sig, at myndighederne holdt op med at kommunikere til avlerne uden for zonerne, at de skulle aflive deres dyr.

Hækkerups rådgiver gav i sms’en til Hækkerup samtidig et bud på, hvordan de kunne levere på statsministerens ønsker.

”Hej Nick, det er nok artikler som denne, som STM godt kunne tænke sig, at vi gik meget hårdere til. Det er jo ikke just et hårdt tilbageslag, som de citerer dig for. Men hvis vi skal gå i rette med det, så skal vi tilbyde at give dem dig igen. Du vil så kunne sige noget i retning af: Det er eksperterne, der sludrer. Ansvaret for at rette op på fejlen var Mogens’. Vi har ministerstyre i DK med delt ressort. Og at det ikke sker hurtigere er lige præcis det, som Mogens beklager sit brev til Folketinget. Mette er derfor fuldstændig ansvarsfri og nu må vrøvlerierne stoppe. Bh m”.

Nick Hækkerup blev i kommissionen spurgt, hvorfor det var ham, statsministeren ville have ud og kommunikere i medierne. Han havde været syg, da beslutningen blev truffet, og var derfor slet ikke med på de centrale møder eller pressemøder.

”Der er et ønske om, at jeg træder længere ind på banen.”

Hvorfor skal det være dig? Er det for at skabe mere klarhed, spurgte udspørger Jakob Lund Poulsen.

”Det håber jeg da, at Mette tænker. Jeg håber da ikke, hun tænker: Nu sætter vi fjolset i spidsen for det her,” svarede Hækkerup og grinede lidt.

Han uddybede:

”Det er klart, at man træder som en anden autoritet, når man træder som justitsminister med Justitsministeriet i ryggen”.

Han lagde ikke skjul på, at opgaven med at være en slags ordfører for regeringen i minksagen, var krævende.

”Det var en rimeligt intens debat, vi havde i den periode, også med forespørgselsdebatter og samråd og den slags, hvor jeg kommer langt ind i de her diskussioner,” sagde Nick Hækkerup.

”Derfor er det både irriterende, at blive sat til det, men jo også positivt, fordi det forhåbentlig er, fordi man tænker, at jeg kan håndtere det. Så det er både rart og urart. Men mest rart,” sagde han og tilføjede: ”Og det er jo hende, der bestemmer”.

Dag 15 (19. november)

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har mere eller mindre direkte fyldt meget i stort set alle tidligere afhøringer i Minkkommissionen.

Torsdag fik vi så hendes egen version af en række centrale møder og af, hvad der ligger bag de mange mails, mødereferater og sms'er, hun er nævnt i eller selv har skrevet. Det skete i en afhøring over næsten otte timer

Læs også: Her er alle Barbara Bertelsens beskeder, der vakte opsigt i Minkkommissionen: Hvornår lægger I jer ned og ruller jer?

I flere tilfælde vendte hun den kritik, der har været rejst af hende, til modangreb på især Mogens Jensens daværende ministerium.

Hendes hovedbudskaber var, at hverken hun eller statsministeren hørte om problemet før søndag den 8. november 2020, at der i hendes øjne er klar forskel på at aflive alle mink og at lukke erhvervet, og at ansvaret for fejlene i sagen primært lå i det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Hun påpegede flere gange, at embedsmænd i flere ministerier, og særligt Miljø- og Fødevareministeriet allerede i september og oktober berørte scenariet om at aflive alle mink. De havde derfor flere chancer for at forberede et ordentligt beslutningsgrundlag, hvor man blandt andet fik styr på spørgsmålet om lovhjemmel, i god tid, mente Barbara Bertelsen.

"Når det så opstår den 2. november, ville det have sparet mange for meget, hvis det beslutningsgrundlag havde ligget der," sagde hun.

Hun sagde også generelt, at "vi har jo ministerstyre - det ændrer en stærk statsminister ikke på".

Se Barbara Bertelsens forklaring på en række centrale spørgsmål i artiklen om hendes afhøring her:

Barbara Bertelsen fik kritik for at fjerne central sætning om mink. Torsdag vendte hun det til et modangreb

Dag 14 (13. november)

Lørdag fik vi minksagen set fra direktør for Fødevarestyrelsen, Nikolaj Vejes stol. Styrelsen føler sig tilsyneladende uretmæssigt gjort til en slags syndebuk i sagen.

Han nævnte for eksempel, at da regeringen besluttede at aflive alle mink, besluttede den samtidig at flytte hovedansvaret for den enorme opgave fra Fødevarestyrelsen, der hidtil havde stået for aflivninger, til den nationale operative stab, NOST.

”Vi tænkte, at vi så kunne sænke skuldrene lidt, men det viste sig, at vi i praksis stadig konstant stod i forreste skudlinje, når der var problemer. Og da hjemmelsproblemet så pludselig opstår, bliver det pludselig omtalt som om, NOST'en er en støttefunktion til Fødevarestyrelsen,” forklarede Nikolaj Veje.

Og så fik vi en central embedsmands forklaring på, hvorfor Justitsministeriet den 4. november pludselig havde en arbejdstese om, at der var hjemmel til at aflive alle mink. Hun undsagde i øvrigt sin egen departementschefs forklaring om, hvornår han hørte om hjemmelsproblemet første gang.

Læs om afhøringerne af Nikolaj Veje og Anne-Mette Lyhne Jensen i artiklen her:

Minkkommissionen dag 14: Sådan opstod Justitsministeriets "arbejdstese" om, at det var lovligt at aflive alle mink

Dag 13 (12. november)

Spørgsmålet om lovgrundlag for at aflive alle mink i Danmark blev slet ikke taget op ved det møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020, hvor beslutningen blev truffet.

Dén version af fortællingen blev igen bekræftet, da Nick Hækkerups departementschef, Johan Legarth fra Justitsministeriet fredag gav sin version af, hvad der skete i dagene omkring minkbeslutningen for et år siden.

Her er tre hovedpointer fra hans afhøring:

Frederiksen konkluderede. Det var Mette Frederiksen, der konkluderede på regeringsmødet og slog fast, at regeringen besluttede at aflive alle mink.

Forinden havde hun ifølge Legarth spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke og hans departementschef Per Okkels, om det var nødvendigt at aflive alle dyr.

”Hun kigger på sundhedsmyndighederne og siger noget i retning af: Som jeg hører jer, er vi nødt til at gøre det her? Meldingen fra sundhedsmyndighederne er meget klar,” sagde Johan Legarth og uddybede senere, hvordan man var nået frem til idéen om at aflive alle mink. Magnus Heunicke med mulig assistance fra departementschef Per Okkels redegjorde for den nye risikovurdering:

”Og det ender ud i, at de siger noget i retning af: ”Derfor siger SSI (seruminstituttet, red.), at det er nødvendigt at aflive alle mink”,” fortalte Johan Legarth.

Ministre var ikke advaret. En afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, har tidligere sagt til kommissionen, at ingen kunne være i tvivl om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Det havde han og hans folk nemlig nævnt i flere bilag og mails til andre embedsmænd og ministerier i perioden op til beslutningen om minkaflivningerne, og Binderup mener også, man kunne udlede det af de bilag, der blev leveret til regeringsmødet den 3. november.

Det var Johan Legarth lodret uenig i.

”For mine medarbejdere og for mig stod det bestemt ikke klart,” sagde han.

Han pegede for det første på, at de færreste nok havde læst bilagene til mødet, da de først ankom ved mødets start. For det andet mener han, at de to modeller, der bliver beskrevet i bilagene, og hvor der står, at der kan mangle hjemmel, er markant anderledes end den model, regeringen besluttede sig for. Dermed var regeringen og departementscheferne ikke advaret, sagde han.

De to modeller i bilagene gik ud på 1) at aflive alle dyr undtagen avlsdyr og dermed lægge erhvervet i dvale 2) at lukke erhvervet. Men regeringens model gik ud på at aflive alle dyr uden at forbyde hold af mink, og dermed adskilte den sig fra de modeller, embedsværket havde beskrevet, som begge indeholdt ”et forbudselement”, forklarede Johan Legarth.

”Helt eksplicit træffer man ikke beslutning om forbud, hverken midlertidigt eller varigt, ” sagde han.

Legarth mente til gengæld, det stod klart for alle på KU-mødet, at man ikke kunne forbyde minkavl uden ny hjemmel. Men regeringen besluttede at slå ned, ikke forbyde, var opfattelsen ifølge departementschefen.

Barbara Bertelsen fik sætning fjernet. Det var efter dialog med Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, at Justitsministeriet fjernede denne centrale sætning fra ministrenes materiale umiddelbart før mødet den 3. november: ”En total nedslagning af alle mink inklusive alle avlsdyr vurderes at være fatal for branchen.”

Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, havde ellers skrevet sætningen ind i det såkaldte cover, der opsummerer sagen for ministrene på tre sider, og som ifølge Mogens Jensen er den del af sagen, man som minister altid læser.

Men Barbara Bertelsen mente ifølge Legarth, at der i coveret samlet set var uforholdsmæssig meget fokus på erhvervet i forhold til folkesundheden, og at sætningen om det ”fatale” var ”patosfyldt”.

Omvendt mente hun, at de nye risici for folkesundheden var skrevet meget nøgternt i sagen i forhold til, hvor højt alarmklokkerne havde bimlet for embedsmændene i løbet af dagen på baggrund af seruminstituttets nye risikovurdering. Sætningen blev slettet for at skabe en mere ensartet fremstilling af de to sider af sagen – minkerhvervet og folkesundheden - forklarede Johan Legarth.

Mink dag 12 (11. november)

For første gang blev en af de involverede ministre afhørt, da tidligere miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) forklarede sig. Det gjorde han så længe, at den planlagte afhøring af hans daværende særlige rådgiver, Søren Andersen, måtte udskydes til en anden dag.

Kort fortalt optrådte Mogens Jensen loyalt over for regeringen, kritiserede sit embedsværk og fastholdt, at han intet vidste om den manglende lovhjemmel, før det var for sent.

Læs mere om hans afhøring her: Mails sår tvivl om, hvornår Mogens Jensen blev klar over manglende lovhjemmel i minksag

Dag 11 (6. november)

Lørdag udviklede sig som forventet til en dramatisk dag i Minkkommissionen.

To vidner var på forhånd indkaldt til at vidne: afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium Tejs Binderup og kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen.

Som dagen skred frem, udviklede forløbet sig dog til en regulær maratonafhøring af Tejs Binderup, der satte sig i vidnestolen klokken 09.00 og først forlod den igen otte timer og fem minutter senere klokken 17.05 – kun afbrudt af tre pauser.

Det var der til gengæld også god grund til.

Binderup er nemlig et nøglevidne i granskningen af forløbet. Både fordi han i kraft af sin rolle som afdelingschef var en af de mest centrale aktører i diskussionen om hjemmelsspørgsmålet i de afgørende dage i starten af november.

Men også fordi, at han som den hidtil eneste under afhøringerne har givet meget klart udtryk for, at der var en bred kreds i de forskellige ministerier, der var klar over, at der manglede hjemmel til at slå alle danske mink ned. Det gjorde han på Minkkommissionens førstedag, hvor han var første vidne, men hvor afhøringen ikke blev færdig.

Lørdag fik vi derfor et tættere indblik i, hvordan Tejs Binderup og Miljø- og Fødevareministeriet agerede i starten af november sidste år.

Der kom mange spændende ting frem, men især tre vigtige pointer står tilbage efter den meget lange afhøring.

For det første fastholdt Binderup sin påstand om, at en meget bred kreds i departementerne fra tidligt i efteråret vidste, at det ville kræve hjemmel, hvis man besluttede sig for at slå alle mink ned. Og at han advarede om det i forløbet. 

I et referat af et møde mellem afdelingscheferne i de forskellige ministerier om formiddagen den 3. november fremgår det direkte, at Tejs Binderup gør opmærksom på, at der ikke er hjemmel til at aflive alle mink.

Vi har lige gennemgået bilagene til mødet, og der skriver vi da rimelig tydeligt, at der ikke var hjemmel.

Tejs Binderup
Afdelingschef i Fødevareministeriet

Afdelingschefen blev under afhøringen spurgt til, hvorvidt det var hans opfattelse, at deltagerne på møderne forstod den oplysning. Binderup svarede, at han ikke kunne se, ”hvordan nogen kunne være i tvivl” om det, da det var blevet drøftet løbende siden starten af oktober, og da han også havde skrevet det eksplicit flere steder siden.

Binderup blev ligeledes forholdt en SMS, som han den 8. november skrev til en kollega i Erhvervsministeriet, og som også kom frem på afhøringernes dag 2.

Her skrev Binderup: ”Og har heller ikke hjemmel til at betale kompensation. Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet i KU-sagen (sagen til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november red.), at vi ikke mente, der var hjemmel”.

Under afhøringen blev afdelingschefen spurgt om, hvorvidt det stadig er hans vurdering.

”Ja, det er det da. Vi har lige gennemgået bilagene til mødet, og der skriver vi da rimelig tydeligt, at der ikke var hjemmel,” svarede Binderup.

Tejs Binderup henviser helt konkret til et bilag fra materialet til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg. I det bilag står der nemlig, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

Som det kom frem fredag i Minkkommissionen blev det endelige materiale med bilaget dog først sendt ud til mødedeltagerne seks minutter før, at mødet startede.

For det andet afslørede Tejs Binderup på opsigtsvækkende vis, at han ikke mener, at regeringens officielle redegørelse over forløbet er retvisende. Det var Fødevareministeriet, der stod for at lave redegørelsen i november sidste år.

Binderup største – og meget centrale – kritikpunkt til redegørelsen er, at det ifølge ham ikke fremgår tydeligt nok, at der i materialet til mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november indgik bilag, hvori der stod, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

Han fortalte, at han selv læste redegørelsen, inden at den blev sendt til Folketingets fødevareudvalg, og at han i den forbindelse havde sagt til retschef Paulo Perotti, der stod for at udarbejde redegørelsen, at han ikke kunne forstå, hvorfor omtalen af bilagene fra materialet ikke indgik.

Svaret lød – ifølge Binderup – at ”man” ikke mente, at det var relevant for sagen. Det var clearet med Justitsministeriet, måtte Tejs Binderup forstå.

Grundlæggende mener jeg altså ikke, at det er korrekt.

Tejs Binderup
Afdelingschef i Fødevareministeriet

Det kom i samme forbindelse også frem, at afdelingschefen havde skrevet en mail til sin daværende konstituerede departementschef Sarah Børner den 21. november sidste år, hvor han udtrykte kritik af en passage i redegørelsen.

Passagen sagde, at der ikke havde ”været drøftelser om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet” i arbejdet op til mødet i regeringstoppen den 3. november.

”Grundlæggende mener jeg altså ikke, at det er korrekt,” skrev Binderup til sin departementschef med henvisning til, at han flere gange havde været i dialog med Justitsministeriet om den manglende hjemmel.

Endeligt noterede Binderup sig også, at der i redegørelsen stod, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) blev orienteret om den manglende hjemmel skriftligt den 7. november. Binderup mente dog, at ministeren allerede fik det at vide mundtligt den 6. november. Redegørelsen begrænsede sig dog til de skriftlige kilder.

For det tredje kom det frem, at en central passage om fremtiden for dansk minkavl var blevet taget ud af materialet til koordinationsudvalgsmødet den 3. november.  

I det første udkast til dokumenterne stod der, at en ”total nedslagtning inklusive alle avlsdyr vurderes at være fatal for branchen”. Det var en vurdering, som Miljø- og Fødevareministeriet havde skrevet ind i materialet. Det blev dog taget ud i de endelige dokumenter til mødet.

Og det forstod Tejs Binderup slet ikke.

Han fik først tilsendt det endelige materiale til mødet, efter at mødet var begyndt - hvilket han i øvrigt også fandt en kende absurd. Han valgte dog trods alt at skrive i en kommentar til materialet, at den pågældende sætning var en ”faktuel oplysning,” som ”vel er relevant for beslutningstagerne”.

Det var vores klare vurdering, at hvis man slog alle mink inklusiv avlsdyr ned, ville branchen aldrig komme op at stå igen.

Tejs Binderup
Afdelingschef i Fødevareministeriet

Det mente Tejs Binderup, da han kunne huske at have hørt statsministeren udtale, at man ikke ønskede at nedlægge erhvervet. Og sætningen, der blev fjernet, udtrykte jo netop – ifølge Binderup – at der ikke vil være en branche tilbage, hvis man slog alle dyr ned.

”Det var vores klare vurdering, at hvis man slog alle mink inklusiv avlsdyr ned, ville branchen aldrig komme op at stå igen. Den danske branches fordel var avlsmaterialet, og hvis man slår det ned, er der ikke en branche,” sagde Binderup.

Den fjernede sætning er ret central, fordi regeringen igennem hele forløbet har fastholdt, at man ikke besluttede sig for at lukke minkerhvervet ned – men for at aflive alle mink. Og fordi der i bilaget til mødet den 3. november står, at der ikke er hjemmel til at lukke erhvervet.

Spørgsmålet er så, hvem der tog sætningen ud af det endelige materiale?

Det vidste Tejs Binderup ikke. Han antog dog, at det enten måtte være Justitsministeriet eller Statsministeriet.

Det bør tilføjes her, at det står ret klart efter de foreløbige afhøringer, at det gik meget stærkt med at forberede materialet til det omtalte møde i koordinationsudvalget.

De forskellige ministerier havde kun få timer til at indsende materialet, da mødet blev arrangeret med meget kort aftræk, og Tejs Binderup bemærkede da også, at det endelige materiale ”på ingen måde levede op til den standard, man normalt ville have i regeringssager”.

Det kan også forklare, hvorfor det endelige materiale først blev sendt til mødedeltagerne seks minutter før mødet, og hvorfor Tejs Binderup først fik mulighed for at rette i det, efter at mødet var startet.

Afdelingschefen blev derfor også spurgt til, hvorfor der ikke var nogen, der sagde højt, at man ikke kunne nå at lave et fagligt oplæg til et afgørende møde på tre timer.

Binderup konstaterede hertil blot, at han ”ikke tror, at der var mulighed for at sige det”.

Dagens andet vidne, Camilla Brasch Andersen, skulle oprindeligt have vidnet den 14. oktober. Hun fik dog dengang udskudt sin afhøring til denne lørdag, men her nåede hun altså heller ikke at sætte sig i vidnestolen.

Da afhøringen af Binderup var færdig sent på eftermiddagen, måtte kommissionen således beklage, at hendes afhøring på ny måtte udskydes.

Dag 10 (5. november)

Der var tre vidner forbi Minkkommissionens afhøringer på Frederiksberg denne fredag. De var:

• Morten Holland Heide, kontorchef i Justitsministeriet
• Mads Møller Langtved, kontorchef i Justitsministeriet
• Johan Philip Zilmer-Bülow, konsulent i Statsministeriet

Især tre interessante ting kom frem under afhøringerne.

For det første kom vi med Johan Philip Zilmer-Bülows vidneudsagn tættere på Statsministeriets involvering i håndteringen af minksagen og lærte blandt andet mere om, hvordan man i timerne op til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november var under et stort tidspres for at få indhentet materiale til tiden.

For det andet fandt vi ud af, at man i Justitsministeriet den 5. november var oprigtigt i tvivl om, hvorvidt der var hjemmel eller ej, og at man – for det tredje - i samme ministerium den 7. november begyndte at få en ”snigende fornemmelse” af, at noget var helt galt.

Lad os tage vidneudsagnet fra Johan Philip Zilmer-Bülow først.

Han sad med ansvaret for at indhente det relevante materiale til det afgørende møde i koordinationsudvalget 3. november og sende det ud til mødedeltagerne på forhånd, og her kom det frem under afhøringen, at især bilagene ikke kom i det tempo, som Statsministeriet ønskede. Et af de bilag var det berømte bilag to fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvori der stod, at der skulle findes hjemmel for at aflive alle mink.

Mødet var programsat til klokken 21.00, men blev udskudt til klokken 21.30. Først få minutter inden - klokken 21.15 - modtag man det færdige materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

I en række SMS’er fik vi indblik i, hvordan Zilmer-Bülow skrev til en kollega i Justitsministeriet, at det ikke gav mening at få materiale efter 20.00, hvis ”det også skulle læses inden”.

I anden korrespondance med en kollega i Finansministeriet samme aften drøftede Zilmer-Bülow også det sene materiale, efter at sidstnævnte havde oplyst, at KU-mødet var udskudt:

• Asbjørn Brink, Finansministeriet kl. 21.16: ”Lol. Måske de bare skulle have tid til at læse papirerne?”
• Johan Philip Zilmer-Bülow kl. 21.15: ”Ja, det er lidt til den komiske side at sende en sag med seks bilag ud 6 min inden et møde 😊”

Afhøringen af konsulenten i Statsministeriet løftede desuden sløret for, at han og ni andre personer i Statsministeriet – herunder departementsråd Pelle Pape - lørdag den 7. november klokken 11.56 fik besked om den manglende lovhjemmel. Det var også første gang, at Johan Philip Zilmer-Bülow blev bekendt med det, oplyste han.

Lol. Måske de bare skulle have tid til at læse papirerne?

Asbjørn Brink
Kontorchef i Finansministeriet

 

Zilmer-Bulöw kunne dog ikke gøre os klogere på, hvad der så skete i Statsministeriet i timerne fra, at han sammen med sine kollegaer modtog beskeden og frem til, at statsministeren fik besked om aftenen den 8. november, som hun selv har oplyst.

Han drøftede nemlig ifølge eget udsagn ikke sagen yderligere med Pelle Pape og var heller ikke bekendt med eventuelle reaktioner fra departementschef Barbara Bertelsen eller statsminister Mette Frederiksen, ligesom at han heller var ikke fysisk til stede i ministeriet i de dage.

Ja, det er lidt til den komiske side at sende en sag med seks bilag ud 6 min inden et møde 😊

Johan Philip Zilmer-Bülow
Konsulent, Statsministeriet

Endelig kom det også frem, at Johan Philip Zilmer-Bülow havde været med til at udarbejde statsministerens tale til pressemødet den 4. november. Han oplyste i den forbindelse, at han før pressemødet sendte talens indledning forbi de relevante ministerier – herunder også Miljø- og Fødevareministeriet – til et faktatjek.

Her blev Zilmer-Bülow spurgt, om der så var tilbagemeldinger vedrørende manglende hjemmel fra ministerierne. Og det var der ikke, svarede han.

Og så til afhøringen af de to kontorchefer fra Justitsministeriet - og diskussionen om, hvorvidt der var hjemmel eller ej.

Både Morten Holland Heide og kollegaen Mads Møller Langtved, der var dagens andet vidne, fortalte, at de sammen med fuldmægtig Camilla Giordano om formiddagen den 5. november var i tvivl om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriets vurdering fra aftenen før om, at der manglende hjemmel, var den rigtige.

De tog derfor kontakt til ressortministeriet igen og forsøgte at ”stikke” lidt til dem. Retschef Paulo Perotti var dog ”skråsikker”, og da indgrebet også var meget "intensivt", nåede Langtved og Heide frem til den konklusion, at de skulle være helt sikre på, at der var hjemmel, hvis de skulle tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering.

Det var de ikke, og de fandt derfor ikke grund til at tilsidesætte vurderingen fra ministeriet. 

Spørgsmålet er interessant, da Minkkommissionen også skal vurdere, hvorvidt der var hjemmel til at aflive alle mink, og da der i det seneste dage på ny er blevet sået tvivl om, hvorvidt det kunne være tilfældet.

De to kontorchefer fortalte endeligt også om en interessant mail, som de sammen sendte til Miljø- og Fødevareministeriet lørdag den 7. november sent om aftenen.

Baggrunden for mailen var, at både Heide og Langtved var begyndt at undre sig over, at der i offentligheden slet ikke blev talt om den hastelov, der blev arbejdet på.

De talte sammen om, at de ikke rigtig kunne forstå, at det slet ikke kom frem, at det jo var frivilligt at aflive mink uden for risikozonerne. Vidste minkavlerne godt det, og at der var et lovforslag på vej, spurgte de sig selv.

Morten Holland Heide udtrykte det sådan, at han fik en ”snigende ” og ”irriterende fornemmelse” af, at der var noget galt.

De to kontorchefer blev derfor enige om at række ud til Miljø- og Fødevareministeriet i en mail for at gøre opmærksom på deres undren og sikre sig, at minkavlerne havde fået den rette besked.

Afhøringerne fortsætter lørdag, hvor afdelingschef Tejs Binderup skal færdiggøre sin vidneforklaring.

Dag 9 (4. november)

Fire vidner var forbi skranken på denne årsdag for pressemødet, hvor regeringen meldte ud, at alle mink skulle aflives.

• Afdelingschef i Justitsministeriet Anders Sparholt Jørgensen
• Afdelingschef i Finansministeriet Annemarie Lauritsen
• Kontorchef i Justitsministeriet Henrik Skovgaard-Petersen
• Souschef i det udgiftspolitiske center i Finansministeriet Lars Høgsbro Østergaard

Igen var det en gennemgående pointe for vidnerne fra de andre ministerier, at de ikke anså spørgsmålet om at sikre lovhjemmel for deres opgave. Den opgave lå naturligt hos Miljø- og Fødevareministeriet, sagde de alle, og derfor var det ifølge deres forklaringer ikke et spørgsmål, der bekymrede dem, før det omkring weekenden den 7.-8. november gik op for regeringen og offentligheden, at man var gået i gang med at eksekvere minkaflivningerne uden lovgrundlag.

Afdelingschef i Justitsministeriet Anders Sparholt Jørgensen blev forholdt et notat, han havde modtaget på mail, hvor der blandt andet stod, at man skal afklare hjemlen, hvis man nedlægger minkerhvervet.

Det var ikke noget, han orienterede sin departementschef, Johan Legarth, om, sagde han.

”Nej, nej, nej, jeg var ikke i nærheden af at overveje at orientere Johan om det. Det er ikke relevant for det møde. Det er noget, man skal være opmærksom på i den efterfølgende implementering,” sagde Anders Sparholt.

”Hvis regeringen vil træffe beslutning om at bygge en motorvej, så siger man jo heller ikke til regeringen på forhånd: Det kræver hjemmel at bygge en motorvej,” tilføjede han.

Da jeg ser, det kommer ud som en breaking historie søndag, at der ikke er hjemmel, overrasker det mig ikke. Jeg tænkte: Gud, vidste alle ikke det

Anders Sparholt
Afdelingschef i Finansministeriet

Dermed gav han udtryk for samme opfattelse som flere andre embedsmænd, der har vidnet for Minkkommissionen: At spørgsmålet om lovhjemmel ikke nødvendigvis skulle tages op ved selve det møde den 3. november om aftenen, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink. Det var i stedet en af de opgaver, der skulle have været samlet op umiddelbart efter mødet.

Anders Sparholt skelnede klart mellem de to modeller, embedsværket havde lagt op til regeringen som mulige måder at håndtere minksmitten på – dvale og nedlægning af erhvervet – og så den tredje model, som regeringen valgte: At aflive samtlige mink, men ikke decideret nedlægge det. Det var tre helt forskellige ting, mente afdelingschefen.

I sidste ende kan det have betydning for kommissionens endelige konklusioner, om man kan sige, at regeringen var orienteret om den manglende lovhjemmel i kraft af mødematerialet om de to modeller – dvale og nedlægning af erhvervet – eller om ministrene var lovlig undskyldt, fordi materialet ikke direkte beskrev den model, regeringen valgte. Derfor er det interessant, hvilke opfattelser der kommer frem under afhøringerne.

Flere af dagens vidner var eksempler på, at store dele af embedsværket på forhånd vidste, at der i bedste fald var uklarhed om hjemlen.

”Da jeg ser, det kommer ud som en breaking historie søndag, at der ikke er hjemmel, overrasker det mig ikke. Jeg tænkte: Gud, vidste alle ikke det,” sagde Anders Sparholt.

I sidste uge opstod der ny debat om selve spørgsmålet, om der var hjemmel eller ej. Justitsministeriet har fastslået, at der ikke var hjemmel, men det var ikke noget, Anders Sparholt selv var inde og foretage en egentlig vurdering af, fortalte han.

Dagen bød også på interessante indblik i interne sms- og mailkorrespondancer. Her er et par nedslag:

• Topembedsmænd i Justitsministeriet* mailede til hinanden om en artikel 9. november, hvor juraprofessor Frederik Waage udtalte sig om minkavlernes rettigheder.
  
  "​I øvrigt en skarp forfatningsretslig analyse, som du ved lejlighed kan fornøje dig med,” skrev Henrik Skovgaard-Petersen, og Anders Sparholt svarede:  
  "Han er seriøst den nye Bønsing,” med henvisning til juraprofessor Sten Bønsing, som tit er ude med kritik af regeringen i sager om offentlig forvaltning.
  
  
• Også juraprofessor Kristian Lauta fik hårde ord med på vejen for en artikel, hvor han kommenterer minkforløbet. Den 28. november skrev Anders Sparholt til Henrik Skovgaard:
  
  “Det er kun Lauta, der er dum nok til at fastholde det med statsministeren, hvor han behændigt glemmer, at de udførende myndigheder ikke på noget tidspunkt har troet, at der var hjemmel, og det har de fået at vide ministerierne. Spændende synspunkt, om at hvis det er vigtigt, så har man en tilsynspligt…(...)"

Vi skal også lige have dagens sms’er.

• Kommissionen fremvist en korrespondance, der fandt sted mellem to embedsmænd i Finansministeriet om aftenen den 3. november, mens regeringen traf beslutning om at aflive alle mink. Flere ministerier havde med Justitsministeriet som koordinator i løbet af dagen samlet en sag til ministrene, som skulle udgøre deres grundlag for at træffe beslutningen:

Lars Høgsbro Østergaard kl. 21.09: Hører du noget fra mødet?”

Asbjørn Brink kl 22:10: ”Desværre ikke”

Asbjørn Brink kl 22.14: ”men med rev cover (revideret cover/resumé af sagen, red.) tænker jeg at de beslutter at slå alle ned”

Asbjørn Brink kl 22:15: ”Bare virkelig dårligt beslutningsgrundlag”

Lars Høgsbro Østergaard kl. 22.15: ”Det tænker jeg også, tænker man kunne have ventet en dag….”

Asbjørn Brink kl 22.17: ”Ja – eller nøjes med i aften at træffe beslutning om 1) ”tempo-bonus” og 2) mere personel til at hjælpe Fødevarestyrelsen. Og så fx i morgen træffe den store beslutning om 2021”

Asbjørn Brink: ”foreløbigt: fortsat forventet pressemøde kl 11. NOST møde i aften.”

*Rettelse fredag 5.11.21 klokken 9: I en tidligere version af artiklen stod der fejlagtigt, at de to embedsmænd er ansat i Finansministeriet. De er fra Justitsministeriet. Altinget beklager.

Dag 8 (29. oktober)

Fredag blev endnu en heftig dag i Minkkommissionen:

Bisidderne for statsminister Mette Frederiksen (S), Barbara Bertelsen og for en række andre vidner fra Statsministeriet har sendt et notat til Minkkommissionen om deres syn på fortolkning af Lov om hold af dyr. I notatet angriber bisidderne en central præmis i Fødevarestyrelsens argumentation for, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup (som dog understreger, at han ikke har nærlæst notatet endnu) læste det sådan, at bisidderne mener, at der var hjemmel i loven til at aflive alle mink. Også formand for Transparency International i Danmark, Jesper Olsen, som desuden er ekstern lektor i offentlig ret, læser notatet sådan, at statsministerens og Barbara Bertelsens bisiddere reelt tilsidesætter regeringens vurdering. Det siger han til Altinget.

Derudover kom det frem, at embedsmænd i Statsministeriet allerede den 30. september nævnte frygten for mutationer i mink og overvejelser om at aflive alle dyrene. Og at i hvert fald departementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, allerede på dette tidspunkt anså minksituationen for meget farlig og alvorlig i forhold til virkningen af vacciner.

I en såkaldt håndakt til departementschef Barbara Bertelsen før et møde i regeringens økonomiudvalg 30. september stod:

”Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om der bør overvejes en aflivning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at minksmitte kan betyde, at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det er således et stort ansvar, Danmark påtager sig som den førende minknation. Aflivning af alle mink vil være et tiltag som kræver en mere detaljeret belysning af konsekvenserne”.

I en tidligere version af papiret til Bertelsen havde stået følgende sætning, som blev fjernet i det endelige papir: ”SSI (seruminstituttet, red,) kan ikke give en entydig anbefaling vedrørende spørgsmålet, om der skal foretages aflivning af minkbesætninger eller ej”.

Den sætning valgte departmentsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, at tage ud på dagen for økonomiudvalgsmødet, for han synes ikke, den var korrekt:

”Tværtimod synes jeg, det fremgår ret klart af vurderingen fra SSI, at det er megafarligt at gamble med det her mink. Derfor skal det stå omvendt i håndakten. Scenariet er, at det her minksmitte kan betyde, at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det er et kæmpe ansvar, vi som den førende minknation påtager os. Sagen bør afhængig af ØU-drøftelsen også forelægges stm (statsministeren, red,) hurtigst muligt,” skrev han til to medarbejdere i Statsministeriet.

Først mere end en måned senere besluttede regeringen efter et tilsyneladende kort, hektisk forløb at aflive alle mink.

Sidste to nedslag i dagens afhøringer:

• Kontorchef i Statsministeriet Casper Lund Borch* var ifølge ministeriet selv den første i Statsministeriet, der fik besked om, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink. Han blev lørdag formiddag den 7. november ringet op af en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, der ville vejledes i, hvordan han skulle processe et hastelovforslag for at skaffe hjemmel til aflivningerne.
  
  ”Der var intet dramatisk i det opkald. Hverken i hans stemme eller ord,” sagde Casper Lund Borch, som dog straks orienterede sin chef Pelle Pape per mail. Det var kutyme, når der kom et hastelovforslag, sagde Casper Lund Borch til kommissionen. Han sendte samtidig mailen til otte andre medarbejdere i ministeriet, heriblandt tre kontorchefer, departschefens sekretær samt to ministersekretærer.
  
  
• Der blev fremlagt endnu en sms fra Barbara Bertelsen. Den blev sendt til Christian Liebing og en anden medarbejder i Statsministeriet. De to stod for at klæde Mette Frederiksen på til besøg hos en minkavler den 26. november.
  
  Her er hele sms'en, som hun sendte samme dag klokken 8.57:
  
  ”Kære begge to. Jf også snakke i går og i dag, så har jeg klar forventning om, at I to tager ansvar for og kaster jer aktivt ind i at sikre, at stm er klædt fuldt og helt på til besøget i dag med alle relevante beredskaber og på en måde så vi ikke får åbnet nye skandaler/problemer. Det gælder ad juraen på minkgrave (herunder ”viden om nye ulovligheder” etc.) og forsvaret/politiet og konkret forløb. Er helt underhåndteret det her og meget farligt, fordi ingen har taget ansvar for risici/substans/beredskab, og sagen er kommet så sent, at ingen har set den. Eksempel på, hvor dårlig risikostyring vi kører med lige nu, og hvor lidt ansvar nogen tager for at føre stm sikkert igennem hele vejen og med alle flanker afdækket. Meget farlig situation lige nu. Og belært af tidligere forløb og erfaringer bliver jeg åbenbart nødt til at være meget eksplicit i, at den her er jeres tos ansvar at hjælpe stm trygt og ordentligt igennem. Barbara”

*Rettelse: Det fremgik fejlagtigt af en tidligere version af artiklen, at det var departementsråd i Statsministeriet, Christian Liebing, der modtog beskeden om hastelovforslaget og sendte en mail til Pelle Pape. Det var dog Casper Lund Borch, der modtog beskeden og skrev en mail ud til Pape og otte andre i ministeriet.

Dag 7 (den 28. oktober)

Dagens vidner:

• Katrine Kaldahl, kontorchef i Sundhedsministeriet. Var sammen med især sin medarbejder Niels Torpegaard og sin chef Dorthe Søndergaard inde over den del af minksagen, Sundhedsministeriet var involveret i.
  
  
• Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet. Var med til de tre departementschef-møder helt op til minkbeslutningen og deltog også i selve regeringsmødet 3. november, hvor beslutningen blev truffet.
  
  
• Anne-Mette Lyhne Jensen, afdelingschef i Justitsministeriet. Det var hende, der af Sundhedsministeriet fik at vide – få timer før pressemødet, hvor regeringen meldte beslutningen om minkaflivningerne ud – at der måske alligevel var hjemmel til det i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning.

På dag syv kom blandt andre disse pointer frem:

Mogens Jensens daværende rådgiver kan levere en sms-korrespondance som ellers er slettet fra statsministerens stabschefs telefon. Læs mere her.

Alle tre vidner gav mere eller mindre direkte udtryk for, at de mener, at opgaven om at holde styr på lovhjemlen til minkaflivningerne entydigt lå hos Miljø- og Fødevareministeriet – og altså ikke var deres eget ministeriums ansvar.

Anne Mette Lyhne sagde, at hun ikke havde hørt om hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning af alle mink før den 4. november om morgenen. Kommissionen nåede ikke at gøre afhøringen færdig, så vi nåede ikke at høre, hvorfor Justitsministeriet pludselig kort før minkpressemødet 4. november havde en arbejdstese om, at der var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Michael Dithmer bekræftede i store træk forklaringen fra departementschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, når det gjaldt det afgørende regeringsmøde den 3. november om aftenen. Ifølge Dithmer var det Mette Frederiksen, der bød velkommen, hvorefter Magnus Heunicke fortalte om den nye risikovurdering om mutationer i mink. Heunicke forklarede på mødet, at det var nødvendigt at aflive alle mink.

Ingen tog ifølge Dithmer spørgsmålet om lovhjemmel op.

Få flere detaljer og sms'er i artiklen fra dag 7 her.

Dag 6 (den 22. oktober)

Der blev fredag sat yderligere spot på de interne arbejdsgange ministerierne imellem op til beslutningen om at aflive alle mink i kampen mod coronasmitte i samfundet.
På Minkkommissionens dag seks var daværende fuldmægtig i Finansministeriet Casper Mondrup Dahlmann samt daværende afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Søndergaard til afhøring.

I løbet af dagen kom det frem, at der i Finansministeriet tilsyneladende allerede i slutningen af september måned var en opfattelse af, at man i Statsministeriet gjorde sig overvejelser om at aflive alle mink.

30. september sendte Finansministeriets departementssekretær nemlig en mail internt i departementet, hvor der står:

”MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt på, at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften."

”MUJ” refererer formentlig til afdelingschef i Finansministeriet Martin Ulrik Jensen.

Det kom også frem, at der både i dagene før og efter pressemødet 4. november herskede betydelig uklarhed om, hvilke ministerier der skulle finde det nødvendige lovgrundlag.

Og det blev derfor ministerierne imellem ivrigt diskuteret, hvem der bar ansvaret for centrale aspekter i forløbet.

Dag 5 (den 21. oktober)

Det var to nøglepersoner i minksagen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, og departementschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, der var på vidnebænken torsdag. Men det blev Mette Frederiksens højre hånd, departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, der fik en hovedrolle.

Det skete, da kommissionen fremlagde en lang sms-korrespondance mellem Bertelsen og Henrik Studsgaard fra om aftenen den 9. november 2020. Altså dagen efter, at historien om, at regeringen havde sat gang i aflivning af samtlige mink uden at have lovgrundlaget på plads, brød løs i medierne søndag den 8. november om aftenen.

Statsministerens departementschef var ikke tilfreds med Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af sagen udadtil. Hun ville have Mogens Jensen til at pege mere entydigt på sig selv og sit ministerium som ophav til fejlen.

”Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;),” spurgte Barbara Bertelsen blandt andet i en sms til Studsgaard klokken 19.56 mandag den 9. november.

Da Mogens Jensen senere på aftenen var ude med citater, hvor han blandt andet sagde, at regeringen arbejdede på at skaffe lovhjemmel til om nødvendigt at påbyde aflivning af raske mink uden for smittezonerne, var Barbara Bertelsen langt fra tilfreds.

Mogens Jensen erkendte ingen fejl, og han talte om ”regeringen” frem for at pege på sig selv, lød hendes kritik i sms til Studsgaard, som fik besked på at få sin minister til at ”lægge sig fladt ned” og pege på sig selv. I en intern mail i Statsministeriet skrev Bertelsen samtidig, at ”øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm”.

Læs mere her: Her er alle Barbara Bertelsens beskeder, der vakte opsigt i Minkkommissionen: Hvornår lægger I jer ned og ruller jer?

Barbara Bertelsen dukkede op flere gange i dagens afhøringer. Blandt andet blev hun nævnt i afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderups eget notat om drøftelserne på et departementschefmøde den 3. november seks-syv timer før, regeringen traf beslutning om at aflive alle mink.

Ifølge referatet fremlagde Sundhedsministeriet sit forslag om tiltag i forhold til mink i Nordjylland. Men "Statsministeriets departementschef mener det er alt for lempeligt, kalder oplægget provinsielt og fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke har forstået, hvor stor en potentiel katastrofe, det er vi står over for," lyder referatet.

Hovedpointer fra Henrik Studsgaard

Henrik Studsgaard er en nøgleperson i sagen, fordi han var øverste ansvarlige embedsmand i det ministerium, som regeringen har udnævnt til hovedansvarlig for fejlene i minksagen.

Han forklarede torsdag, at hans embedsmænd havde orienteret ham om den manglende lovhjemmel til at aflive alle mink i slutningen af september, da man overvejede konsekvenser af tre forskellige scenarier i forhold til at bekæmpe coronasmitte i mink. Så det var en del af hans ”tankegods”.

Men da det mest ekstreme af scenarierne – aflivning af samtlige mink – pludselig stod til at blive en realitet, da det blev besluttet på et møde i regeringens koordinationsudvalg tirsdag den 3. november om aftenen, var spørgsmålet om lovhjemmel ”ikke top of mind” hos Henrik Studsgaard, forklarede han.

”Det var en meget overordnet diskussion, og det sundhedsmæssige fyldte meget,” sagde Henrik Studsgaard om mødet, hvor blandt andre Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Mogens Jensen deltog.

Han forklarede, at deltagerne på mødet især var optaget af hensynet til folkesundheden og effekten af vacciner, som ifølge Sundhedsministeriet kunne risikere at blive svækket som følge af mutationer i mink.

Samtidig var der en masse praktiske opgaver foran Miljø- og Fødevareministeriet, som blandt andet skulle afklare, hvordan man skulle komme af med de mange mink, der nu skulle aflives.

Derfor tænkte Henrik Studsgaard ikke på at rejse spørgsmålet om lovgrundlag på mødet, forklarede han. Departementschefen gav udtryk for, at han betragtede hjemmelsspørgsmålet som en del af den efterfølgende implementering af den beslutning, som regeringen traf på mødet om aftenen den 3. november.

Han havde altså en opfattelse af, at beslutningen nu var truffet og skulle meldes ud, og så skulle en række praktiske ting og et lovgrundlag på plads hurtigst muligt derefter. Parallelt med det kunne man samtidig aflive mink inden for smittezonerne – for det var der lovhjemmel til – og man kunne opfordre minkavlere uden for zonerne til at gøre det frivilligt, mens man fik lovgrundlaget på plads til at kunne påbyde det.

Problemet var bare, forklarede han, at det brev, der udgik fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne fredag den 6. november – og som Henrik Studsgaard personligt var inde over - ved en fejl blev formuleret sådan, at det kunne opfattes som en ordre til alle avlere om at aflive mink.

Dermed blev regeringens beslutning reelt ført ud i livet, før lovgrundlaget var på plads.

Hovedpointer fra Hanne Larsen

Også veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, forklarede, at den mest alvorlige fejl lå i brevet til minkavlerne.

”Det var en uheldig formulering,” sagde hun flere gange om brevet, hvori der stod, at avlerne ”skal” aflive deres dyr.

Fødevarestyrelsen havde hele tiden vidst, at der ikke var hjemmel på deres område til at aflive raske dyr uden for zonerne. Det havde man gjort departementet opmærksom på.

Når styrelsen ikke gik i fuldstændig alarmberedskab over den manglende hjemmel, da regeringens beslutning blev meldt ud, kan det hænge sammen med, at Hanne Larsen ifølge eget udsagn ikke kunne udelukke, at Sundhedsministeriet havde fundet hjemmel i deres epidemilov.

Dag 4 (15. oktober)

”Alle mink slås ned”

Sådan skrev daværende departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels i en sms til to af sine underordnede chefer den 3. november klokken 22.14.

Okkels sad midt i det møde, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink. Mødet var ifølge planen startet klokken 21.30, og 44 minutter senere var beslutningen tilsyneladende truffet, viser den sms, der blev fremlagt ved dagens afhøringer i Minkkommissionen.

Beslutningen harmonerede ikke med den anbefaling, embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet havde givet Mogens Jensen med til mødet. I materialet blev der i stedet lagt op til en model, hvor man lagde erhvervet i dvale, men bevarede avlsdyr.

Fredag hørte vi desuden for første gang forklaringer fra ansatte i Fødevarestyrelsen, som tidligt i forløbet havde vurderet, at der ikke var hjemmel på deres område til at aflive alle mink. Og vi hørte for første gang fra Sundhedsministeriet. Dagens vidner var:

• Charlotte Thuesen Christensen (Miljø- og Fødevareministeriet)
• Ida Krems (Sundhedsministeriet)
• Ina Josefine Jochimsen (Fødevarestyrelsen)
• Birthe Schubart (Fødevarestyrelsen)

Chefjuristen i Fødevarestyrelsen, Birthe Schubart, var kvinden, der på dagen for pressemødet den 4. november blev hevet ind til at vurdere, om der var lovhjemmel på Mogens Jensens ministerområde.

Hun forklarede, at hun første gang hørte om aflivning af alle mink den 4. november om formiddagen.

Det skete, da Birthe Schubarts nærmeste chef Hanne Larsen orienterede hende om, at regeringen havde besluttet at alle mink skulle aflives, og at det skulle meldes ud på et pressemøde senere samme eftermiddag. Hanne Larsen fortalte ifølge vidnet, at ”nogen” mente, der var hjemmel til aflivningerne i Lov om hold af dyr, men Birthe Schubart slog fast over for sin chef, at det var der ikke.

Det fik (ifølge et notat, der blev vist under afhøringen) Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje til at ringe over til afdelingschef i Mogens Jensens departement, Tejs Binderup, og gøre ham opmærksom på, at der manglede lovhjemmel til at gøre det, regeringen ville melde ud senere på dagen.

Ifølge notatet svarede Tejs Binderup, at Justitsministeriet mente, der var hjemmel. Lidt senere ringede Tejs Binderup tilbage til Fødevarestyrelsen og fik igen klar besked om, at styrelsen fastholdt sin vurdering af, at der manglede hjemmel.

Det fik Tejs Binderup til at sende en mail til Justitsministeriet klokken 15.30 – en halv time før pressemødet med statsministeren – om, at de skulle tale med Fødevarestyrelsen.

Spørgsmålet blev først endeligt afklaret i timerne efter pressemødet og dagen efter. Der var hektisk aktivitet i både styrelsen og flere ministerier om aftenen efter pressemødet. Blandt andet holdt Mogens Jensens departementschef møde med direktøren for Fødevarestyrelsen, hvorefter Birthe Schubart blev bedt om at uddybe sin juridiske vurdering i en mail, der kunne sendes til Justitsministeriet. Ministeriet gav efterfølgende Schubart ret i vurderingen.

Efter Birthe Schubarts afhøring spurgte departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsens bisidder længe ind til selve indholdet i Schubarts juridiske vurdering af, at der ikke var lovhjemmel. Han udfordrede vurderingen og lagde op til, at Lov om hold af dyr umiddelbart set kunne fortolkes som om, den gav hjemmel til at aflive raske dyr af hensyn til mennesker.

Embedsmanden fra Sundhedsministeriet forklarede, at hendes ministerium i løbet af den 3. november endeligt gjorde det klart over for Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var lovhjemmel på deres område. Hun mente dermed, at spørgsmålet var afsluttet fra deres side.

Dag 3 (14. oktober)

En interessant mail kom frem i forbindelse med torsdagens afhøring af tre menige medarbejdere i Miljø- og Fødevareministeriet under daværende minister Mogens Jensen (S).

Dagens tre vidner var:

1.       Katja Goodhew, som var teamleder uden personaleansvar i det kontor, som blandt andet stod for alle departementets sager om mink. Hun koordinerede opgaverne. Over sig havde hun kontorchef Paolo Drostby og over ham afdelingschef Tejs Binderup, som begge blev afhørt på kommissionens dag 1.

2.       Anders Kromann Liin, som var i Katja Goodhews team og var departementets ansvarlige for sager om mink. Han var derfor sagsbehandler på mange af de sager og notater, der indgår i Minkkommissionen.

3.       Mathilde Mammen, som arbejder i ministeriets afdeling for analyse. Det var hende, der stod for departementets skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser af at aflive alle mink eller lægge erhvervet i dvale.

Anders Kromann Liin blev blandt andet spurgt til en mail, som hans kontorchef Paolo Drostby sendte til ham, Katja Goodhew, ministeriets pressechef og to andre medarbejdere klokken 9.11 om morgenen onsdag den 4. november.

Aftenen før havde regeringen – til overraskelse for embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet - truffet beslutning om, at alle mink skulle aflives. Og denne onsdag den 4. november skulle der så være pressemøde, hvor regeringen skulle præsentere den vidtgående beslutning.

I et forsøg på at få overblik over fagkontorets forberedelser til pressemødet spørger Paolo Drostby pressechefen, hvad behovet er, og så skriver han videre:

”Er M med? Overordnet har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen – stm og sum bør stå forrest i forhold til begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel.”

M står for ministeren, altså i dette tilfælde Mogens Jensen, STM er Statsministeriet, og SUM er Sundhedsministeriet.

Både Katja Goodhews og Anders Kromann Liins forklaringer var på linje med deres chefers – Tejs Binderups og Paolo Drostbys - på to vigtige punkter:

De sagde begge, at de tidligt i forløbet fik at vide, at der ikke ville være lovhjemmel til at aflive alle mink. Og de bekræftede, at man i Miljø- og Fødevareministeriet ikke anså aflivning af samtlige mink som et sandsynligt scenarium, før det blev besluttet den 3. november.

Læs mere her: Embedsmand ville holde Mogens Jensen fri af minkaflivning

Dag 2 (den 8. oktober)

Også på afhøringernes dag nummer to kom der flere interessante ting frem i Retten på Frederiksberg, hvor der var hele fire vidner forbi granskningskommissionen.

Det mest interessante højdepunkt kom ved afhøringen af dagens første vidne Line Nørbæk, der er forhenværende erhvervspolitisk chef i Erhvervsministeriet.

Her kunne hun fortælle, at Erhvervsministeriets rolle i sagen primært bestod i at vurdere de erhvervsmæssige konsekvenser, og at man derfor i dagene omkring den 4. november ikke var involveret i den interne diskussion om, hvorvidt der var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Først da hun den 8. november så, at Konservatives Rasmus Jarlov satte spørgsmålstegn ved lovhjemlen på Twitter, skrev hun en SMS til afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium Tejs Binderup og spurgte, om de skulle ”lave ny hjemmel”.

Det bekræfter Binderup og skriver videre:

”Og har heller ikke hjemmel til at betale kompensation. Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet i KU-sagen (sagen til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november red.), at vi ikke mente, der var hjemmel.”

Ifølge korrespondancen hævder Binderup altså, at regeringen har været bekendt med, at der ikke har været lovhjemmel, da man den 3. november traf beslutningen om at aflive alle mink.

Derudover kunne Nørbæk fortælle om en hektisk arbejdsperiode under coronakrisen og særligt under minksagen. Direkte adspurgt, hvorvidt hun havde prøvet noget lignende, svarede hun:

”Nej, og det har jeg også ambitioner om aldrig at prøve igen.”

Ved afhøringen af dagens sidste vidne, nuværende retschef i Miljøministeriet og tidligere retschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Paulo Perotti, fik man desuden et meget tæt indblik i processen efter pressemødet 4. november, hvor embedsmændene diskuterede den manglende lovhjemmel.

Perotti fortæller, at han først selv blev bekendt med problematikken samme aften klokken 20.11, hvor han får det at vide af den juridiske chef i Fødevarestyrelsen.

Herefter følger en aften med telefonisk kontakt med Justitsministeriet, der i interne korrespondancer efter midnat konstaterer, at hvis Miljø- og Fødevareministeriet ”har ret, skal der laves lovforslag meget hurtigt”.

Perotti blev herefter adspurgt, hvorfor han ikke orienterede daværende fødevareminister Mogens Jensen (S). Her svarede retschefen, at det ikke var ”hans bord”.

Udspørgeren ville også vide, om Perotti på den baggrund mente, at ministeren var blevet godt rådgivet.

”Det, synes jeg, er spekulativt,” lød det korte svar fra retschefen.

De øvrige af dagens vidner var Uffe Stormly, chef for det nationale beredskab i Rigspolitiet, og en af afhøringslistens mere kendte skikkelser i form af Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Stormly kunne fortælle, at man den 5. november blev gjort opmærksom på, at der var en udfordring med hjemlen, men at man i politiet forstod, at der blev arbejdet med en hastelov, og at politiet i de første par dage efter pressemødet 4. november havde rigeligt fokus med de minkbesætninger, der var smittede og dermed inden for lovgrundlaget.

Søren Brostrøm fortalte i sin vidneforklaring flere interessante detaljer om arbejdspresset under coronakrisen, om Sundhedsstyrelsens meget klare bekymring om den stigende smitte blandt mink, og om studiet af den berømte Cluster 5-mutation, som Brostrøm noget bemærkelsesværdigt mente bestod af ”ufuldstændige data,” der derfor ikke ”ikke kunne bære en ny risikokommunikation.”

Men angående selve hovedspørgsmålet om lovhjemlen kunne styrelsesdirektøren ikke bidrage med meget.

Udspørgeren spurgte meget direkte, om Brostrøm på noget tidspunkt havde været involveret eller inddraget i hjemmelsdiskussionen, hvortil han helt kort svarede:

”Nej.”

Afhøringerne fortsætter på torsdag den 14. oktober , hvor en række embedsmænd i det daværende Miljø- og Fødevareministerium skal vidne.

 

Dag 1 (den 7. oktober)

Embedsmændene i Mogens Jensens ministerium mente ikke, det var en fornuftig idé at aflive alle mink i Danmark trods fund af en muteret coronavirus på minkfarme, som kunne smitte videre til mennesker.

Og de vidste helt fra begyndelsen, at hvis man ville gøre det, krævede det en ændring af loven.

Det var to af de væsentlige oplysninger, der kom frem, da Minkkommissionen torsdag afhørte de første vidner.

Dermed blev vi allerede på dag ét en god del klogere på sagen om, hvordan danske politikere og myndigheder kunne sætte gang i aflivning af alle mink i Danmark uden at have lovgrundlaget i orden.

Mere specifikt gav en afdelingschef og en kontorchef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium indblik i, hvordan embedsmændene her så på idéen om at aflive alle mink i ugerne op til den politiske beslutning om at gøre det. Også daværende faglig direktør i Seruminstituttet, Kåre Mølbak, blev afhørt torsdag.

Afdelingschef Tejs Binderup var første mand i vidnestolen, og han forklarede, at der i Miljø- og Fødevareministeriet ikke på noget tidspunkt ”har været nogen tvivl om, at Lov om hold af dyr ikke kunne bruges til at slå alle mink i Danmark ned”.

Han fortalte dog også, at der var ét enkelt døgn omkring den 4. november ved middagstid, hvor Sundhedsministeriet såede tvivl om, hvorvidt der alligevel var hjemmel. Han tilføjede dog i den forbindelse, at Fødevarestyrelsen reelt ikke kom i tvivl om det manglende lovgrundlag.

Årsagen til, at man ikke tidligere orienterede fødevareministeren om disse informationer, var ifølge Tejs Binderup, at embedsmændene i ministeriet på daværende tidspunkt slet ikke forestillede sig, at man ville aflive alle mink.

Det var først, da beslutningen blev truffet om aftenen den 3. november, at det gik op for embedsfolkene, at det var den vej, at regeringen ønskede at gå, uddybede Binderups underordnede, kontorchef Paulo Drostby, der var næste mand i vidnestolen.

Tredje og sidste vidne på førstedagen var den daværende faglige direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

Under afhøringen blev der især lagt vægt på en SMS-korrespondance mellem ham og tidligere departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels, der ville have Mølbak til at komme med et mere klart ja til aflivningen af mink.

”Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive,” stod der i en af beskederne, som Okkels sendte til Mølbak under det afgørende pressemøde 4. november.

I vidnestolen torsdag kaldte Mølbak beskederne for bekymrende.

”Han ville have, at vi skulle stå mere på mål for aflivningsstrategien og tage mere ansvar, men jeg har det bedst med armslængde mellem risikovurdering og risikohåndtering,” sagde Mølbak.

Afhøringen af Tejs Binderup blev i øvrigt ikke gjort færdig torsdag, og hans forklaring af forløbet omkring pressemødet den 4. november udestår derfor stadig. 

Læs mere fra førstedagen her.