Fischer Boel: Drop 2025-deadlinen
Drop den danske strategi om at afvikle landbrugsstøtten inden 2025, og brug i stedet energien på at komme med nye, realistiske målsætninger.Da jeg var landbrugskommissær, var det meget tydeligt, at de lande, der ønskede at afvikle støtten, ikke blev taget alvorligt. Derfor tror jeg, vi ville blive taget meget mere seriøst dernede, hvis vi droppede det overordnede mål.
Mariann Fischer Boel
Forhenværende landbrugskommissær i EU (V)
Det er meldingen fra Mariann Fischer Boel (V), der nu har valgt at blande sig i debatten om den danske holdning til EU's milliardstore støtte til landmændene. Venstrepolitikeren var fra 2004 og frem til 2010 landbrugskommissær for EU's medlemslande, og hun stod i begyndelsen af 00'erne i spidsen for forhandlingerne af den nuværende landbrugsstøtte. Mariann Fischer Boel kalder det derfor "naivt" at tro, at støtten kan være væk inden 2025.
"Der er ingen tegn på, at man inden for den næste finansielle periode, der løber frem til 2020, vil få afskaffet landbrugsstøtten. Hvis man så tror, at man bagefter kan afskaffe landbrugsstøtten på fem år, så er man fuldstændig naiv. Det kommer ikke til at ske," siger hun til Altinget | Fødevarer.
Rabiate lande er uden indflydelse
Debatten om den danske holdning til landbrugsstøtten har bølget frem og tilbage mellem folketingets politikere, efter fødevareminister Mette Gjerskov (S) tidligere på måneden lagde den danske deadline på is. Den melding fik i sidste uge landbrugs- og fødevareordførerne fra SF og De Radikale, Ida Damborg og Camilla Hersom, til at undsige fødevareministeren. Over for Altinget | Fødevarer slog de fast, at man fra dansk side skulle holde fast i den danske strategi, som blev vedtaget i 2008 på radikalt initiativ.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Løkke fik sin smash tilbage lige i synet













