Fiskeriforening: I rammer ved siden af skiven, Thulesen Dahl og Skaarup

Af Niels Wichmann
Administrerende direktør, Danmarks Fiskeriforening
I indlæg i en lang række aviser kritiserer formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og næstformanden for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, pressen for ikke at have været kritiske nok over for EU i forbindelse med EU's Brexit-forhandler, Michel Barniers, nylige besøg i Danmark.
Man skriver: ”Men chefforhandleren fik også lige tid til at smutte til Thyborøn for at mødes med nogle fiskere om, hvordan Brexit påvirker de danske fiskere, som fisker i britisk farvand. Besøget i Thyborøn var helt sikkert tænkt som et rent mediestunt. Og strategien lykkedes til fulde. For ingen kritiske spørgsmål fra de journalister, som dækkede 'begivenheden'.”
Barnier tog sig tid
Arrangementerne i Lemvig og Thyborøn var følgende:
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Barnier kom til Lemvig fredag aften 2. marts. Her havde han middag i tre timer med borgmester Erik Flyvholm og andre borgmestre fra fiskeriafhængige kommuner om fiskerisektorens betydning for lokalsamfundene. Ingen presse til stede.
Lørdag den 3. marts, Thyborøn:
- Besøg på fiskemelsfabrikken TripleNine – ingen presse til stede.
- Kort sejltur med fiskefartøj med fiskere, som fisker i britisk farvand, og ja, fem journalister og fem fotografer.
- Halvanden times møde med fiskere og fiskeriorganisationsfolk – ingen presse til stede.
- 15 minutters pressemøde.
Danske fiskeres formål med at få Barnier på besøg var at holde fiskeri højt på Brexit-dagsordenen, så vi kan bibeholde vore fiskerettigheder og adgangen til britisk farvand også efter Brexit.
Niels Wichmann
Administrerende direktør, Danmarks Fiskeriforening
Barnier kom ikke bare et smut forbi – han tog sig tid.
Medierne udeblev
Danske fiskeres formål med at få Barnier på besøg var at holde fiskeri højt på Brexit-dagsordenen, så vi kan bibeholde vore fiskerettigheder og adgangen til britisk farvand også efter Brexit.
Jeg håber, at det er ønsker, som også deles af Dansk Folkeparti.
Med hensyn til mediestunt: Vi var forbavsede over, at hverken Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet eller BT var til stede. De plejer ellers nok at kunne finde vej til Thyborøn og hører vel med, hvis man skal tale om et mediestunt.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat














