Fiskeriforening: Torskekvoten er forskellen på liv og død for erhvervsfiskeriet, der er tilbage i Østersøen

Behov for en kvote

Jeg repræsenterer også erhvervsfiskerne. Det paradoksale er, at erhvervsfiskerne allerhelst vil være fri for at fange torskene i Østersøen.

Men desværre kan man ikke fiske uden, at man får torsk i nettet som bifangst. Og det er lige meget om man fisker med garn eller trawl.

Derfor har erhvervsfiskeriet behov for en kvote, så man eksempelvis kan fiske på rødspættebestanden, som i øvrigt bliver større og større i Østersøen.

Hvis ikke fiskerne får en smule torskekvote, så kan man ikke gå en tur på fiskerihavnen med sine børn. Og man kan ikke gå til fiskehandleren og købe lokalt fanget fisk med sine børn.

For så ophører erhvervsfiskeriet. Det er virkeligheden. Torskekvoten er forskellen på liv og død for den smule erhvervsfiskeri, der er tilbage i Østersøen.

Skribenterne er bestyrtede over, at alle EU-lande har fået en torskekvote på knap 700 tons i den Østlige og den vestlige Østersø. Men den kvote er milevidt fra at blive opfisket.

I 2024 blev der ifølge Fiskeristyrelsens fiskeristatistik kun landet 17 tons torsk fra Østersøen af de danske fiskere. I år har vi indtil videre landet otte tons. Det er altså ret vigtigt at forholde sig til det faktiske fiskeri frem for størrelsen på kvoten.

Frit fiskeri på torsken i Nordsøen

Jeg formoder også, at sportsfiskerne er mest interesserede i den vestlige Østersø, som er den, der er tæt på de danske kyster, da der nok ikke er så mange børnefamilier, der tager på fisketur ud for Estlands kyst i den østlige Østersø. Og i den Vestlige Østersø er kvoten kun på 266 tons. Så de knap 700 tons er meget misvisende.

I det hele taget lader det til, at de to skribenter ikke har brugt meget krudt på at sætte sig ind i, hvad der er op og ned i forhold til torskebestanden i Østersøen.

Jeg vil opfordre til, at både forældre og børn ser den fremragende udsendelse, DR har lavet om torsken i Østersøen. Det vil jeg påstå, er noget af den bedste skærmtid, man kan få.

For udsendelsen tegner et nuanceret billede af, hvad der er på spil for torskebestanden, og det fremgår ganske klart, at fiskeriet ikke længere er den primære forklaring på torskebestandens tilstand.

Jeg vil også gerne understrege, at sportsfiskerne har fuldkommen frit fiskeri på torsken i Nordsøen. Så man kan faktisk stadig fange torsk med sine børn. Det er netop blevet besluttet, at torskekvoten i Nordsøen reduceres med 42 procent.

Sådan kan man ifølge ICES’ rådgivning sikre, at torskebestanden vokser, samtidig med at sports- og erhvervsfiskere kan fiske efter torsk. Her er det dog erhvervsfiskerne, der bliver begrænsede.

I det hele taget kan man som sportsfisker glæde sig over, at billedet er noget mere opløftende i Nordsøen, hvor fiskerimulighederne er markant bedre.

Henrik S. Lund
Biolog, Danmarks Fiskeriforening

Samme mål

I det hele taget kan man som sportsfisker glæde sig over, at billedet er noget mere opløftende i Nordsøen, hvor fiskerimulighederne er markant bedre, hvilket den seneste aftale om fiskerimulighederne bekræfter.

Endelig vil jeg gerne sige til de to skribenter, at vi meget hellere vil samarbejde med dem end diskutere med dem rundt om på debatsiderne. Vi har samme mål – flere fisk i havet.

Og jeg tror, vi er helt enige om, at der er mange væsentlige presfaktorer, der skal tages fat om. Det gælder udledningen af kvælstof og forurening.

Det gælder bestanden af skarv, der hvert år æder 25 millioner små torsk i den vestlige Østersø. Og det gælder den voksende bestand af gråsæler, der er med til at fastholde økosystemet i Østersøen i ubalance.

Og lad mig så slutte af med at sige, at jeg er helt enig i, at børn har bedre af at fiske end at kigge på en skærm. Det har de heldigvis også god mulighed for.

Og når det kommer til ansvaret for børns øgede skærmforbrug, så melder vi hus forbi i dansk fiskeri. Den skal I helt enkelt længere ud på vandet med.