Fiskeriforeningen: Danmarks Naturfredningsforenings ålealarm er ren fiktion

I et debatindlæg på Altinget den 31. maj 2022 besværer en medarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening sig over, at fødevareministeren ikke har foreslået at inkludere oktober i perioden, hvor der er lukket for fiskeriet efter ål i saltvand i Danmark.

Den får ikke for lidt med udtryk som "ikonisk fisk", "alarmerende baggrund" og "vores forunderlige slangelignende fisk" – der er tale om ren poesi.

Som sagt har man ret til at skrive prosa, hvis det er det, man kan bidrage med. Men når man bevæger sig over i ren manipulation, som Danmarks Naturfredningsforening gør, så må der siges fra.

Michael Andersen
Chefbiolog, Danmarks Fiskeriforening

Rendyrket manipulation

Ordvalget kan man mene meget om, men det er selvfølgelig Danmarks Naturfredningsforenings ret at bruge de argumenter og ord, som de nu kan finde på.

Man kan så undre sig over, at det pludselig er "alarmerende", at nogle forskere har sagt det samme, som de har sagt i de sidste tyve år, men det er selvfølgelig en holdning, som afsenderen har lov til at have.

Der skal nok være nogle forskere, der mener, at det er alarmerende, men der er bestemt også forskere, der mener, at det ikke er alarmerende – idet ålens tilbagegang ser ud til at være stoppet.

Sådan er det jo med forskere – nogen mener det ene, andre mener det modsatte.

De samme forskere – altså dem, der ved noget om ål og fiskebiologi – siger også, at det vil tage 15 til 30 år, før man kan forvente, at ålebestanden er der, hvor vi gerne vil have den. Det skyldes, at man i en del af den videnskabelige verden, som beskæftiger sig med fisk, regner med, at der skal mere end én generation til at genopbygge en bestand.

En generation – altså den tid, der går, fra fisken bliver "født", til den selv "føder" – for ål er forventeligt cirka 15 år. Når en bestand er meget lav, hvilket den indiskutabelt er for ål, går der selvfølgelig længere tid, end hvis den blot er lidt lavere end ønsket.

Som sagt har man ret til at skrive prosa, hvis det er det, man kan bidrage med. Men når man bevæger sig over i ren manipulation – for ikke at sige fiktion – så må der siges fra.

Hvis ålefiskeriet lukkes ned i oktober, vil det være den endelige afslutning på endnu et erhverv i Danmark. Og det vil garanteret ikke have nogen målbar effekt på ålebestanden.

Michael Andersen
Chefbiolog, Danmarks Fiskeriforening

Overser vigtig detalje

Med henvisning til et notat fra DTU Aqua skriver Danmarks Naturfredningsforening således, at en tredjedel af alle gydende ål kommer fra Østersøområdet, og at det i samme notat estimeres, at fiskeriet står for halvdelen af den menneskeskabte dødelighed.

Begge påstande er sandsynligvis korrekte, men de har intet med hinanden at gøre.

Notatet opgør nemlig også, at den del af dødeligheden, der skyldes fiskeri efter glasål, udgør 23 procent af den samlede dødelighed (altså næsten halvdelen af fiskeridødeligheden), mens fiskeriet i ferskvand står for 18 procent (og dermed to femtedele af fiskeriet).

Glasålsfiskeri forekommer ikke i Danmark, og ferskvandsfiskeriet her i landet er ubetydeligt for ålebestanden. Notatet konkluderer også meget tydeligt, at fiskeriet i saltvand, som er det, ministeren har lavet forslag om at regulere efter EU's nyeste regel, kun står for tre procent af de ål, der dør som følge af menneskelig aktivitet.

Man kan så spørge sig selv, om Danmarks Naturfredningsforening virkelig mener, at ålens fremtid bliver afgjort af, om disse tre procent bliver reduceret til én eller til to procent?

En død for endnu et erhverv

Bundgarnsfiskerne kan i hvert fald garantere for, at det er afgørende for fiskeriet, at de kan fiske, når der er mulighed for det.

Ålene migrerer fra slutningen af august til en gang i februar. Fiskeriet har sin vigtigste indsats i september, oktober og november.

Med de regler, der har været gældende indtil nu, er der lukket for fiskeriet i december, januar og februar. Der vil derfor altid være en betragtelig del af ålene, som udvandrer uden at blive udsat for fiskeri.

Der er også tegn på, at en stigende andel af ålene migrerer senere på året, end det tidligere har været tilfældet, muligvis som reaktion på klimaændringer. Det er formodentlig også derfor, at vi nu ser en begyndende genopbygning af bestanden.

Med en nedlukning af ålefiskeriet i november, som nu er blevet foreslået af ministeren, vil en betragtelig del af ålebedrifterne blive nødt til at lukke. Hvis oktober også kommer med, vil det være den endelige afslutning på endnu et erhverv i Danmark.

Og det vil garanteret ikke have nogen målbar effekt på ålebestanden.

Men det bekymrer tilsyneladende ikke Danmarks Naturfredningsforening, der jo heller ikke bliver berørt af konsekvensen af deres egen indstilling. Det må være dejligt nemt at leve med konsekvenserne, så længe man ikke skal leve af dem.