Fokus tilbage på kerneforretningen

Debattører og politikere har hævdet, at denne udvikling er et resultat af en forkert strategi. Mange vil hævde, at landbruget må tilbage til tidligere tiders mangfoldighed. Der må med andre ord en ny strategi på bordet. Set fra mit skrivebord er dette helt forfejlet. Strukturtilpasning er en nødvendighed for et heltidslandbrug.

Henrik Zobbe
Institutleder, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

Af Henrik Zobbe
Institutleder, Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den globale økonomiske afmatning, den finansielle krise og den efterfølgende gældskrise har sat sig sine spor i Danmark. Både den økonomiske og politiske dagsorden har været præget af krisestemning og refleksioner over tidligere tiders doktriner og handlemåder. Landbruget er ingen undtagelse. Mange har sat spørgsmålstegn ved erhvervets bæredygtighed og overlevelsesmuligheder. Et af de forhold, der har været ivrigt diskuteret, er landbrugets kraftige strukturudvikling, som har resulteret i få og store landbrug med specialiseret og koncentreret produktion.

Debattører og politikere har hævdet, at denne udvikling er et resultat af en forkert strategi. Mange vil hævde, at landbruget må tilbage til tidligere tiders mangfoldighed. Der må med andre ord en ny strategi på bordet. Set fra mit skrivebord er dette helt forfejlet. Strukturtilpasning er en nødvendighed for et heltidslandbrug.

Faldende bytteforhold
Landbrugets økonomi og udvikling afhænger overordnet af de enkelte landmænds evne til at strukturtilpasse deres landbrugsbedrift til den generelle økonomiske og teknologiske udvikling samt til de politiske rammevilkår. Et karaktertræk ved landbrugets markedsforhold er, at den enkelte landmand agerer på et fuldkomment konkurrencemarked, der blandt andet er karakteriseret af, at han ikke selvstændigt kan bestemme prisen. Prisen er givet, og landmanden må derfor over tid tilpasse produktionen til de altid gældende prisforhold.

Landbrugets store udfordring er, at erhvervet står over for et faldende bytteforhold (forholdet mellem priserne på output og priserne på input). Fødevarer er et nødvendighedsgode. Det betyder, at indkomstfremgang og prisfald kun i begrænset omfang resulterer i en større mængdemæssig efterspørgsel. Prisen på input bestemmes af priserne på produktionsfaktorerne jord, kapital og arbejdskraft. Disse priser følger den generelle prisudvikling. Det faldende bytteforhold skyldes, at prisstigningerne på output har været mindre over tid end prisstigningerne på input.

Landmandens tre valgmuligheder
Som følge af dette står landmanden reelt over for tre valgmuligheder: 1) Drive landbruget intensivt og strukturtilpasse bedriften til det faldende bytteforhold samt de reguleringer, samfundet vedtager, gennem optimering af produktionen og minimering af omkostningerne. 2) Drive landbruget mindre intensivt og vælge at blive deltidslandmand ved at øge husstandsindkomsten gennem lønarbejde (eget og ægtefælles), anden virksomhed eller sociale ydelser. 3) Forlade erhvervet hurtigst muligt.

Udfordringen for heltidslandmanden er altså optimal mængdetilpasning. Nøgleordet er produktivitetsstigninger, hvilket vil sige en større mængde output produceret med den samme mængde input eller den samme mængde output produceret med en mindre mængde input. I princippet skal det langsigtede fald i bytteforholdet modsvares ved en tilsvarende stigning i produktiviteten.

Luften er gået af ballonen
Frem til omkring år 2000 var dansk landbrug verdensmestre i produktivitet. Produktivitetsvæksten var stor nok til at opveje bytteforholdsforringelserne, og de var relativt større end det, der blev præsteret af andre landes landbrug, hvilket gavnede erhvervets konkurrenceevne. Siden år 2000 er det gået skævt med produktiviteten. Luften er gået ud af ballonen, og konsekvensen har været en presset indtjening og faldende konkurrenceevne. Årsagerne til dette er mange og skal blandt andet findes i en lidt for let adgang til kapital, der har resulteret i investeringer, der ikke har gavnet bundlinjen.

Fokus skal tilbage på kerneforretningen. Strukturtilpasning og produktivitet er opskriften på dansk landbrugs vej ud af krisen. Det tabte land skal genvindes, og erhvervet skal tilbage på skamlen og kåres som verdensmester i produktivitet. Præcis som i de gode gamle dage.

Mød hele Altinget | Fødevarers debatpanel her.