Food Nation: Dansk fødevaresikkerhed gavner hele verden

Af Lise Walbom
Direktør, Food Nation
Hvad har sundhed i den voksende indiske befolkning og den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU tilfælles?
Begge er eksempler på, hvordan vi i Danmark i dag høster frugten af mange års målrettet arbejde med at højne fødevaresikkerheden.
For når danske virksomheder hjælper indiske mejerier med teknologi, der gør det muligt at identificere urenheder i mælk, hjælper de samtidig med at sikre, at mælken, der er en af de vigtigste proteinkilder for den indiske befolkning, har den rette kvalitet.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Og når den danske fødevareklynge har svært ved at få armene ned over frihandelsaftalen mellem Japan og EU, skyldes det, at Japan om noget land i verden går op i fødevaresikkerhed, som vi i Danmark udmærker os på i særlig grad.
Madspild for milliarder
Dansk fødevaresikkerhed er noget, vi skal være stolte af. Ikke bare fordi det er godt for økonomien, men også fordi det kan bidrage til at løse nogle af de globale udfordringer, vi står overfor.
Mens mennesker dør af sult på den sydlige halvdel af kloden, smider vi på den nordlige halvdel af kloden hvert år mad ud for svimlende beløb.
Lise Walbom
Direktør, Food Nation
Mens mennesker dør af sult på den sydlige halvdel af kloden, smider vi på den nordlige halvdel af kloden hvert år mad ud for svimlende beløb.
Ifølge FN sulter hver niende verdensborger lige nu, og hvert fjerde barn får ikke den rette næring til at vokse.
Samtidig konkluderer en rapport fra det internationale konsulenthus Boston Consulting Group, der er udarbejdet i samarbejde med State of Green og Food Nation, at en tredjedel af al mad i verden går til spilde, enten som madspild hos forbrugerne eller som fødevaretab i produktion og logistik fra jord til bord.
Det svarer til 1.200 milliarder amerikanske dollars. Det er ikke godt nok!
Og derfor er det godt, at FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling 12.3 sætter et mål om at halvere fødevaretab og -spild inden 2030.
I Danmark har vi som et af de ledende lande inden for fødevaresikkerhed en forpligtelse til at dele vores innovative og højteknologiske løsninger med hele verden, så vi kan skabe en mere balanceret og bæredygtig udvikling.
Foregangsland for fødevarer
Når vi i Food Nation møder internationale interessenter på erhvervsfremstød rundtomkring i verden, eller når de kommer og besøger os i Danmark, kan vi fremhæve det stærke danske kontrolsystem og en unik fødevaresikkerhed og -kvalitet, der altid er til at stole på.
Vi er ikke kommet sovende til denne stærke position. Det er målrettet arbejde, der kræver konstant fokus på at finde nye og bedre løsninger på de udfordringer, vi står overfor.
Men den danske fødevareklynge har en lang og stærk tradition for at arbejde sammen på tværs af de forskellige led i værdikæden og i et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, private aktører og vidensinstitutioner.
Dette afsæt er et utroligt godt udgangspunkt for at udvikle endnu flere værdifulde produkter og løsninger, der sikrer, at vi også i fremtiden kan bidrage med seriøse løsninger på de globale fødevareudfordringer, vi står overfor.
Og så kan vi samtidig styrke vores position som samarbejdspartner til gavn for eksporten og den danske økonomi. Det er en vaskeægte win-win.
Den gode case
I Food Nation har vi løbende kontakt med mange fra alle dele af verden, der har interesse i, hvordan vi er kommet så langt i Danmark, hvad angår fødevaresikkerhed og -kvalitet.
Vi præsenterer de gode cases, der danner grundstenen for Danmarks samlede styrkeposition, for fødevaresikkerhed og -kvalitet.
Tag fat i os, hvis du har en særlig vinkel på, hvordan Danmark lykkes med at holde positionen som ledende fødevarenation inden for fødevaresikkerhed og -kvalitet, så deler vi også din case.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april











