Debat
Forårspakken II må på bordet
19. maj 2005 kl. 09.04, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Regeringen glæder sig formentlig stadig over forårsplanens gunstige effekter på dansk økonomi, som var timet perfekt til at sikre en behagelig valgsejr. Glæden over fortidens sejre kan imidlertid ikke dække over, at regeringen lever på forbrugernes nåde. Det er forbrugernes optimisme og fremtidstro båret af robust indkomstvækst, stigende huspriser og ikke mindst ekstremt lave renter, som holder hånden under dansk økonomi lige nu.
Uden den ville Danmark uden stort besvær ligne flere af de lande, som vi helst ikke sammenligner os med syd for grænsen.
De seneste nøgletal for dansk økonomi, som i går blev kronet med det laveste handelsoverskud i 58 måneder, minder om, at udkastet til Forårsplan II ikke skal arkiveres alt for langt borte, men at der tværtimod kan være behov for at stive forbrugernes optimisme yderligere af i løbet af de kommende måneder.(...) Forårsplanens skattelettelser og den verserende debat om yderligere skattelettelser handler i sidste instans om én ting, som er at omforme økonomisk styrke til nye muligheder. Nogle af de muligheder skabes, fordi der bliver frigjort flere penge til forbrug og dermed til efterspørgsel efter nye typer af varer og tjenester. Andre fordi erhvervslivet investerer i at udvikle nye varer og tjenester, så der skabes nye job og job med et større videnindhold. Alt det kan den offentlige sektor understøtte med rigtige investeringer i forskning, uddannelse, velfærd og vækst. Derfor er der ingen grund til at ryste på hånden over, at overskuddet på handelsbalancen nu er vigende, som de nye handelstal peger på. Tallene rummer i sig selv den gode nyhed, at et lavere handelsoverskud afspejler, at danskerne atter har fået lov at forbruge lidt mere. Den svage eksportudvikling skal der imidlertid holdes øje med, for den kan være et strukturelt svaghedstegn, hvis den ikke blot afspejler, at vi har valgt at binde os til euroområdet, som efterhånden befinder sig i strukturel lavvækst. Vi er heldigvis i den situation, at vi har økonomisk styrke til at gøre noget, hvis væksten svigter. Det er forskellen på Danmark og euroområdet.Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april












