Debat

Forsker: Mere plantemad kræver bredt samarbejde fra rødder til butiksreoler

Plantefonden er et godt skridt på vejen til at få danskerne til at spise mere plantebaseret. Men hvis vi skal nå i mål, skal grundlæggende forskning og viden ud at arbejde i marken, i gartnerierne, på markedet og hos forbrugerne, skriver Anna Haldrup.

Uden forbrugerne skaber vi ikke den fødevarerevolution, kloden har brug for. Vi kan finde på nok så mange nye afgrøder og produkter. I sidste ende er det forbrugere, der trækker og sikrer den grønne revolution, skriver Anna Haldrup.
Uden forbrugerne skaber vi ikke den fødevarerevolution, kloden har brug for. Vi kan finde på nok så mange nye afgrøder og produkter. I sidste ende er det forbrugere, der trækker og sikrer den grønne revolution, skriver Anna Haldrup.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Anna Haldrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal spise mere plantemad. Det står heldigvis klart for de fleste. Men hvordan får vi skabt sammenhæng fra de danske producenters marker og gartnerier til forbrugernes tallerkener, så vi også i praksis spiser mere plantebaseret? Her er det afgørende, at der samarbejdes bredt – og med et tæt samspil mellem forskning og praksis.

Opgaven er vigtig og så omfattende, at den skal løses i et bredt samarbejde.

Alle led har brug for hinanden i denne omstillingsopgave. For uden succesfuld dyrkning af de rette afgrøder med de rette fødevarekvaliteter, får vi ikke mere dansk plantemad på tallerkenen.

Anna Haldrup
Institutleder, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Plantefond er et skridt i den rigtige retning

Et vigtigt skridt på vejen var efterårets landbrugsaftale, der blandt andet førte til etableringen af Plantefonden, som med 675 millioner kroner frem mod 2030 skal sikre flere satsninger på plantebaserede fødevarer i dansk landbrug og fødevaresektoren.

På Københavns Universitet er plantebaserede fødevarer et meget stort indsatsområde med mange institutter involveret. Derfor ser vi også Plantefonden som et helt centralt tiltag. Jeg har stor tillid til, at fonden vil kunne skabe varige resultater – ud fra en overbevisning om, at fonden er et af de "missing links", som for alvor kan sætte skub i udviklingen, fordi den kan målrette investeringer til konkret handling i alle led fra jord til bord.

Alle led har brug for hinanden i denne omstillingsopgave. For uden succesfuld dyrkning af de rette afgrøder med de rette fødevarekvaliteter, får vi ikke mere dansk plantemad på tallerkenen. Men vi har også brug for både startups og etablerede virksomheder, der kan nytænke, udvikle og forarbejde afgrøderne til lækre, attraktive produkter, så supermarkederne og kantinerne vil tage dem ind på deres hylder.

Andre væsentlige led er forskningsbaseret viden om planternes forarbejdning, plantebaseret madlavning, smag og tekstur og om sundhedsaspekter. Det er en forudsætning for, at forbrugere, kantiner og restauranter kokkererer mere grønt, og at vi alle spiser mere plantebaseret kost.

Grundlæggende forskning og viden skal ud at arbejde – i marken, i gartnerierne, på markedet og hos forbrugerne. På den måde kan vi styrke den grønne omstilling og skabe vækst på området.

Anna Haldrup
Institutleder, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Universiteterne har en vigtig opgave

Et helt essentielt led er forbrugerne. Uden dem skaber vi ikke den fødevarerevolution, kloden har brug for. Vi kan finde på nok så mange nye afgrøder og produkter. I sidste ende er det forbrugere, der trækker og sikrer den grønne revolution. FN's klimapanel er ikke i tvivl: Forbrugerrettede strategier kan give potentielt meget store CO2-reduktioner.

På universiteterne ser vi det som vores opgave at bidrage til den forskningsbaserede grønne omstilling og udbredelsen af afgrøder til fødevarer, forarbejdningen og udviklingen af nye plantebaserede produkter og ændrede indkøbs- og madvaner, både når vi spiser hjemme og ude.

Københavns Universitet har i det tværgående initiativ "Green Solutions Centre" samlet sine grønne forskningsbaserede indsatser – med naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, jura og humaniora ombord. Alle universiteter i Danmark er desuden gået sammen om etablering af et center, START, som skal styrke og koordinere grundforskningen på området.

Vi kommer til at arbejde endnu mere intenst med forskning i plantemad – ikke mindst inden for det nyemissionsorienterede partnerskab AgriFoodTure. Her skal vi sammen med de øvrige universiteter, vidensinstitutioner og erhvervet sætte retning i den grønne omstilling inden for landbrug og fødevarer – med en bevilling på 200 millioner kroner fra Innovationsfonden i ryggen.

Her er netop plantebaserede fødevarer et af hovedtemaerne med oplagte muligheder for et spinoff til den nye Plantefond. Når samtidig en privat fond som NNF nu også sætter fokus på plantemaden, er der håb om nye gennembrud. De plantebaserede råvarer er langt mere komplekse og forskelligartede end mælk og kød. Derfor kræves der både meget forskning og innovation samt dialog mellem spillerne for at sikre, at ændringerne fungerer og slår igennem i hele fødevareværdikæden.

Initiativerne vil på hver sin måde kunne skabe banebrydende gennembrud i omstillingen til plantebaserede fødevarer.

Forskningen skal ud i marken og gartnerierne

Der er med andre ord stort potentiale og mange forskellige brikker, der skal rykkes gennemtænkt og koordineret på, før vi ser de ønskede fremskridt og mange spørger: Hvem skal rykke først?

Her er plantefonden helt central. Vi kan optimere hvert enkelt led, men hvis vi ikke arbejder tæt sammen og koordinerer initiativerne, kan vi ikke rykke gennem hele kæden og skabe forandringen.

For mig er der ingen tvivl om retningen: Grundlæggende forskning og viden skal ud at arbejde – i marken, i gartnerierne, på markedet og hos forbrugerne. På den måde kan vi styrke den grønne omstilling og skabe vækst på området. Nye produkter. Mere plantemad i kantinen. Flere hyldemeter i butikkerne. Nye virksomheder og arbejdspladser. Et nyt eksportområde for danske fødevarer. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Haldrup

Institutleder, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, fhv. direktør, Forsknings support, Carlsberg Research Laboratory
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1992), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00