Forstå seks af de sidste slag i slutspurten om EU’s landbrugsreform

Torsdagens sene marathon-forhandlinger om en kommende landbrugsreform i Bruxelles mundede ikke ud i en endelig aftale.

Nu tager parterne en tænkepause, inden de gør et nyt forsøg på at sætte et endeligt punktum.

Altinget guider dig her igennem seks af de slag, som stadig udestod torsdag mellem Kommissionen, EU-Rådet og Europa-Parlamentet, hvor også danske landmænd har masser på spil.

Hjørner med natur og støtte

For Danmark har det længe været en mærkesag at få gennemført den såkaldte bruttoarealmodel, der gør det muligt for landmænd at have små lommer med natur på sine marker uden at miste landbrugsstøtte.

Selv i de sidste timer må Danmark dog kæmpe imod udvandinger og bureaukratiske benspænd, som Kommissionen har lagt på bordet. Blandt andet har Kommissionen forsøgt at sætte en formulering ind, der hedder, at det ikke må hindre landbrugsaktivitet væsentligt på arealet.

Danmark prøver at få lande som Tyskland, Holland, Irland og Frankrig med på, at der er behov for en klar tekst, fordi hvis der først opstår uklarhed og usikkerhed, så vanskeliggør det både administrationen, men kan også gøre landmændene så usikre på, om de risikerer at miste deres landbrugsstøtte, at de ikke tør lade naturen vokse frit. 

Mere støtte til små landbrug

Det er en kæphest for den polske kommissær Janusz Wojciechowski, men også Europa-Parlamentet presser på for at forpligte medlemslandene til at omfordele støtte mellem på den ene side små og mellemstore landbrug og på den anden side de store landbrug.

Europa-Parlamentet foreslår, at 12,5 procent af landbrugsstøtten i hvert enkelt land skal omfordele støtten, mens ministerrådet har tilbudt 7,5 procent.

Mange medlemslande mener, at der i forvejen er rigeligt med ordninger, der omfordeler penge mellem landmænd, og de er modstandere af at blive pålagt en ny procentsats fra Bruxelles herom.

Et land som Østrig har arbejdet ihærdigt for at gøre det muligt som land at blive undtaget, hvis man omfordeler på anden vis. Også lande som Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Holland bakker op om, at der skal være fleksibilitet for landene til selv at vælge, hvordan man tilgodeser de små og mellemstore landmænd. Andre metoder kan være støttelofter eller procentvis at reducere støtten over et vist beløb, som også eksisterer i dag.

Sociale krav

Europa-Parlamentet har indtil nu vist sig særdeles standhaftig i sit ønske om at bruge landbrugsreformen som en platform til at modvirke dårlige og kummerlige arbejdshold i landbrugssektoren.

Parlamentet har foreslået, at landbrugsstøtte skal være betinget af, at landmændene overholder forskellige lovgivninger om arbejds- og ansættelsesforhold, og selv om det måske ikke ender der, så kan det blive nødvendigt med en form for indrømmelse eller imødekommelse overfor parlamentet her.

Mens mange medlemslande er arge modstandere af at blande socialpolitik ind i landbrugspolitik, så har den danske landbrugsminister Rasmus Prehn (S) ytret sig positivt, så længe det kan fungere side om side med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Rådet har foreslået, at man i første omgang kan øge rådgivningen om de sociale regler på bedrifterne og så revurdere situationen igen i 2026.

Grønne krav

Det har længe været velkendt, at Europa-Parlamentet ønsker at øremærke 30 procent af den direkte landbrugsstøtte til etårige grønne indsatser, de såkaldte eco-schemes. Ministerrådet ønsker at lande på 20 procent.

Forventningen er, at der nok skal kunne findes frem til en procentsats, hvor der måske kan blive forhandlet om en mildere overgangsperiode, men det diskuteres også stadig, hvor meget der skal til, før noget opfylder kriterierne for at være grøn.

Blandt andet diskuteres det, om den såkaldte “bjergstøtte” også skal kunne tælle delvist med som grøn indsats under landdistriktspolitikken. Det vil være en stor fordel for lande med store bjergområder, men det er ikke noget, eksempelvis Danmark er tilhænger af.

Mange medlemslande er også stadig optaget af, hvad der sker med de store beløb i ordningerne under eco-schemes, hvis landene ikke lykkes med at få alle pengene brugt i den første kasse. Om de penge ryger tilbage i Kommissionens kasse, eller landene vil kunne få lov at kanalisere de penge over i andre grønne indsatser.

Endelig kan det også få stor betydning, hvilke muligheder medlemslandene har for at modregne nogle af de grønne tiltag, der gøres andre steder som i landdistriktspolitikken, i det overordnede krav om de grønne indsatser.

Krav om god stand for jord

Som del af EU’s landbrugspolitik er der krav om blandt andet “god landbrugs- og miljømæssig stand for jord”, de såkaldte GLM-krav, som man skal leve op til for at få støtte.

Forhandlingerne berører flere af disse krav, hvor Europa-Parlamentet presser på for ændringer, der kan hjælpe biodiversitet og vandmiljø.

Eksempelvis er der i dag krav om to meter bræmmer langs vandløb og søer, der blandt andet skal sikre mod udvaskning af nitrater fra landbruget. Europa-Parlamentet ønsker som minimum at øge kravet til tre meter.

Desuden har Europa-Parlamentet fremlagt et ønske om at lade landmænd forpligtes til at skifte afgrøde på marker hvert år. Det er en stor ændring i forhold til den måde, mange landmænd i dag driver landbrug på.

Ministerrådet og Europa-Parlamentet er desuden uenige om, hvor meget af et landbrugsareal på en bedrift, der som minimum skal være ikke-dyrkede arealer. Ministerrådet har foreslået tre procent. Europa-Parlamentet ønsker fem procent. Der er også fortsat tovtrækkeri om, hvad der kan tælle med som ikke-dyrkede arealer.

Opkøb af sukker

I 2017 afskaffede EU kvoter på sukker, men nu ønsker Europa-Parlamentet at indføre en ordning, der betyder, at medlemslande for EU’s regning kan opkøbe sukker i krisesituationer, såkaldt intervention.

De fleste lande, inklusive Danmark, bifalder ikke dette, men et land som Frankrig påpeger, at priserne på sukker er hårdt ramt, siden kvoterne blev afskaffet, og det derfor kan være en god idé at hjælpe de landmænd, der producerer sukker.

Europa-Parlamentet har generelt haft en del ønsker til, hvordan EU skal have flere håndtag til at styre priserne. Både ministerrådet og Kommissionen forholder sig skeptiske hertil, og ifølge mediet Politico er det lykkedes rådets forhandlere at få fjernet tilsvarende tanker for fjerkræ, får og svinekød fra parlamentets ønskeliste.

Artiklen er baseret på flere baggrundssnakke og det europæiske medie Politico. Der er ikke i artiklen taget højde for eventuelle kompromisser indgået i forhandlinger natten mellem torsdag og fredag.