Fra simpel servering til fingrene i farsen

Er skolemåltider blot noget, der skal serveres, eller er mad, måltider og alle dets aspekter samtidig en kilde til læring? 

AAU-MENU´s forskning peger i retning af det sidste.

Dorte Ruge, Pernille M. Dyg, Mette V. Mikkelsen, Helene C. Reinbach og Bent E. Mikkelsen
Forskningsgruppen MENU, Aalborg Universitet, København.

AF Dorte Ruge, Pernille M. Dyg, Mette V. Mikkelsen, Helene C. Reinbach og Bent E. Mikkelsen
Forskningsgruppen MENU, Aalborg Universitet, København.

Mad på skolen er højt på agendaen for tiden.

Børn spiser usundt, overvægt og fedme er udbredt og børns maddannelse for ringe. Mange børn har i dag kun begrænset viden om, hvor maden kommer fra, og deres kompetencer inden for madlavning er væsentligt forringet.

Manglende kompetence i forhold til mad er en vigtig determinant for at skabe sunde madvaner i det daglige og dermed for mindsket ulighed i sundhed.

Folkeskolereform nytænker mad i skolen 
Samtidig bliver skoledagene længere, og den nye folkeskolereform introducerer nye læringsinstrumenter. Det har betydet fornyet interesse for den måde, vi tænker mad på skolen.

Er skolemåltider blot noget, der skal serveres, eller er mad, måltider og alle dets aspekter samtidig en kilde til læring? 

AAU-MENU’s forskning peger i retning af det sidste.

På baggrund af et konferencebidrag til ”Bondegården som læringsrum” (Lernort Bauernhof), der blev afholdt i sidste uge i Cloppenburg i Tyskland, ridser forskerne nogle lærings-, dannelses- og sundhedsperspektiver op for de nye typer af læringsrum, der opstår med aktiviteter som skolehaver, smagstræning, gårdbesøg og køkkenkurser.

AAU-MENU’s forskning om de skolebaserede læringsrum sker i forskningsprojekterne SoL, LOMA, Learning-over-Lunch (LOL) og Farm2School i form af smagsuddannelse, elevdeltagelse i tilberedning af skolemad, landbrug og skolehaver som læringsrum og meget mere.

De nye læringsrum bliver snart særlig interessante, fordi EU s skolefrugtsystem snart forventes at komme til at omfatte ikke bare frugten, men også aktiviteter som skolehaver og smagsuddannelse: de såkaldte ’ledsageforanstaltninger’.

Helhedsorienteret tilgang 
Den nye folkeskolereform rummer mulighed for at tilrettelægge undervisning, der i højere grad aktiverer eleverne, hvilket er positivt for børn og unges sundhed.

Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og integrere læring, maddannelse og sund skolemad i en mere helhedsorienteret tilgang, der både fremmer levevilkår og livsstil?

Er tiden ikke inde til at berige de længere skoledage med sunde måltider, der både er fulde af næring og læring?

Ikke mad som en ren serviceordning, som affodring eller trukket i en sandwich-automat, men tværtimod gennemført som en integreret del af fælles mål for skolebørn.

AAU-MENU’s forskning peger eksempelvis i retning af, at “bondegården som læringsrum” med fordel kan kombineres med sunde, lokalt baserede madordninger, hvor elevernes deltagelse står øverst på agendaen.

Fingrene i farsen 
Derfor er der brug for nytænkning og handlekraft med henblik på at udnytte det store potentiale for læring, sundhed og dannelse ved mad i skoler gennem ‘fingrene i farsen’ og ‘Hands-On-Food-Activities” (HOFAs), som forskerne ynder at kalde det.

Med de nye muligheder i skolereformen, i EUs skolefrugtordning og med den store interesse, der er rundt omkring i skoler, børnehaver og lokalsamfund for at få skolehaver, smagstræning, maddannelse og ud-af-skolen-læring på programmet, er der gode muligheder for skabe en ny aktiv mad-, måltids- og sundhedspædagogik i danske skoler.