Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning

Af Helene Regnell og Iben Krog Rasmussen
Hhv. formand og direktør for Frej

Kød og animalske produkter udleder i gennemsnit mere CO2 end plantebaserede fødevarer. Vi skal alle skære ned på vores kødforbrug, hvis vi skal spise mere bæredygtigt. Der er intet kontroversielt i det. Selv direktøren for Danish Crown påpeger i sit indlæg i Altinget, at danskerne skal skære ned på kødforbruget.

Det var derfor prisværdigt, da den tidligere fødevareminister med flere 29. oktober lancerede strategien for grønne indkøb i staten og ambitionen om mindre kød i statens kantiner. Måden, det blev gjort på, var dog ærgerlig.

Regeringen forslog, at vi skulle reducere mængden af kød i statens kantiner ved at have to vegetardage. Det er en ærgerlig måde, da vegetardage skaber et 'os og dem' og ikke får alle med på ’spis mere bæredygtigt'-rejsen.

Når vi siger, at det er en vegetardag, så er fokus på, at i dag er noget fravalgt.

At spise mere klimavenligt er ikke forbeholdt vegetarer, og ordet vegetardag skræmmer massen væk. 

At indføre dyrevelfærdsmærker og lave kommunikationskampagner om, at danskerne skal købe dyrevelfærdsmærket kød, uden at gøre det i egne offentlige kantiner er for hyklerisk.

Helene Regnell og Iben Krog Rasmussen
Hhv. formand og direktør for Frej

Fokus på det, der ikke er der
Erfaringer fra Bispebjerg Hospitals grønne madomstilling viser, at hvis man siger til patienter, at i dag er menuen en sommertærte med friske lammefjordsgulerødder og broccoli, så synes patienterne, det lyder og smager frygtelig skønt med sådan en sommertærte. Men hvis selvsamme sommertærte bliver serveret som en vegetartærte, så smager tærten pludselig kedeligt. Der bliver råbt: ”Hvor er baconen henne?!”

Videnskabelige studier fra World Resource Institute bakker op om dette og finder, at hvis man kalder en ret for ’vegetarisk’ på en menu, så vælger halvdelen retten fra, i forhold til hvis selvsamme ret er beskrevet på baggrund af sit indhold eller smag. I et andet forsøg fra World Resource Institute i samarbejde med restaurantkæden Panera ændrede de navnet på kædens suppe fra ’Low Fat Vegetarian Black Bean Soup’ til ’Slow Simmered Black Bean Soup’, hvilket øgede salget af retten med 40 procent.

Ord som ’vegetar’ og ’kødfri’ sætter fokus på det, som ikke er der. Lad os i stedet sætte fokus på alt det skønne grønne, der følger med at spise mere bæredygtigt. Det vil skabe fællesskab og lyst til grøn mad.

Hvad er så løsningen?
Hvad bør den nye fødevareminister så gøre? Jo, vi har faktisk gjort det før i Danmark og med stor succes i kantinerne. I mange år har vi haft det økologiske spisemærke, hvor offentlige kantiner har levet op til det økologiske spisemærke med enten 30-60 procent økologi (bronze), 60-90 procent økologi (sølv) eller 90-100 procent økologi (guld).

Der har vi jo heller ikke haft økodage om tirsdagen for så at have konventionelle dage om torsdagen. Der har været en målsætning og en ramme for, at i offentlige kantiner er hovedparten økologisk. Det har givet kokkene og køkkenpersonalet den professionelle frihed til at tage de rette og lækreste frokostbeslutninger inden for de givne rammer.

Lad os for det første lave et krav om, at kød og mejeriprodukter i offentlige kantiner kommer fra kød, der har statens egne dyrevelfærdsmærker. At indføre dyrevelfærdsmærker og lave kommunikationskampagner om, at danskerne skal købe dyrevelfærdsmærket kød, uden at gøre det i egne offentlige kantiner er for hyklerisk.

Klimaspisemærker
Lad os for det andet sætte ambitiøse mål for kantinernes CO2-reduktion. Et guld, sølv og bronze-mærke for hvor klimaudledende frokostmåltidet er.  

Det er svært at måle fødevarers klimabelastning, men arbejdet er i gang - blandt andet med Concitos klimadatabase. Med bestræbelser om at nå det overordnede mål samt ”klimaspisemærker” har kokke og køkkenpersonale hver dag en vis frihed til at kreere 800.000 lækre, bæredygtige måltider.

Vi fjerner et ’os og dem’ og minder om, at en ret med kikærter og kålhoveder kan beskrives for, hvad det er, i stedet for hvad det ikke er. 

Til sidst et hjerteligt velkommen til den nye fødevareminister.