Debat

Gårdbesøg kan skabe maddannelse hos børn

KRONIK: Samarbejde mellem skoler og landbruget kan være med til at give børn en forståelse for maden, naturen og bæredygtig udvikling, skriver ph.d. Pernille Malberg Dyg.
Gårdbesøg og et tættere samarbejde mellem landmænd og lærere gennem skolen kan aktivere børn til at få en direkte forståelse og potentiel interesse i, hvordan deres fødevarer produceres, skriver ph.d. Pernille Malberg Dyg.
Gårdbesøg og et tættere samarbejde mellem landmænd og lærere gennem skolen kan aktivere børn til at få en direkte forståelse og potentiel interesse i, hvordan deres fødevarer produceres, skriver ph.d. Pernille Malberg Dyg.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er dog behov for, at der udvikles undervisningsmateriale, som gør disse forslag mere konkrete, og at lærere, der skal i gang med at implementere skolereformen, bliver bedre klædt på til dette samarbejde og til at arbejde med landbrugsemner og bæredygtig udvikling i forhold til landbrug og mad.

Pernille Malberg Dyg
Ph.d. ved Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring, Aalborg Universitet
Fakta

Farm2School 

Forskningsprojektet Farm2School er et resultat af et 3-årigt forskeruddannelsesforløb gennemført i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol og Forskningsgruppen MENU ved Aalborg Universitet (AAU) under supervision af Professor Karen Wistoft, Aarhus Universitet og Professor Bent Egberg Mikkelsen AAU.

 


Kilde: Aalborg Universitet
Af Pernille Malberg Dyg
Ph.d. ved Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring, Aalborg Universitet 
 
Kan vi skabe maddannelse gennem tættere samarbejde mellem landbrug og skole?

Samarbejdet mellem skoler og landbruget kan være med til at give børn en forståelse for maden, naturen og bæredygtig udvikling. Fire casestudier og en bredere analyse af udviklingsmulighederne i landbrugs- og skolesamarbejde giver bud på, hvordan samarbejdet kan se ud og kobles til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Det viser ny forskning fra AAU-MENU på Aalborg Universitet.

I vores globaliserede og urbaniserede verden er forbrugere, især børn, i stigende grad frakoblet en forståelse for, hvordan og hvor deres fødevarer produceres. Sammenhænge omkring hvordan vores kostvaner og valg påvirker sundhed, miljø, landbrug og andre etiske dilemmaer som dyrevelfærd og fair trade er svær at gennemskue.
 
Gårdbesøg og et tættere samarbejde mellem landmænd og lærere gennem skolen kan aktivere børn til at få en direkte forståelse og potentiel interesse i, hvordan deres fødevarer produceres i landbruget og til at få en tilknytning til landmænd, som autentiske lærere og eksperter.
 
I mit netop afsluttede ph.d.-projekt har jeg undersøgt forskellige skole- og landbrugssamarbejder i Danmark, og motivation, læringsmål og værdier blandt landmænd og lærere, som arbejder sammen for at fremme børns forståelse for mad, natur, landbrug og bæredygtighed. Ph.d. studiet er baseret på fire casestudier og en gennemgang af danske undervisningsmaterialer inden for fødevarer, landbrug og bæredygtighed.

Resultaterne viser, at hvad der motiverer landmænd og lærere til at samarbejde, er evnen til at give elever en tættere tilknytning til natur og landbrug samt en forståelse for og interesse i fødevarer, landbrug og økologi og dermed ideelt set kvalificere deres fremtidige forbrugsvalg.
 
Der skal følges op på undervisning
Gårdbesøg og elevernes egne eksperimenter på gården og i klassen har til mål at påvirke maddannelse og forståelse for økologi og landbrug. Andre vigtige læringsmål er at bidrage til elevernes sociale færdigheder og faglige forståelse af komplekse teoretiske termer gennem virkelighedsnære aktiviteter. Gårdbesøg er mest effektive, hvis de er koblet til projektforløb eller konkrete aktiviteter på gården - for eksempel en skolehave eller elevernes egne undersøgelser.
 
Det er også vigtigt, at der bliver fulgt op på besøget i klasseværelset før og efter gårdbesøget og henvist til det senere i løbet af grundskolen. Muligheden for at se flere typer gårde, andre produktionsled og at arbejde med holdninger, refleksion og visioner omkring mad og landbrug er vigtigt for at engagere eleverne indenfor mad og landbrug.
 
Undervisningen vil på den måde også kunne give eleverne handle-kompetence og en forståelse for fødevaresystemet bredere og for bæredygtighedsproblematikker. 

Selv om der er en række barrierer for samarbejdet, såsom tid og transport og i mindre grad økonomi, er fordelene væsentlige ifølge lærere, landmænd og elever.
 
Internationale studier og praksis viser, at der er mange muligheder i at undervise om bæredygtig udvikling, bæredygtighed og fødevaresystemer kombineret med skolehaver, virksomheds- og gårdbesøg helt ned i indskoling. Denne vinkel er dog i vid udstrækning forsømt i de danske cases, og undervisningsmaterialer, der omhandler de globale fødevaresystemer og bæredygtighed indenfor landbrug og fødevarer, mangler. Dette til trods for at værdier og adfærd omkring bæredygtighed og mad udvikles tidligt.
 
I ph.d.-projektet opstilles en række forslag til, hvordan man kan koble samarbejde med landbruget og andre virksomheder med læring omkring bæredygtighed, medborgerskab og opnå en række faglige mål i folkeskolen.
 
Der er dog behov for, at der udvikles undervisningsmateriale, som gør disse forslag mere konkrete, og at lærere, der skal i gang med at implementere skolereformen, bliver bedre klædt på til dette samarbejde og til at arbejde med landbrugsemner og bæredygtig udvikling i forhold til landbrug og mad. 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Egberg Mikkelsen

Professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 1999), cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1984)

0:000:00