Jesper Pagh
Niels Søren RasmussenDLG foretager vagtskifte i topledelsen
Jesper Pagh, 44, bliver ny Group COO i DLG-koncernen og indtræder samtidig i koncerndirektionen.
Det sker efter at den hidtidige COO, Niels Søren Rasmussen, af personlige årsager har besluttet sig for at fratræde sin stilling.
Det oplyser DLG i en pressemeddelelse.
Pagh kom til DLG i 2004 og har siden haft flere forskellige ansvarsområder i koncernen. I 2013 blev han udnævnt til vicekoncerndirektør med ansvar for koncernens aktiviteter inden for foder og husdyrernæring, og siden 2019 har han været koncerndirektør samt kommercielt ansvarlig i Danmark.
Handling bag ordene
Gennem de seneste år har Jesper Pagh været en central del af DLG's bestræbelser på at skabe bæredygtige løsninger til kunder og ejere i landbruget. Da DLG som det første landbrugsselskab i Europa begyndte at klimadeklarere sine foderblandinger, var det ham, der stod i spidsen for projektet.
Han forbereder sig nu på at skulle få virksomhedens bæredygtighedsplan til at gå fra skrivebord til virkelighed:
"Jeg ser frem til samarbejdet med kolleger fra hele koncernen og til at fortsætte med at udbygge DLG's stærke position som et af Europas førende landbrugs- og energiselskaber herunder at stå i spidsen for at implementere den bæredygtighedsplan, vi netop har offentliggjort. Jeg glæder mig til at sætte handling bag ordene gennem et tæt samarbejde med både kunder, kolleger og eksterne samarbejdspartnere," siger Jesper Pagh.
DLG er et andelsselskab ejet af danske landmænd og er i dag blandt Europas største landbrugsselskaber. Virksomheden er repræsenteret i 18 lande.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling















