Greenpeace: Danmark skal erkende ansvar for brasiliansk skovrydning

Af Kristine Clement
Projektleder, Greenpeace

Den brasilianske kongres udskød onsdag i sidste uge afstemningen om en lov som,  hvis den gennemføres, har potentiale til at tildele Amazonas-regnskoven et dødsstød. 

Det skete efter stort offentligt og internationalt pres. Blandt andet  har over 40 virksomheder og investorer skrevet et åbent brev og opfordret Brasiliens kongres til at afvise loven med henvisning til den alvorlige trussel, den udgør for Amazonas, regnskovens befolkning, biodiversiteten og klimaet. 

Også parlamentsmedlemmer på tværs af partier fra Storbritannien, Tyskland og Italien har opfordret Brasilien til at droppe loven.

Greenpeace kontaktede også for to uger siden Danmarks fødevareminister Mogens Jensen og udenrigsminister Jeppe Kofod med en opfordring til på Danmarks vegne at gøre det samme. Med udskydelsen af afstemningen er vores opfordring fortsat aktuel.

Skovrydning er ude af kontrol
Hvis denne lov bliver vedtaget, vil det blive endda meget svært for internationale virksomheder at købe produkter fra Brasilien og hævde, at de ikke er medvirkende til ødelæggelsen af enestående skovområder og forbrydelser mod oprindelige folk.

Der er brug for, at Danmarks regering tager dansk landbrugs medansvar for skovrydningen i Brasilien alvorligt. Der skal reageres på den stigende efterspørgsel og årsagerne bag den.

Kristine Clement
Projektleder, Greenpeace

Brasiliens regering, ledet af Jair Bolsonaro, ønsker med loven at lovliggøre millioner af hektar landområder, hvor offentlig skov er blevet ryddet ulovligt indtil 2018. Ved at belønne kriminelle organisationer med officielle skøder på den jord, de tidligere har invaderet og ryddet ulovligt, vil loven opmuntre til yderligere invasioner og skovrydning. 

Den brasilianske uafhængige forskningsinstitution, Imazon, estimerer, at loven kan føre til rydning af 16.000 kvadratkilometer skov frem mod 2027. Det er mere end det dobbelte af Sjællands areal. Brasiliens menneskerettighedsombudsmand har kritiseret lovforslaget for at favorisere kriminelle organisationer involveret i ulovlig skovrydning og væbnede konflikter. 

Skovhuggere, sojaproducenter og kvægavlere har allerede taget imod Bolsonaro-regeringens budskab som en invitation til at stjæle og rydde land. 

Skovrydningen i Brasilien er ude af kontrol. Siden målinger begyndte i 2015, er der ifølge det brasilianske rumforskningsbureau, INPE, aldrig blevet ryddet så meget skov i årets første fire måneder, som i 2020. Alene i april blev der ryddet 156 km2 regnskov, hvilket er en stigning på 61 procent fra samme måned sidste år.

Danmark skal erkende medansvar
Den stigende globale efterspørgsel på produkter som soja og kød er det grundlæggende problem, der driver skovrydningen.

Med en årlig import af 1,7 millioner ton sojaskrå til foder, heraf hele 44 procent fra Brasilien, har dansk landbrug et medansvar.

Verdens Skove udgav for nylig en rapport, der kæder importen af soja til Danish Crown, Danmarks største svinekødsproducent, sammen med skovrydningen i Sydamerika. 

Danish Crown anerkendte selv efterfølgende i et interview til Dagbladet Information, at de ikke kan dokumentere, at sojaen, de bruger, ikke kommer fra afskovede områder.

Der er brug for, at Danmarks regering tager dansk landbrugs medansvar for skovrydningen i Brasilien alvorligt. Der skal reageres på den stigende efterspørgsel og årsagerne bag den - og det må ske med politisk handling.