Tre organisationer: Her er fem anbe­falinger til genopretning af Østersøen

DEBAT: Det vil tage tid at komme Østersøens dårlige miljøtilstand til livs, og for fiskeriet bliver det ingen dans på roser. Lykkes det at få genoprettet økosystemet, vil det ikke blot være værdifuldt i sig selv, men også for fiskernes økonomi, mener tre aktører.

Af Sune Scheller, Henrike Semmler og Berit Asmussen
Projektleder i Greenpeace, seniorrådgiver for hav og fiskeri i WWF og kampagnekoordinator i Our Fish

I sidste uge blev EU's fiskeriministre enige om fiskekvoterne for Østersøen i 2020.

Danmarks minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), arbejdede frem mod målstregen aktivt for at minimere de foreslåede reduktioner fra både biologer og EU-Kommissionen.

Kritikken fra os grønne organisationer var efterfølgende kras, hvilket desværre er lidt af en tilbagevendende begivenhed. Ministeren benyttede sig dog samtidig af muligheden til at invitere til bred dialog om Østersøens fremtid.

Den bekymrende dårlige miljøtilstand i Østersøen er ikke kommet som en tyv om natten, men har været i negativ udvikling over årtier.

For fiskeriets vedkommende indtraf et trist lavpunkt i sommer, hvor EU-Kommissionen med en hasteforanstaltning måtte lukke fiskeri efter torsk i den østlige Østersø i forsøget på at redde bestanden fra et "forestående kollaps".

Torsken i den østlige Østersø er formodentlig det største skrækeksempel, men også det bedste eksempel. Lærer vi ikke af fejltagelserne her, så vil andre bestande blot følge samme vej.

Genopretningen af Østersøen kommer til at tage lang tid, og for fiskeriet kommer det alt andet lige til at kræve ofre. Men lykkes det at få genoprettet økosystemet, vil dette ikke kun være værdifuldt i sig selv – det vil på sigt også gavne fiskernes økonomi.

Mogens Jensens invitation til dialog takker vi ja til. Her er fem opfordringer, som miljøorganisationerne mener, der er helt nødvendige for at vende udviklingen i Østersøen.

Minister må lytte til biologer
Den første opfordring går på det aktuelle emne om fiskekvoternes størrelse. Når vi hiver en fisk op af havet, er der én fisk mindre tilbage. Hiver vi for mange fisk op af vandet, vil vi på et tidspunkt komme i en situation, hvor bestanden ikke kan nå at reproducere sig selv.

Derfor er det vigtigt, at fiskeriministrene lytter til biologerne i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), når der fastsættes kvoter.

Den anden opfordring er indførelse af en ægte økosystembaseret tilgang til forvaltningen af fiskeriet. Én af torskens vigtigste fødekilder er brisling – en sildefisk, der primært fiskes som industrifisk til fremstilling af fiskemel og -olie.

I Østersøen er brislingen søgt mod nord og har i stigende grad forladt torskens primære leveområder. ICES har længe anbefalet, at man tager det forhold med i betragtning ved at tildele kvoterne, således at fiskeriet af brisling flyttes væk fra torskens leveområder, så de brislinger, der er tilbage, kan indgå i fødekæden.

Her mener industrifiskernes interesseorganisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, blot, at der er "ingen grund til yderligere regulering" for at løse den problematik. Her må vi opfordre industrifiskerne til at trække kniven ud af ryggen på konsumfiskerne og vise lidt mere forståelse over for deres fæller.

Bundlevende smådyr er ligeledes en meget vigtig fødekilde for især unge torsk. ICES påpeger blandt andet, at fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden negativt.

Forskningen konkluderer ligeledes, at bundtrawl reducerer både antallet af dyrearter og antallet af dyr på havbunden. I dag er store dele af Østersøen desværre i en permanent forstyrret tilstand på grund af et intensivt internationalt fiskeri med bundslæbende redskaber.

Udbredelse af iltsvind stiger
Et andet problem for havbunden og de bundlevende dyr er den stigende udbredelse af iltsvind, der er forårsaget af næringsstofudledninger hovedsagligt fra landbruget, men også fra byer og industri.

Pointen er, at vi må have et opgør med forestillingen om, at fiskeriforvaltningen er snævert fokuseret på individuelle kvoter isoleret fra hinanden, og at bestandenes sundhed ikke er direkte afhængig af naturens tilstand i Østersøen. Sammenhængen mellem kvoter og typen af fiskeredskaber skal i langt højere grad tages i betragtning.

Derudover skal der tænkes på tværs af sektorer. Udledningen af næringsstoffer skal bringes ned – en indsats i forhold til fiskeri alene vil ikke være nok. Ifølge Helcom er landbruget ansvarlig for 70 til 90 procent af den samlede mængde nitrogen og 60 til 80 procent af den samlede mængde fosfor, der udledes til Østersøen. Her er der larmende tavshed fra fiskeindustrien.

Hele økosystemet skal indtænkes. Det er sådan set allerede et krav fra EU, men det har med al tydelighed ikke indfundet sig i Danmark og resten af Østersø-landene endnu.

{{toplink}}

Indfør langt mere effektiv kontrol
Den tredje opfordring går på en langt mere effektiv kontrol. Østersøen hjemsøges af omfattende ulovligt fiskeri. Siden 2015 har det været forbudt at smide torsk tilbage over rælingen, da især torsk fanget med bundtrawl meget sjældent overlever en tur op på dækket.

Alligevel vurderer ICES i deres seneste rådgivning, at 16 procent af de fangede torsk smides overbord. De 16 procent vurderes at være lavt sat. Det er en grotesk situation. Vi kender ikke til andre erhverv, hvor man tillader den slags adfærd.

Der skal hurtigst muligt indføres fuldt dokumenteret fiskeri for samtlige fiskefartøjer. Det betyder for fiskeriet i Østersøen, at der skal installeres kameraer og sensorer ombord, der kan registrere alt, hvad der trækkes op på dækket.

Naturligvis ikke med henblik på at overvåge den enkelte fisker personligt. Det er fangsten alene, der er interessant.

Ud over det vigtige kontrol perspektiv kan en sådan dokumentation også give biologer og myndigheder data om bestanden, bifangst og endda marint affald som plastik.

Etabler flere beskyttede havområder
Den fjerde opfordring går på etableringen af flere beskyttede havområder. Ingen af de danske havområder er i god økologisk tilstand. Der er mange stressfaktorer i spil. Olieudvinding, sandsugning, fiskeri, klimaforandringer og så videre.

Forskellige former for beskyttede områder kan være et værn mod især ekstraktive erhverv og give naturen plads til at restituere og øge sin kvalitet.

Områdebeskyttelse er et veletableret redskab, der kan gøre økosystemer mere modstandsdygtige over for den samlede mængde presfaktorer inklusive ting, som vi ikke kan afskærme den for – som for eksempel klimaforandringerne.

Derudover kan de, hvis de etableres på intelligent vis, gavne fiskeriet uden for de beskyttede områder.

Den femte og sidste opfordring går på en gennemgribende revision af de aftaler, der sætter de overordnede rammer for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen. Under EU's fælles fiskeripolitik er det især den flerårige forvaltningsplan for Østersøen, der har fejlet.

Dette er blandt andet konklusionen fra ngo'er, der finder, at forvaltningsplanen hverken har leveret på målsætningerne i den fælles fiskeripolitik eller havstrategidirektivet, eftersom den ikke har formået at genoprette fiskebestande, eliminere udsmidning af fisk, beskytte sårbare arter og generelt minimere fiskeriets negative påvirkning på Østersøens økosystem.

Forrige artikel Dansk Akvakultur: Havbruget har akut brug for svar fra miljøministeren Dansk Akvakultur: Havbruget har akut brug for svar fra miljøministeren Næste artikel Dansk Erhverv: Principper forhindrer overimplementering af EU-regulering Dansk Erhverv: Principper forhindrer overimplementering af EU-regulering
  • Anmeld

    Jesper Funch Jensen · Fisker af hjertet

    Som en blandet land handel.

    Som fisker kan jeg sådan set ikke have noget mod de herover fremkommende ønsker.
    Miljøet er velnok den største trussel for alt liv i østersøen, man har brugt havet som losseplads i generationer, man behøver bare at gå tilbage til beslutningen om at dumpe de tyske krigsgasser efter WW2 men er i dag ikke bedre Østersøen mishandles stadighed med diverse udledninger af kvælstof og andet forurening via tilstødende floder.
    Hvorledes iltsvindet i Østersøen fremkommer af forurening eller manglende tilstrømning af ilt og saltholdigt vand fra Nordsøen via Kattegat
    må fagfolk konkludere på men den totale udskiftning af vandet i Østersøen er 25 år, hvilket skyldes at østersøen primært fyldes af tilstødende floder og må vel nærmest betegnes som en indsø.
    Omkring fiskeriet i Østersøen og kontrol.
    Fra fiskeriets side Man i mange år gjort opmærksom på at løsningen i slutenden af trawlen er forkert og fastholder yngel. For fiskeren ikke er ønskværdigt, det er bare ikke ændret og slutenden er bibeholdt fra ministeriets side. Ingen fisker kan se fornuften i at slå næste generation af torsk ihjel da det er næste års omsætning.
    Derfor bør man fra de ministeriets side få opdateret dette med en løsning der mindsker Discard, Dermed ville kamera vær formålsløst.
    Tager man landings kontrollen på Bornholm er nærmest som et vandtæt skot og har været det i snart mange år.
    Sikring af beskyttede områder har der været i flere varianter, torsken har dog altid selv været den bedste til i opvæksten at finde fredelige områder hvor der ikke kan eller må fiskes da de søger ind under land i lavvands områder, der findes nemlig de forhold der giver Torsken de bedste fødeemner som de skal bruge.
    Bundtrawls fiskeri i østersøen foregår primært i dybder hvor der ikke findes vegetation, derfor kan det ikke være årsagen til problemet anno 2019.
    Angående fiskeri efter Brisling, må man gøre sig klart at de både er fødeemne men også en fjende af torsken som yngel, så bare igen at leje herre over havet burde man medtage alle faktore og ikke bare snusfornuft.
    En ting Springer mig i øjnene som manglede. Skarver og Sæler er ikke medtaget som værende et problem der skal ses på. Det er i mange år påtalt at det giver kæmpe problemer for torsken at deres tilstedeværelse i øget omfang påvirker bestanden.
    Det må være målbart hvilken effekt det har haft på bestanden og hvoledes man havde tænkt sig en løsning på dette.
    Hvor stor en mængde fortære Sæler og skaver.
    Hvorledes vil man forholde sig til sælernes parrasit infektion af Torsken.
    Fiskeriet efter Torsk i Østersøen er forgået i generationer og aldrig aldrig nogen sinde har det være styret mere end i 2019. Aldrig har flere en mening og overbevisning om at de sidder med en løsning.
    Personligt kan jeg ikke se at flere aktøre vil hjælpe de vil for mig at se forplumre problemet, det kan fra mit ståsted kun bruges som politisk håndværk, Se vi har gjort noget.

  • Anmeld

    peter thias nielsen · fiskeskipper

    Sæler og Skarver

    Som Jesper Funk Nielsen skriver , så har alle de grønne organisationer en sjælden udviklet evne til at forbigå ubehagelige fakta i tavshed .
    Der er ikke nævnt et eneste ord om sæler og skarvers indvirkning på økosystemet , eller for den sags skyld udledninger , fra landjorden .
    klimaforandringer har man også stort set forbigået i tavshed , og der hvor de nævner dem , så er det uden betydning , hvis man stopper fiskeriet.
    Trawlerne , har vi fået udråbt , som de helt store syndere . Havde Steffen Brandt fra "TV2" skrevet "Det er samfundets skyld " i dag , ville han for at være politisk korrekt , have sunget "Det er trawlernes skyld "
    Men de selvsamme "grønne organisationer " kan af hensyn til deres evige jagt efter penge , ikke komme med den fulde sandhed , men må selvfølgelig
    beskære sandheden , eller komme med en alternativ sandhed , for at sikre pengestrømmen og lige i denne sammenhæng her så er jagt på søpattedyr , såsom hvaler og sæler , foruden skarver ikke noget der fremmer pengestrømmende . Man har jo før set hvordan Greenpeace kunne ødelægge et helt fangererhverv i Arktiske områder , og uden det får nogen konsekvenser for dem .
    Mange af de samme mennesker mener også , at man på landjorden , skal undlade og holde dyr , men tage føden længere nede i fødekæden . Men der gælder åbenbart andre regler i havene, her freder man det øverste led i fødekæden , fordi de er så søde og kigge på

  • Anmeld

    Birger L Jørgensen · skipper

    Genoprette økosystemet

    Det vil da glæde mig om i vil med til at genoprette økosystemet, for med den tilvækst der har været af sæler de sidste 30 år er der skabt en enorm ubalance, bla pga sælorm, sælerne slår deres egen føde ihjel. En halvering af bestanden er en begyndelse så må man derfra se om den skal længere ned, nå ja så spiser sæler og skarver i danske farvande ca 390 000 kilo fisk HVER ENESTE DAG ÅRET RUNDT, så det er bare at få noget regulering sat i værk hurtigst mulig.