Grøn rådgiver: Med agroøkologi kan vi nå en række udviklingsmål – men regeringen underprioriterer midlerne

På pressemødet 21. marts, ved afslutningen på et vigtigt forberedende møde før klimatopmødet COP 28, pegede minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen på fire mål som særligt vigtige:

At lande forpligter sig på nye klimamål og udfasning af fossile brændstoffer, finansiering af klimatilpasning hos de mest sårbare lande, finansiering der adresserer de tab og skader, som klimaforandring allerede har skabt i det globale syd samt en mobilisering af de 100 milliarder dollars i klimapenge lovet i 2016 til grøn omstilling i for eksempel Afrika.

Amen til det.

FAO og Klimapanelet peger på agroøkologi

Samme dag lyttede jeg til en FAO-præsentation i Nairobi om de gode resultater fra aktiv brug af agroøkologi i Afrika til at opnå selvsamme endemål. Agroøkologi er en række billige og let-tilgængelige landbrugs praksiser kendt fra økologisk landbrug og agroforestry, og som anbefales af såvel FN's Klimapanel IPCC og World Food Security Committee.

I Nairobi kunne FAO beskrive resultater som effektiv klimatilpasning og større robusthed mod tørke i lande ramt af klimaskader, mere biodiversitet og forbedrede udbytter i landbruget uden fossilbaseret gødning.

Det er ikke klart, at de løsninger, som Danmark støtter, også bidrager til disse andre mål i tilstrækkelig grad

Paul Holmbeck
Direktør, Holmbeck EcoConsult

Og ikke bare det. FAO’s evaluering viste, at overgangen til agroøkologi i afrikanske lande gav væsentlige bidrag til en række andre udviklingsmål, som Danmark prioriterer: mindre sult, bedre ernæring, mere indflydelse til kvinder, højere hustandsindkomster og – lyt med, danske politikere – mindre motivation til at migrere nordpå.

Man skulle tro, at et indsatsområde med så store fordele for danske klima- og udviklingsmål ville være et centralt virkemiddel i dansk udviklingspolitik. Og det var også anbefalingen fra 11 ledende danske udviklingsorganisationer og fødevarevirksomheder i 2021.

Det blev også nævnt i Danmarks udviklingsstrategi, men der er ikke sket så meget siden at Folkekirkens Nødhjælp dokumenterede dengang, at kun én procent af udviklingsmidler går til agroøkologi.

Agroøkologi giver bedre udbytte

Det er værd at bruge et halvt minut på at forstå, hvorfor forskere og erfarne danske og afrikanske udviklingsorganisationer peger på agroøkologi som virkningsfuld:

Med agroøkologi forbedrer selv meget små landbrug – dem der producerer 80 procent af maden i verdens fattigste lande – deres udbytter med billige økologiske viden og praksis som større afgrødediversitet og sædskifte, innovativ vandopsamling, integration af træer og buske i landbruget, jorddækning og kompostering.

Disse praksisser regenererer udpint jord, øger biodiversitet og fjerner effektivt CO2 fra luften. Samtidig bliver jorden kølet ned og mere robust over for klimaforandringer som tørke og tung regn, fordi jorden holder bedre på vand og holdes dækket af planter og planterester.

Bedre udbytter og nul udgifter til importerede pesticider og fossilbaseret gødning giver højere og mere stabile indkomster, der tillader, at børn kan komme i skole. Mere varierede afgrøder øger ernæring og sænker risikoen ved at enkelte afgrøder skulle slå fejl.

Det er derfor, at agroøkologi er så centralt i World Food Programmes succes med at gøre tørkeramte områder i Sahel (mellem Sahara og det tropiske syd) grønnere og mere frugtbare. Det har samtidig dæmpet konflikter og flygtningestrømme, som er de naturlige følger af mangel på mad, muligheder og tryghed.

Vi har behov for flere indsatsområder, der samtænker klimatilpasning, fødevaresikkerhed, biodiversitet, kvinderettigheder og stabilisering af skrøbelige områder

Paul Holmbeck
Direktør, Holmbeck EcoConsult

Ministeren signalerer ofte at regeringen tænker udvikling og klimaet sammen. Argumentationen for at omprioritere fire milliarder af de cirka 20 milliarder i udviklingsbistand til klimaet var, at klimaforandringer forværrer andre udviklingsudfordringer som sult, degradering af naturgrundlaget og øget fattigdom. Sandt.

Men det er ikke klart, at de løsninger, som Danmark støtter, også bidrager til disse andre mål i tilstrækkelig grad. Det er løsninger som salg af dansk teknologi og knowhow til vækstlande i syd, der skal holde deres emissioner nede. Og 60 procent af midlerne skal gå til investering i infrastruktur i de lande, der er hårdt ramt af cykloner og andre klimarelaterede udfordringer. Alle vigtige indsatser. Og utvivlsomt nogle, som danske virksomheder kan tjene penge på.

Men hvad er deres bidrag til udviklingsmål som fødevaresikkerhed, klimatilpasning i fødevareproduktion, biodiversitet eller muligheder og rettigheder for kvinder?

Der er behov for byggeprojekter, som for eksempel fører vand væk fra oversvømmede områder. Men vi kan også investere i landbrugs- og landskabsstrategier som agroøkologi, der markant forbedrer jordens evne til at lade de store vandmængder sive ned til planter og undergrunden. Især når den bedre jord giver højere udbytter sammenlignet med hårdt udpint jord.

Tænk klima og udvikling sammen

Vi har behov for flere indsatsområder, der samtænker klimatilpasning, fødevaresikkerhed, biodiversitet, kvinderettigheder og stabilisering af skrøbelige områder. Et godt eksempel findes i den danske indsats i det nordlige Uganda, hvor agroøkologi er en del af en omfattende indsats for at øge fødevaresikkerhed og dermed stabilisere området, hvor langt over en million flygtninge er kommet over grænsen fra Sudan.

Meget taler for, at Danmark følger eksempler fra eksempelvis Frankrig og Schweiz og i højere grad investerer i agroøkologi og udvikler en sammenhængende strategi for det. Det kunne for eksempel være i forbindelse med den kommende Afrikastrategi, eftersom mange afrikanske lande, civilsamfundsorganisationer og African Union prioriterer opskalering af agroøkologi og det, de kalder Ecological Organic Agriculture.

En sammenhængende dansk indsats vil kunne omfatte fremme af agroøkologi i multilaterale samarbejder som den globale klima og miljøfond (GEF), i Danmarks bilaterale partnerskaber med lande som Uganda, Kenya, Mali, Burkina Faso og Etiopien og i civilsamfundsindsatser fra danske og afrikanske udviklingsorganisationer.

Klimabistand bør også hæves og ikke kun findes ved at kannibalisere andre udviklingsindsatser. Det lovede vi jo i Parisaftalen. Men eftersom der aldrig vil være penge nok, bør vi også investere i de indsatser, der giver stærke resultater på flere udviklingsmål.

Agroøkologi bør derfor prioriteres højt, ikke mindst i den kommende Afrika Strategi.