Vegetarforening: Når Hjerteforeningen dæmoniserer grøn ultraforarbejdet mad, skader det folkesundheden

Forskningen på området er tydelig. Ifølge en lederartikel i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet fra januar 2025 er det i kategorien ultraforarbejdede animalske fødevarer, hvor der er stærkest evidens for, at de indebærer en sundhedsrisiko.

Og et nyligt studie fra University of British Columbia konkluderer desuden, at evidensen peger i retning af, at hvis man erstatter animalske produkter med plantebaserede kødalternativer, kan det gavne hjertesundheden.

Plantebaseret har mange former

Selv om forarbejdningsmetoder kan være relevante at se på, er det vigtigste for hjertesundheden således, om fødevaren er animalsk eller plantebaseret, og hvad næringsindholdet i øvrigt er. For eksempel om der er et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af fibre.

En plantebaseret ret med linser og grøntsager er ikke det samme som en pølse med højt saltindhold og mættet fedt, bare fordi begge er forarbejdede

Rune-Christoffer Dragsdahl og Katrine Ejlerskov
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening og ph.d. i human ernæring samt centerleder, Plantebaseret Videnscenter

En plantebaseret ret med linser og grøntsager er ikke det samme som en pølse med højt saltindhold og mættet fedt, bare fordi begge er forarbejdede.

Plantebaserede færdigretter er også forskellige, hvad angår deres sundhedsprofil. En linsebøf med hele grøntsager er noget helt andet end en plantebaseret frysepizza med kokosolie, hvidt mel og en masse salt. Der er brug for disse nuancer i debatten.

Derudover viser forskning fra Københavns Universitet, at moderne forarbejdning såsom ekstrudering, hvor man udsætter planteproteiner for høj varme og tryk (en proces der svarer til bagning eller til at producere pasta), gør, at planteproteiner kan blive lettere at optage.

Med andre ord: Visse former for forarbejdning kan endda øge næringsværdien af et produkt.

Giver forvrænget billede af virkeligheden

Når Hjerteforeningen fremhæver plantebaserede færdigretter som noget, vi bør holde os fra uden samtidig at slå ned på forarbejdet kød, er det proportionsforvrængning, som giver danskerne et forkert billede af virkeligheden.

Det skaber tvivl om løsninger, som netop kunne bidrage positivt – særligt for dem, der har svært ved at skære ned på kødet.

Vores ernæringsfaglige medarbejdere, som er landets førende eksperter inden for plantebaseret ernæring, undrer sig over den manglende faglighed i Hjerteforeningens kampagne.

At netop de plantebaserede muligheder, som er vigtige ikke kun for folkesundheden, men også for klima, havmiljø, biodiversitet og dyrevelfærd, fremhæves negativt.

Og Hjerteforeningen har, trods flere opfordringer fra os, endnu ikke forklaret, hvorfor de kører en negativ kampagne om disse produkter, mens de sundhedsskadelige forarbejdede animalske produkter udelades af kampagnen.

Anderkend jeres fejl

Dansk Vegetarisk Forening og Plantebaseret Videnscenter støtter ønsket om at gøre det sunde valg nemmere. Vi anerkender også, at en kost baseret på hele, uforarbejdede planter er at foretrække.

Men det er afgørende, at kampagner som den fra Hjerteforeningen hviler på opdateret viden og prioriterer det væsentlige.

Vi har i øvrigt noteret os, at Fødevarestyrelsen, samme dag som Hjerteforeningen startede kampagnen, udgav en video, der nuancerer hvilke ultraforarbejdede fødevarer, der påvirker sundheden negativt. Her nævnes sodavand og forarbejdet kød som problematiske fødevarer – ikke plantebaserede færdigretter.

Alt dette gør blot Hjerteforeningens kampagne endnu mere mærkværdig.

Hvis hjertesundheden for alvor skal styrkes i Danmark, skal borgerne først og fremmest spise mindre animalsk og flere planter. Her kan moderne planteprodukter være en direkte hjælp og et første skridt på rejsen mod mere grønt på tallerkenen.

I stedet for at fraråde hele kategorier af moderne planteprodukter over en bred kam, bør vi aktivt arbejde for at fremme de bedste af slagsen.

Alternativer som rødbedebøffer, falafler og linsegryder bør gøres mere tilgængelige – ikke skydes ned i kampagner. Det samme gælder milde forarbejdningsmetoder som for eksempel fermentering, der kan styrke næringsværdien af planteprodukter.

Vi vil derfor opfordre Hjerteforeningen til at anerkende fejlen offentligt, revidere kampagnen og sætte fokus på de fødevarer, der medfører den største risiko for hjertesundheden.