Regeringen afviser minimumskrav til halm i svinestalde

De danske svin får hverken minimumsrettigheder eller lovfæstede krav til mængden af halm i deres stald. Efter flere års diskussion skyder fødevareminister Karen Hækkerup nu idéen ned.Det virker som om, at man siger, at selv om den unormale adfærd er reduceret, så er den ikke reduceret ret meget, og derfor kan man lige så godt lade være. Den fortolkning kan jeg ikke følge.
Lene Juul Pedersen
Seniorforsker ved Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer ved Aarhus Universitet
Det fremgår af et notat til Folketingets fødevareudvalg, hvor Fødevareministeriet udlægger konklusionerne i en nyligt offentliggjort rapport fra National Center for Jordbrug og Fødevarer på Aarhus Universitet.
Af notatet fremgår det, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre forskernes anbefalinger om et minimum på 387 gram halm per gris i de nuværende svinestalde. Effekten på dyrenes velfærd står ikke mål med de økonomiske omkostninger, en tilpasning til den mængde halm vil kræve.
"Fødevareministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke for nuværende hverken kan eller bør fastsættes præcise regler for, hvilken mængde halm, der tilgodeser svinenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale," skriver ministeriet.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Livet på landet er den nye slagmark












