
Fremover kan Jeppe Møller-Herskind sætte sig fast i direktørstolen hos Horesta efter at have været konstitueret på posten i de seneste ti måneder.
Det skriver han på LinkedIn.
"At få lov til at stå i spidsen for netop dette hold og for en branche med så lange rødder og stærke værdier og traditioner gør mig både stolt og ydmyg," skriver Jeppe Møller-Herskind.
Den nye direktør kom til Horesta tilbage i 2022, hvor han startede som kommerciel direktør.
Senere hen blev han viceadministrerende direktør, og i december 2024 blev han konstitueret som direktør, efter Pia E. Voss blev fyret fra posten som følge af anklager om en "brutal og ubehagelig ledelsesstil".
Tidligere har Jeppe Møller-Herskind været vicedirektør og sekretariatschef i brancheorganisationen DRC - Danmarks Restauranter & Caféer.
Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.
Horesta er en branche- og arbejdsgiverorganisation for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. Organisationen har over 2.300 medlemsvirksomheder over hele landet.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi















