
Kritikken har haglet ned over den amerikanske softwareproducent og teknologivirksomhed Palantir det seneste års tid, og der er i en europæisk kontekst blevet rejst spørgsmål til, om det fortsat er forsvarligt at bruge Palantirs platforme til at håndtere europæiske staters mest sårbare data.
Mens dele af kritikken går på brugen af Palantirs teknologi til at styre kontroversielle angreb, som det blandt andet er sket i USA's krig i Iran, så ligger det primære problem i, at Palantir på samme tid er integreret i europæisk sikkerhedsarkitektur og allieret med det amerikanske politiske system, i en tid hvor forholdet mellem USA og Europa i stigende grad er antagonistisk.
De kritisable forhold udpensler Morten Kromann ganske dækkende i sin nylige kommentar her i Altinget. Men jeg undrer mig over, hvorfor han afgrænser konsekvenserne af sin kritik, og mener, at det fortsat er forsvarligt at benytte Palantir i dele af den danske administration, helt specifikt i politiet og hos PET, til at håndtere yderst sårbar data.
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- De kom chokerede i Folketinget for fire år siden: "Nogle af dem, der har været her længe, er blevet dovne"
- S-borgmestre vil have magt til at stoppe ny svineproduktion
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Nye EU-klimamål kalder på stærkere regulering af landbruget
















