Hvis vi skal i mål med at skabe et grønnere landbrug, er der brug for forskning og investeringer

Det kræver nemlig, at der eksisterer velfungerende virkemidler, som kan forbedre for eksempel klimaet, miljøet og dyrevelfærd, og som de europæiske landmænd kan implementere i praksis. Altså teknologier, som kan reducere landmændenes udledninger af for eksempel metan fra kvægstalde og kvælstof fra marker.

Der findes mange virkemidler, som har en dokumenteret effekt – i SEGES Innovation har vi blandt andet undersøgt effekten af 29 klimavirkemidler til grise-, kvæg-, fjerkræproduktion samt markbrug.

Forskningen skal hjælpe omstillingen på vej.

Lisbeth Henricksen

Men der er stadig brug for at udvikle, teste og markedsmodne flere miljø- og klimavirkemidler samt teknologier til at styrke dyrevelfærd og biodiversitet, så landmændene får en reel, velfungerende værktøjskasse i hånden, når den nye landbrugsstøtteordning indføres i 2028.

Det kan være udvikling af alt fra bæredygtige praksisser, der gavner klimaet og miljøet inden for plante- og husdyrproduktion, til reduktion af gødning og pesticider, forbedring af jordens sundhed, anvendelse af dækafgrøder, skovlandbrug og øget biodiversitet.

Der er også brug for flere teknologier til at reducere metan fra gylle og gødning, reduktion af metan fra husdyrenes fordøjelse samt reduktion af lattergasemissioner og kvælstofudledninger fra markerne.

Og udviklingen af nye virkemidler sker ikke af sig selv. Det kræver flere investeringer i forskning og innovation, og her er det offentlige nødt til at bidrage med midler.

I Danmark er vi godt med. Den danske regering har for eksempel fra 2025 afsat 500 millioner kroner til forskning i landbrugs- og fødevareteknologier.

Men europæiske forskningsprogrammer bør også bidrage, og der er i dag benhård konkurrence om at hente midler i programmer som for eksempel Horizon Europe.

Derfor er det spændende at følge udmøntningen af netop det nye Horizon Europe-program for 2028-2034, der skal understøtte den nye landbrugsstøtteordning ved at fremme innovation, konkurrenceevne og bæredygtighed inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter gennem målrettet forskning.

Det nye program er p.t. under udarbejdelse, og det er ekstremt vigtigt, at der bliver bragt viden ind i processen om, hvad der konkret er behov for af virkemidler, så programmets udbud af forskningsmidler målrettes behovene hos landmændene.

Forskningen skal hjælpe omstillingen på vej, og den nye landbrugsstøtteordning skal bygge oven på den nyeste viden om, hvad der virker i praksis.

Jeg er helt med på, at EU er en gigantisk maskine, hvor mange tandhjul skal falde i hak. For eksempel er landbrugssektorerne i de 27 EU-lande vidt forskellige og har meget forskellige strukturer, behov og udfordringer, der skal adresseres.

På bundlinjen er jeg dog fortrøstningsfuld, når jeg kigger frem mod 2028. Hvis der sættes turbo på forskning, innovation og udvikling, kan den nye landbrugsstøtteordning uden tvivl blive en vigtig mekanisme i forhold til at skabe grønnere landbrug i Europa.

Og så er det i øvrigt positivt, at der i EU trods den seneste tids massive fokus på sikkerhed, forsvar og forsyning stadig er fokus på klimaet, om end det er på et andet niveau end for blot et par år siden.

Upåagtet at verden lige nu er præget af krige, konflikter og usikkerhed er vi også stadig nødt til at tænke på at sikre en stærk og resilient fødevareproduktion i både Danmark og resten af EU’s medlemslande.