I embedsværket har især fire aktører et forklaringsproblem efter minkskandale

NYHEDSANALYSE: Mens regeringen får massive hug for forløbet om ulovlig ordre om aflivning af mink, tegner Fødevareministeriets redegørelse også et billede af et embedsværk, der har svigtet i uhørt omfang.

Mette Frederiksen og Mogens Jensen kan af mange grunde især takke sig selv for, at S-regeringen onsdag blev en minister fattigere og står i den med afstand største krise i sin levetid.

Men skal man tro den redegørelse, Miljø- og Fødevareministeriet har offentliggjort om forløbet om lovhjemlen, bør også embedsværket have en god del af takken.

For det mest opsigtsvækkende ved den 24 sider lange redegørelse er, hvor mange gange forskellige embedsfolk kommunikerer med hinanden om, at det ikke nødvendigvis er lovligt at gøre det, regeringen vil - at aflive samtlige mink i Danmark. Og at de tilsyneladende på intet tidspunkt gør politikerne tydeligt opmærksom på problemet - som i parentes bemærket indebærer en risiko for, at regeringen bryder grundloven ved på ulovlig vis at beordre virksomhedsejere til at nedlægge deres livsværk fra den ene dag til den anden.

Især fire aktører fremstår i ministeriets redegørelse i et skidt lys:

Miljø- og Fødevareministeriet
Redegørelsen beskriver talrige gange, hvor embedsværket i Mogens Jensens departement fastslår, at det vil være ulovligt at beordre alle mink aflivet, eller at der er tvivl om lovgrundlaget.

I flere af tilfældene er det specifikt nævnt, at departementschefen er med i overvejelserne. Alligevel får ministeren først den afgørende besked, da det er alt for sent.

  • Allerede den 22. september - altså seks uger før beslutningen om at aflive alle mink - lægger embedsværket en sag op til Mogens Jensen, hvor det i et bilag fremgår, at det vil kræve en lovændring at beordre alle mink aflivet.

    Ministeriet er altså fra begyndelsen helt klar over, at sådan en aktion vil kræve en ny lov for at være lovlig.
  • En uge senere er embedsfolkene i Fødevareministeriet med inde over skriftligt materiale til seks ministre og deres departementschefer i regeringens covid-19-udvalg, hvor det fremgår, at aflivning af alle mink vil kræve en afklaring af lovgrundlaget.*

  • Mandag 2. november får regeringen at vide, at der er fundet muteret virus i mink, og at det kan påvirke effekten af kommende vacciner. Statsministerens departementschef, Barbara Bertelsen, indkalder hurtigt til møde, og Fødevareministeriets departementschef er derfor samme aften til møde med en række andre departementschefer om den nu højspændte sag.

    Næste formiddag tirsdag 3. november sender embedsfolk i Fødevareministeriet en mail til en række andre ministerier. Her oplyser Henrik Studsgaards folk - det er uvist på hvilket niveau - at der skal en lovændring til, før man kan aflive alle mink.

  • Om eftermiddagen samme tirsdag deltager Studsgaard selv i et møde med andre departementschefer, hvor det bliver aftalt, at ministerierne i fællesskab skal udarbejde et skriftligt oplæg til regeringen, som den kan handle ud fra på et K-udvalgsmøde samme aften. Henrik Studsgaard nævner ikke spørgsmålet om lovhjemmel.

    Henrik Studsgaard Det står ikke klart, hvor godt Henrik Studsgaard på dette tidspunkt selv er informeret om den manglende lovhjemmel. Men det ser i hvert fald ud til, at han ikke lever op til sin opgave om at sørge for at blive det.

    Selv om mindst fem ministerier og departementschefer er med til at forberede sagen til ministrenes møde, ender det med, at spørgsmålet om lovhjemmel til aflivning af alle mink ikke er med i materialet, som regeringen senere skal træffe vidtrækkende beslutninger ud fra. Men der står meget klart, at der ikke er hjemmel til at lægge erhvervet i dvale.

  • Ved selve ministermødet om aftenen 3. november, hvor det vil være opsigtsvækkende, hvis ikke Mogens Jensen og Henrik Studsgaard var med, beslutter regeringen at aflive alle mink. Heller ikke her bliver problemet med lovhjemlen rejst. 

  • Onsdag 4. november når embedsværket ved mindst fire lejligheder at kommunikere med hinanden om det tvivlsomme lovgrundlag, før de klokken 16 sender fire ministre ud på et pressemøde med beskeden om, at alle mink skal aflives. Det sidste, der sker inden pressemødet, er, at Fødevareministeriet giver Justitsministeriet besked om, at der formentlig ikke er noget lovgrundlag. Alligevel er spørgsmålet tilsyneladende ikke nævnt med et ord i presseberedskaberne til ministrene.

    Det er en lovmæssig pligt for embedsmænd at forhindre deres minister i at begå lovbrud. Derfor er det stærkt opsigtsvækkende og forundrende, hvordan dette er sket.

Og det fortsætter.

  • Om aftenen efter pressemødet deltager Henrik Studsgaard selv i et møde om hjemmelsspørgsmålet med Fødevarestyrelsens direktion. På dette tidspunkt må det altså stå helt klart for departementschefen, at den besked, statsministeren netop har givet på et pressemøde, vil være ulovlig at føre ud i livet.

    Efter mødet giver Studsgaards ministerium Justitsministeriet besked om, at der mangler lovgrundlag, og juristerne under Nick Hækkerup giver Fødevareministeriet ret i vurderingen.

    Her skulle man tro, at alvoren går op for de to ministerier, og at de skynder sig at orientere ministrene. Men nej. I stedet bliver embedsfolkene enige om hurtigst muligt at få skrevet udkast til et lovforslag, så hjemlen kan komme på plads. Skal man tro redegørelsen, hører ingen ministre om, at Fødevareministeriet nu går i gang med et bud på en ny lov.

    Det ligner et eklatant svigt fra Henrik Studsgaard. 

  • Senere samme aften torsdag 5. november er statsministeren og to andre ministre ude ved et nyt pressemøde om situationen - ingen af dem får på forhånd at vide, at der mangler lovgrundlag, selv om flere ministerier og mindst én departementschef er helt klar over problemet.

  • Det næste klare svigt fra Fødevareministeriet og departementschefen ser ud til at ske fredag 6. november på dagen, hvor minkavlerne får brev med instrukser om, at de skal aflive deres dyr.

    Miljø- og Fødevareministeriet og Henrik Studsgaard personligt er tæt inde over formuleringen af det brev, der ender med at blive sendt ud, og som bliver set som en ulovlig instruks.

    Her står der blandt andet, at minkavlere uden for risikozonerne "skal" aflive deres dyr.

    Igen er det forundrende, hvorfor ministeriet medvirker til at formulere noget, der klart fremstår som en ordre, når man er fuldt klar over, at der ikke er lovhjemmel til det.

  • Først lørdag 7. november orienterer Henrik Studsgaards apparat sin minister Mogens Jensen om problemet.

    Mogens Jensen Her er det værd at bemærke, at ministeriet på ingen måde lægger op til at stoppe ordren om aflivning af alle mink. I stedet anbefales Mogens Jensen at ringe rundt til ordførere i Folketinget og overtale dem til at lægge stemmer til en ny lov ved blandt andet at sige:

    "Der er ikke hjemmel til at aflive uden for sikkerhedszonerne, og den er vi nødt til hurtigt at etablere for at få aflivet alle mink i Danmark, så vi kan leve op til regeringsbeslutningen og sundhedsmyndighedernes anbefaling".

  • Da sagen så småt begynder at buldre i medierne søndag aften, godkender departementschefen, at Mogens Jensen går ud med en skriftlig kommentar, hvor han blandt andet siger, "at man ikke kunne afvente ny lovgivning".

  • Først da Fødevarestyrelsen mandag selv tager initiativ til at rette det brev, som er sendt ud til minkavlerne med en ulovlig ordre, går ministeriet med til det. Brevet bliver først sendt ud til minkavlerne tirsdag 10. november.

Alt i alt tegner det et billede af et departement, hvor helt afgørende beskeder på uforståelig vis ikke er gået videre op til de relevante personer. Og af en departementschef, som totalt har forsømt sin pligt til at forhindre lovbrud, og som enten ikke helt forstod problemets dybe alvor eller håbede, at andre ikke ville nå at forstå det, før det var løst.

Justitsministeriet
Også Nick Hækkerups embedsværk indtager en ærgerlig rolle i Miljø- og Fødevareministeriets fortælling om forløbet.

Justitsministeriet bliver nemlig ved flere lejligheder opmærksom på, at der er tvivl om lovgrundlaget. Første gang er allerede 1. oktober, hvor ministeriet lover at afklare lovgrundlaget sammen med Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet.

Og da det står klart, at regeringens beslutning vil være ulovlig at føre ud i livet, sørger heller ikke Justitsministeriet - regeringens uformelle overdommer i juridiske spørgsmål - for, at ministrene bliver orienteret.

Hækkerups departementschef, Johan Legarth, er med ved flere møder med de andre departementschefer i dagene omkring beslutningen om at aflive alle mink. Heller ikke han rejser tilsyneladende på noget tidspunkt spørgsmålet, om regeringens plan er lovlig.

På dagen for det famøse minkpressemøde, hvor beskeden om at aflive alle mink faldt, var Justitsministeriet forinden i kontakt med Fødevareministeriet fire gange om det tvivlsomme lovgrundlag for en sådan ordre. 

Og da Fødevareministeriet og Justitsministeriet endelig slog fast, at Mette Frederiksens besked til minkavlerne ville være ulovlig at gennemføre, blev de enige om, at løsningen var at gå i gang med at formulere en ny lov frem for at stoppe ordren.

Først sent lørdag aften 7. november melder Justitsministeriet, at minkavlerne uden for smittezonerne bør have besked om, at aflivning er frivillig.

Embedsmændene i Justitsministeriet ser også ud til at have svigtet deres pligt til at forhindre lovbrud og har ligesom Fødevareministeriet tilsyneladende været mere optaget af at skabe det nødvendige lovgrundlag end at stoppe fejlen. 

Fødevarestyrelsen
Styrelsen, som har stået for den direkte kontakt med minkavlerne, ser også ud til at stå med et gevaldigt forklaringsproblem.

Fødevarestyrelsen har fra begyndelsen vidst, at der manglede lovhjemmel for at aflive alle mink. Men man kan ikke nødvendigvis klandre styrelsen for, at ministrene i første omgang ikke får det at vide. Styrelsen har flere gange givet departementet besked og prøver på dagen for pressemødet også at få fat i Justitsministeriet. Det er primært departementernes opgave at give beskeden videre.

Nikolaj Veje Det alvorlige for Fødevarestyrelsen, som i sommer fik Nikolaj Vejen som ny direktør, er, at den ser ud til at have handlet på en ordre, som den godt vidste var i strid med loven. Det kan embedsfolk i yderste konsekvens straffes for.

Det står klart, at selv om styrelsen flere gange i forløbet selv havde oplyst til Fødevareministeriet, at der manglede lovgrundlag - direktionen havde endda selv holdt møde med departementschefen om det - sendte den alligevel et brev ud til minkavlerne, som umiskendeligt ligner en ordre om at aflive alle mink.

Af en korrespondance mellem styrelsen og departementet den søndag, hvor sagen så småt siver ud i medierne, fremgår det, at styrelsen selv opfattede brevet som en opfordring og ikke som en ordre.

Men udefra set er det svært at forstå, hvordan embedsmændene kunne opfatte den kontante melding i brevet, som instruerer avlerne i, at de "skal" aflive deres dyr, som en opfordring. Intet sted står der, at det er frivilligt, om man vil aflive dyrene.

Rigspolitiet
Endelig drejer redegørelsen en spotlampe hen mod Rigspolitiet.

I dagene efter ministrenes pressemøde ringer politiet nemlig rundt til minkavlere med beskeden om, at alle mink skal aflives, og at "beslutningen er truffet". Men politiet havde fået besked om, at ordren ikke var lovlig, når det gjaldt minkfarme uden for smittezonerne.

Rigspolitiet oprettede efter pressemødet 4. november et callcenter, der skulle ringe rundt til minkavlerne. De medarbejdere, der skulle ringe op, fik et såkaldt ’actioncard’, hvor der stod, hvad de skulle sige. De skulle blandt andet spørge, om politiet måtte komme ind og tælle aflivede mink, så minkavleren kunne få en bonus for hurtig aflivning.

Hvis minkavleren svarede nej, skulle medarbejderen sige:
"Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?"

Den formulering kunne give avlerne indtryk af, at myndighederne kunne tvangsaflive mink, hvis ikke avlerne selv gjorde det. Men det må myndighederne ikke, og det havde Rigspolitiet fået at vide.

Torsdag 5. november, dagen efter pressemødet, gav Justitsministeriet politiet besked om, at lovhjemlen til at aflive mink uden for smittezonerne er uafklaret.

Og 6. november giver Fødevarestyrelsen samme besked til Rigspolitiet.

Alligevel gennemfører politiet opkald til minkavlerne mellem 6. og 8. november med formuleringerne fra actioncardet. Først tirsdag 10. november ændrer Rigspolitiet ordlyden.

Dermed eksekverer også Rigspolitiet henover fem dage en ordre, det godt ved, er ulovlig.

Chris Lehmann har bidraget til denne artikel

 

*Artiklen er ændret torsdag 19. november klokken 14.16: Det fremgik af en tidligere version, at der stod i det skriftlige materiale, "at aflivning af alle mink formentlig vil kræve en lovændring". Det står dog ikke helt klart i materialet, at det er netop dette tiltag, der vil kræve lovændring. Men det bliver slået fast, at aflivning af alle mink kræver afklaring af lovgrundlaget.

 

 

Forrige artikel Mogens Jensen giver hård kritik af embedsværk og egen departementschef Mogens Jensen giver hård kritik af embedsværk og egen departementschef Næste artikel Statsministeren splitter omstridt ministerium i to Statsministeren splitter omstridt ministerium i to