Debat

Institutledere og innovationschef: Omstilling til plantebaseret mad kræver investering i forskning

Det er muligt at skabe mere bæredygtige og sunde fødevarer ud fra kendte og mindre kendte råvarer. Vil vi i front med forandringerne, skal vi satse på forskning, innovation og uddannelse nu, mener institutledere og innovationschef.

I løbet af de næste 20 til 30 år skal vi fundamentalt
ændre den mad, som vi spiser, og den måde, som vi laver mad på,, skriver tre institutledere og en innovationschef.
I løbet af de næste 20 til 30 år skal vi fundamentalt ændre den mad, som vi spiser, og den måde, som vi laver mad på,, skriver tre institutledere og en innovationschef.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Anna Haldrup
Anne Maria Hansen
Christine Nellemann
Michelle H. Williams
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal spise mere klimavenligt, hvilket er det samme som at sige, at vi skal spise mere plantebaseret og spise fra andre kilder end i dag.

En del ved det efterhånden, og mange finder det udfordrende i en travl hverdag. I løbet af de næste 20 til 30 år skal vi fundamentalt ændre den mad, som vi spiser, og den måde, som vi laver mad på.

Dette alt sammen for at nå målet om CO2-neutralitet i 2050 og forbedre vilkårene for vores klode. Men hvordan gør vi så det?

Løsninger kræver forskning
Regeringens nye, grønne forskningsstrategi har fire missioner, hvoraf den ene netop handler om, at fødevareproduktionen og landbruget skal være klima- og miljøvenligt.

Det betyder, at vi skal omlægge fødevareindustrien til at producere flere fødevarer, der er baseret på planter og i mindre omfang på for eksempel mælk og kød, ligesom vi skal udvikle et mere bæredygtigt fødevaresystem, hvor vi minimerer fødevarespild.

De planter, som vi spiser, kommer fra mindre end 20 afgrødearter ud af cirka 400.000 kendte plantearter. Der er derfor et stort potentiale for at øge diversiteten og at finde nye planter til vores kost.

Det er altså ikke mere nok kun at forædle mod øgede udbytter på marken

Anna Haldrup, Christine Nellemann, Michelle Williams og Anne Maria Hansen
Institutleder ved Science på Københavns Universitet, institutleder ved Fødevareinstituttet på DTU, institutleder ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og innovationschef ved Teknologisk Institut

Inden vi når så langt, skal vi dog kende næringsindhold, undgå giftige stoffer, kende krav til dyrkning og processering og meget andet, hvilket kræver en omfattende forskningsindsats.

Det kræver også et tæt samarbejde mellem planteforædlere, landbruget, planteforskere og fødevareforskere på universiteter og GTS, små og store fødevarevirksomheder samt styrelser.

Dette for at sikre planter med højt proteinindhold af god kvalitet og fordøjelighed, godt næringsindhold og ingen giftstoffer samt god smag og struktur.

Det er altså ikke mere nok kun at forædle mod øgede udbytter på marken. Det handler i lige så høj grad om produkternes smag og funktionalitet, altså om forbrugerne kan lide produktet og får den rigtige, sunde ernæring.

Sunde, smagfulde og mættende fødevarer
En ændring af fødevareproduktionen bliver kun en succes med forbrugernes vilje til at købe klimavenligt, og denne vilje er stigende.

For reelt er det de daglige indkøb og valg, der dikterer, om nye, innovative virksomheder med bæredygtige produkter overlever, og om eksisterende virksomheder og butikker ændrer deres sortiment.

For at skabe langtidsholdbare løsninger er det utrolig vigtigt, at vi kan få de nye fødevarer til at smage rigtigt godt, give en god mæthedsfølelse samt være sunde for os.

Madvaner er svære at ændre, så det vil vare et stykke tid, før vi kan tilberede plantebaserede og andre nye fødevarer med samme lethed som måltider med kød og mælk, da vi er vant til at skabe god smag ud fra disse råvarer. Samtidig skal vi jo have øje for, at de nye produktgrupper ikke ernæringsmæssigt erstatter de gamle én-til-én.

I en 100 procent plantebaseret kost uden fisk, mælk og kød mangler der for eksempel en række vigtige næringsstoffer i form af sunde, flerumættede fedtsyrer og vitaminer, som man ikke eller kun i utilstrækkelig grad kan få fra planter.

Hvis vi spiser tang eller mikroalger, kan vi få nogle af disse, men her er udfordringen at få de sunde stoffer ud af algerne, så vi kan optage dem i kroppen.

Omstilling af fødevareproduktionen
De drivende kræfter i omlægningen af fødevareindustrien er de eksisterende virksomheder, som lægger produktionerne om, i takt med at der opstår krav fra forbrugerne.

Hertil kommer de innovative fødevareiværksættere i alle dele af samfundet som for eksempel i nye opstartsfirmaer samt catering- og restaurationsbrancherne. Men de kan ikke gøre det alene.

Mens vi forsker i nye fødekilder fra mikroorganismer, mikroalger og tang, skal vi også producere nye, bæredygtige fødevarer af de gamle, kendte afgrøder.

Vores kendte afgrøder benyttes i vidt omfang til dyrefoder, hvor det vil være mere bæredygtigt at tilberede og spise råvarerne direkte i stedet for at lade dem passere gennem vores husdyr.

Hvis vi i Danmark ønsker at være en "driver," når det gælder plantebaserede fødevarer, er det nu, at der skal satses på uddannelse, forskning og innovation for at skabe de store forandringer, der skal til i vores samfund

Anna Haldrup, Christine Nellemann, Michelle Williams og Anne Maria Hansen
Institutleder ved Science på Københavns Universitet, institutleder ved Fødevareinstituttet på DTU, institutleder ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og innovationschef ved Teknologisk Institut

Vi skal med andre ord spise fra de lavere niveauer i fødekæden, ligesom vi skal spise mere lokalt producerede fødevarer og gå efter diversitet inden for vores kendte afgrøder for at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem. Herved frigøres arealer til biodiversitet.

Selve forarbejdningen af fødevarerne skal være så skånsom og bæredygtig som mulig. Det giver mening for både bæredygtigheden og sundheden.

Her er brug for udvikling af nye teknikker kombineret med sensorer og databehandling for at sikre optimal forarbejdning med brug af mindst mulig vand og strøm og mindske sidestrømme eller sikre, at sidestrømme også bliver brugt til produktion af fødevarer.

Brug for fødevareforskning
Der er brug for denne fødevareforskning, der samtidig vil sikre, at de fødevareuddannede fra universiteterne er rustet til deres opgaver i fødevareproduktionen, der i dag er langt mere krævende end for bare ti år siden.

Vi mærker, at virksomhederne efterspørger folk, der ved noget om grøn omstilling og bæredygtige fødevarer, og det vil vi gerne kunne levere.

Disse studerende bliver forskere i virksomhedernes R&D-enheder samt ledere og mellemledere i produktionsvirksomhederne og skal løse fremtidens klimaudfordringerne i vores fødevareproduktion.

Hvis vi i Danmark ønsker at være en "driver," når det gælder plantebaserede fødevarer, er det nu, at der skal satses på uddannelse, forskning og innovation for at skabe de store forandringer, der skal til i vores samfund, når vi skal spise mere bæredygtigt og det samtidigt skal være både sundt og en fornøjelse for alle at gå til bords.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00