Debat

Interessen for fødevarer skal ind med modermælken

DEBAT: Vi skal styrke de unges interesse for at skabe rammen for en bæredygtig produktion af fødevarer i Danmark. Og der er brug for det, skriver Kirsten Holst, formand for Jordbrugsakademikerne.
Foto: Jordbrugsakademikerne
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Kirsten Holst,
formand for Jordbrugsakademikerne

Vi har brug for flere friske hjerner på fødevareområdet. Folk, der forstår de mange krav og ønsker fra forbrugere, erhverv og interesseorganisationer, så vi kan opnå forandringer i et meget traditionelt erhverv.

Landbrugets fødevareproduktion har været hårdt kritiseret i debatten om grøn vækst. Det var gået meget bedre, hvis begge parter forstod hinandens synspunkter og kendte mulighederne. Vi må forvente, at kritik og krav om evne til omstilling vil øges i fremtiden. Der er brug for dygtige folk, og derfor kæmper de relevante uddannelser med andre karriereområder om de unge. Men desværre kan man spore en faldende interesse for at søge ind på flere af de uddannelser, der skal sikre fagområdet en bred vifte af nytænkning fremover.

Unge forstår ikke landbrugets vigtighed
Mens antallet af dyrlæge- og bioteknologistuderende vokser, går de traditionelle jordbrugsvidenskabelige uddannelser tilbage. De kan ikke måle sig i popularitet med en karriere inden for business og kommunikation, eller en uddannelse til psykolog, arkitekt eller læge. De unge vælger efter interesser og søger eventyret eller i visse tilfælde pengene.

Yngre danskerne ser åbenbart ikke fødevareproduktionen som et attraktivt karriereområde. En årsag kan være, at vi ikke har formået at give nye generationer en forståelse for landbrugets betydning på samme måde, som vi med stor succes har evnet at give dem indsigt og respekt for naturen og miljøet. Der er brug for en målrettet indsats, så ethvert barn forstår, hvor maden kommer fra, og hvordan den bliver til. Min personlige opfattelse er, at hvis vi ikke sætter større fokus på befolkningens viden om fødevareproduktion, så kan vi risikere, at vi må gå sultne i seng om tyve år.

Udfordringerne
Landbruget står lige nu over for to globale problemfelter: Fødevarekrisen og klimaforandringerne. Der skal produceres mad til en voksende befolkning. Jeg har hørt en prognose, som peger på, at vi i den kommende menneskealder har brug for lige så meget mad som alle vores menneske-forfædre tilsammen har spist siden tidernes morgen.

Verdens landbrug skal producere det meste, og intet tyder på, at der bliver spist mindre kød eller færre mejeriprodukter. Samtidig skal fødevareproduktionen bidrage til at begrænse klimaforandringerne. Det betyder, at der skal ændres på, hvad vi producerer, hvordan vi gør det, og hvor vi producerer fødevarerne.

Problemerne løses kun gennem en bedre dialog mellem producenter og befolkning, så man kan skabe en fremadrettet gensidig respekt og forståelse for hinandens synspunkter. Især når det gælder om at finde afbalancerede løsninger i forhold til fødevareproduktionen og naturen. Respekten og løsningerne kommer bedst, hvis der er en bred viden om fødevareproduktionen hos begge parter.

Fremtiden
Vi har som sagt brug for, at en stor stærk generation af eksperter inden for fødevareproduktion vokser frem fra universiteterne. Folk, som kan styrke dialogen med viden og visioner. Jeg er ikke i tvivl om at en større opmærksomhed om dette vigtige fagområde på et meget tidligt tidspunkt i børnenes skolegang vil få flere unge til at overveje denne karrierevej og være med til at styrke dansk fødevareproduktion på lang sigt. Der er brug for det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00