Investeringsfond bør støtte lokale fødevareproducenter

Af Marianne Wiben Jensen, Afrika programkoordinator i IWGIA; Nanna Bang, Østafrika programkoordinator i CARE; Gitte Dyrhagen Husager, advocacyrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og Kirsten Hjørnholm Sørensen, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Hvert tredje menneske på jorden lever af fødevarer, som produceres på verdens små landbrug. Særligt i Asien og Afrika syd for Sahara udgør familiedrevne landbrug rygraden i mange familiers økonomi. Samtidig er det afsættet for den enkeltes og samfundets udviklingsmuligheder. Efter årtiers forsømmelse og på et tidspunkt, hvor presset på fødevarer og naturressourcer aldrig har været større, er der derfor enormt potentiale i at investere i udviklingslandenes landbrug.

Ny mulighed for bæredygtige investeringer
I det lys giver det god mening, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, som en del af regeringens vækstpakke, har lanceret en eksportstrategi, der indeholder planer om en ny landbrugsinvesteringsfond. Fonden, som endnu er i opstartsfasen, skal hjælpe med at øge fødevareproduktionen ved at eksportere ”dansk knowhow til en sulten verden”.

Vi hilser ministerens plan om en landbrugsinvesteringsfond velkommen. Fonden er en god mulighed for at fremme bæredygtige landbrugsløsninger på et globalt problem. Men det kræver aktive tiltag, hvis initiativer som denne fond reelt skal bidrage til en langsigtet bæredygtig landbrugsudvikling. Hvis planen er, at fonden finansieres af dansk udviklingsbistand, må målet for dens investeringer være at styrke en bæredygtig fødevareproduktion, som sætter fokus på støtten til de lokale fødevareproducenter.

Ansvarlig investeringsmodel med klare mål
Paradokset er, at der rent faktisk produceres mad nok i verden til at mætte de 842 millioner mennesker, som sulter på verdensplan. Med klimaforandringer, ændrede spisevaner og en stadig voksende verdensbefolkning skal der produceres endnu mere mad i 2050. Men det er ikke det eneste saliggørende. Der er brug for en mere lige fordeling af adgangen til mad, naturressourcer og markedsvilkår.

Danmark vil gerne være i front på fødevareområdet, og derfor bør fonden sætte internationale standarder, som hæver niveauet for også andre landes landbrugsinvesteringer.  Klare kriterier for fondens virke vil bidrage til, at danske bistandskroner og private investeringer i højere grad bekæmper sult og ulighed og sikrer bæredygtig naturressourceforvaltning.

Baseret på vores erfaring som udviklingsorganisationer, der i gennem mange år har støttet partneres arbejde med landbrugsudvikling i afrikanske og asiatiske lande, foreslår vi følgende principper:

1. Respekter jordrettigheder
Som et absolut minimumskrav bør den danske fond sikre, at investorer hverken direkte eller indirekte medvirker til tyveri af jord. Jordtyveri, også kaldet ’land grabbing’, sker ofte som en utilsigtet konsekvens af massive, udenlandske landbrugsinvesteringer. Det sker også som resultat af svag regeringsførelse og mangel på stærke institutioner, der kan beskytte jordrettighederne for de mest udsatte befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk.

Respekten for de berørtes frie, forudgående og informerede samtykke ved de store jordhandler er afgørende at få med i den nye fond. De lokale fødevareproducenter er nemlig i årtier blevet forbigået af deres egne regeringer og af donorer. I den aktuelle iver efter at tiltrække nye investeringer giver udviklingslandenes regeringer nu investorer lettere adgang til store jordområder. Herved risikerer mennesker, som har skøde på jorden, fælles brugsret eller hævdvunden ret til jorden, at miste de marker og afgrøder, som sikrer familiens levebrød.

Samtidig risikerer mange af de landbrugsinvesteringer, der bl.a. planlægges som en del af G8 landenes initiativ ”New Alliance for Food Security and Nutrition”, at stille lokale fødevareproducenter endnu værre end før med hensyn til adgang til jord. Uklarhed om ejerforhold og krænkelser af jordrettigheder har det desuden med at forsinke de store landbrugsprojekter, og mange projekter er kuldsejlet. Samtidig er jordtyveri i modstrid med internationale standarder, som Danmark i forvejen støtter.

2. Følg internationale standarder
FNs retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder udgør den aktuelle ramme for, hvordan virksomheder håndterer deres samfundsansvar. Men den nye landbrugsinvesteringsfond bør også indskrive de frivillige retningslinjer for jordrettigheder og herunder for håndtering af jordopkøb, som FNs Fødevareorganisation FAO og en række lande, herunder Danmark, vedtog i 2012.

For nyligt gik læskedrikproducenterne Coca Cola og PepsiCo foran ved at tilslutte sig disse retningslinjer og forpligte sig på nul-tolerance over for jordtyveri. De sigter nu imod at leve op til principperne igennem hele deres værdi- og leverandørkæde. Det er positivt, at de bidrager til at sætte en ny CSR standard. Vi håber, at den danske landbrugsinvesteringsfond følger trop.

3. Målet er at afskaffe sult og fattigdom
Men en dansk landbrugsfond bør gå meget længere end at forpligte sig til ikke at bidrage til jordtyveri eller andre brud på menneskerettighederne. Fonden må arbejde med klare, positive forskrifter for, hvad det er for en slags initiativer, der kan bekæmpe sult og fattigdom. Erfaringer fra andre offentlige-private partnerskaber og fonde viser desværre, at der ofte slækkes på fattigdomsorienteringen for at tiltrække private penge. Behovet for klarhed, inden fonden går i gang, er derfor stort.

4. Styrk og inddrag lokale producenter
Vi mener, at en ny dansk landbrugsinvesteringsfond kun giver mening, hvis investeringerne kommer de lokale småbønder til gode, og ikke kun plejer danske investorers interesser. Lokale fødevareproducenter - særligt kvinder - kæmper med små jordlodder, dårlig infrastruktur og begrænset adgang til markeder, teknologi og finansiering. Men de rummer et enormt potentiale. I mange udviklingslande står de små landbrug – trods alle udfordringerne – allerede for størstedelen af fødevareproduktionen. Fonden bør derfor støtte forretningsmodeller, der er bygget op omkring mindre fødevareproducenter, så eksempelvis små familiedrevne landbrug får en plads i leverandørkæden.

For at investeringerne kommer småbønderne til gode, skal de inddrages aktivt allerede i planlægnings- og implementeringsfaserne - i overensstemmelse med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Danske udviklingsorganisationer kan bidrage via samarbejdspartnere, som har indsigt i den lokale kontekst og i de positive og negative konsekvenser, som investeringer kan have for befolkningen. Derudover kan danske ambassader muligvis spille en rolle i at facilitere dialog på tværs af aktører og sektorer, så de negative konsekvenser så vidt muligt forebygges.

Danske investeringer bør også understøtte de produktionsformer, som allerede fungerer og har gjort det igennem århundreder. Det gælder f.eks. i forhold til de cirka 260 millioner omvandrende kvægavlere, der lever et nomadeliv i store dele af Afrikas tørre og halvtørre områder. De står for en stor del af den lokale produktion af mælk og kød. Desværre er der en tendens til, at udenlandske landbrugsinvesteringer underminerer sådanne lokale velfungerende og bæredygtige produktionsformer – i stedet for at styrke og videreudvikle dem.

5. Skab lokale arbejdspladser
De jobs, den danske fond forventes at skabe på lokalt plan, er særdeles vigtige. De skal ikke kun være for en professionel elite - eller for uuddannede landarbejdere, som bliver sat til at håndtere giftige kemikalier uden tilstrækkelig beskyttelse.  I denne sammenhæng bør fonden naturligvis overholde de internationale arbejdstagerrettigheder. Udgangspunktet må være, at danske penge støtter landbrugsproduktion, som skaber mere beskæftigelse, end den fortrænger.

6. Prioritér bæredygtighed
Hvis nuværende og kommende generationers livsbetingelser skal styrkes, skal der investeres i et landbrug, som er miljø- og klimamæssigt bæredygtigt. Derfor skal eksisterende konventioner og love i forhold til miljø, natur og ressourceforvaltning overholdes.

Forkerte investeringer kan underminere lokale livsbetingelser. Til gengæld er det klogt at satse på et bæredygtigt og klimavenligt landbrug, fordi det rummer særlige muligheder for højere udbytte, økonomisk vækst og jobskabelse. Danske landbrugsinvesteringer bør styrke produktionsformer, som er baseret helt eller delvist på agro-økologi. Flere undersøgelser viser, at der med målrettede tiltag kan opnås langt højere udbytte ved at introducere bæredygtige dyrkningsmetoder.

7. Følg god bistandspraksis
Fonden forventes at få knap 90 millioner danske bistandskroner samt penge fra danske investorer, herunder os alle sammen via pensionskasserne. For at sikre disse midler reelt går til at bekæmpe sult og fattigdom, bør principperne om god udviklingsbistand følges tæt. Der skal være klare regler om blandt andet gennemsigtighed, inklusion og måling af effekt. Her er det dog et særligt problem, at IFU, som skal administrere fonden, er undtaget reglerne om offentlighed i forvaltningen.

Danmarks chance
Vi hilser initiativet om en landbrugsinvesteringsfond velkomment og er klar til at trække i arbejdstøjet for at sikre en landbrugsinvesteringsfond, som reelt bidrager til en bæredygtig udvikling. Danmark har en enestående chance for at bidrage positivt til dette mål og samtidig sætte en ny og meget tiltrængt standard for ansvarlige investeringer i udviklingslandenes landbrugssektor.